Nævnet meddelte i oktober 2020 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2017.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser fra Teheran, Iran. Ansøgeren har oplyst, at hun efter sin ankomst til Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter de iranske myndigheder, idet hun er blevet idømt piskeslag. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter den politibetjent som truede og voldtog hende i forbindelse med en anholdelse. Endelig, har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun er konverteret til kristendommen. Til støtte for sit asylmotiv vedrørende dommen har ansøgeren oplyst, at hun deltog i en fest den [en nærmere angiven dato i foråret] 2017, som blev afholdt på en plantage i [en nærmere angiven by]. Ansøgeren var blevet inviteret af sin veninde fra grundskolen, og ansøgeren fik tilladelse af sin far til at deltage, idet faren kendte venindens familie. Ansøgeren var sammen med sin veninde og venindes bror til festen. Pludselig blev der råbt, at politiet kom, og ansøgeren så nogle personer løbe fra stedet. Ansøgeren løb efter venindens bror, mens en betjent løb efter dem. Betjenten fik fat i ansøgerens hår og slog hende i ansigtet med flad hånd. Betjenten holdt ansøgeren for munden og voldtog hende. Betjenten truede ansøgeren med at kaste syre i ansigtet på hende, hvis hun fortalte nogen om episoden. Ansøgeren blev efterfølgende taget med til politistationen, hvor hun blev afhørt. Ansøgerens far stillede kaution i form af et dokument vedrørende sit arbejde, hvorefter ansøgeren blev løsladt. Ansøgeren havde det psykisk meget dårligt efter episoden. Ansøgeren var herefter, i en af sommermånederne, i retten sammen med sin far, hvor ansøgeren blandt andet blev beskyldt for at have været sammen med fremmede mænd. Familien havde, inden begivenhederne fandt sted, planlagt at rejse til Danmark. Ansøgerens mor havde allerede i marts måned søgt om visum til Danmark. Mens ansøgeren var i Danmark hos sin mormor, overhørte hun en samtale mellem sin mor og bror, hvor broren fortalte, at der var kommet en dom. Ansøgeren blev herefter bekendt med dommen. Ansøgeren har oplyst, at hun ikke vil rejse tilbage til Iran, idet hun er bange for at få piskeslag. Ansøgeren vil hellere dø end at få piskeslag. Til støtte for sit asylmotiv om konversion til kristendommen har ansøgeren oplyst, at hun ikke har praktiseret islam. Under sine ophold hos sin familie i Danmark blev hun bevidst om, hvor anderledes livet er i Danmark. Ansøgeren begyndte at gå i kirke sammen med en veninde, mens hun boede på Center Hanstholm. Hun var i kirke omkring 10 gange, hvilket satte en masse tanker i gang hos hende. Ansøgeren kunne godt lide stemningen i kirken, herunder blandt andet, at hun blev ønsket velkommen, selvom hun på daværende tidspunkt ikke var kristen. Ansøgeren føler sig kristen. Det var ikke en bestemt episode, der var årsag hertil, men en udvikling. Ansøgeren tænker på det mange gange om dagen, og hun føler, at Gud altid er med hende. Ansøgeren blev døbt [en nærmere angiven dato i efteråret] 2020. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt betydelig vægt på, at ansøgerens mor har fremlagt en dom, som på baggrund af et høringssvar fra Udenrigsministeriet må lægges til grund, ikke er ægte. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens generelle troværdighed herefter fremstår meget svækket. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens mor har afgivet divergerende forklaringer om, hvilken kaution ansøgerens far stillede for ansøgerens løsladelse, og hvornår ansøgerens mor fandt ud af, at ankedommen i ansøgerens sag var afsagt, ligesom ansøgerens mor – som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse - har forklaret usammenhængende om, hvornår ansøgerens far modtog dommen. Flygtningenævnet finder endvidere, at det forhold, at ansøgeren skulle have deltaget i demonstrationer vendt mod det iranske styre, ikke kan føre til, at ansøgeren meddeles asyl, allerede af den grund at ansøgeren ikke fremstår som profileret i forhold til de iranske myndigheder. Flygtningenævnets flertal finder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hendes konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnets flertal har herved lagt vægt på, at ansøgeren på overbevisende måde har kunnet redegøre for sin indre omvendelsesproces, ligesom ansøgeren har demonstreret en betydelig viden om kristendommen. Flertallet har endvidere tillagt det en vis – om end mindre – betydning, at ansøgeren vedvarende er gået i kirke de steder, hvor hun har boet, ligesom ansøgeren er døbt. Flertallet finder endelig, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil fortsætte med at praktisere og udbrede sin tro. Flygtningenævnets flertal finder på den baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2020/78/MALC
