Nævnet stadfæstede i oktober 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2017.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser fra Teheran, Iran. Ansøgeren har oplyst, at hun efter sin ankomst til Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at den straf hendes datter er blevet idømt, vil blive effektueret. Ansøgeren frygter ligeledes, at myndighederne vil straffe hende, idet hun ikke har udleveret sin datter til strafforfølgelse. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun er konverteret til kristendommen. Til støtte for sit asylmotiv om effektuering af hendes datters straffedom har ansøgeren oplyst, at hendes datter deltog i en fest i [foråret] 2017. Festen blev stormet af myndighederne, og ansøgerens datter blev anholdt. Ansøgerens datter var tilbageholdt én nat, og ansøgerens ægtefælle stillede kaution i form af et dokument, hvorefter ansøgerens datter blev løsladt. Ansøgerens datter var i retten [en nærmere angiven dato i sommeren] 2017 for at blive afhørt omkring den fest, som hun deltog i. [En nærmere angiven dato i sommeren] 2017 blev ansøgerens datter ved en dom idømt i alt 144 piskeslag for seksuelt samvær uden for ægteskabet og for at gå klædt i uoverensstemmelse med de islamiske forskrifter. Ansøgeren, ansøgerens datter og ansøgerens ægtefælle ville gerne besøge familien i Danmark, og ansøgeren tog derfor kontakt til den danske ambassade i Iran i [foråret] 2017. Ansøgeren fik et møde med ambassaden i [sommeren] 2017, hvor hun søgte om visum. Ansøgeren modtog visummet i [sommeren] 2017. Forinden udrejsen af Iran havde ansøgeren forespurgt de iranske myndigheder, om familien havde et udrejseforbud, henset til ansøgerens datters verserende sag, hvortil de fik at vide, at de ikke havde et udrejseforbud. Ansøgeren udrejste herefter af Iran på visum sammen med sin datter og ægtefælle [en nærmere angiven dato i sommeren] 2017. Da familien havde opholdt sig i Danmark i omkring en uge, ringede ansøgerens søn til ansøgerens ægtefælle og fortalte om dommen, som han havde modtaget på deres adresse i Teheran [en nærmere angiven dato i sommeren] 2017. Ansøgerens ægtefælle rejste herefter tilbage til Iran i forbindelse med visummets udløb. Efterfølgende blev dommen af [en nærmere angiven dato i sommeren] 2017 anket. Ansøgerens ægtefælle var i retten og fik at vide, at dommen blev stadfæstet. Dommen blev stadfæstet [en nærmere angiven dato i vinteren] 2017. Ansøgeren har oplyst, at hun ikke vil rejse tilbage til Iran, hvor hendes datter risikerer at blive udsat for piskeslag og utryghed. Til støtte for sit asylmotiv om konversion til kristendommen har ansøgeren oplyst, at hun er født muslim, og at hendes forældre aldrig har tvunget hende eller hendes søskende til at praktisere islam. Under sine besøg i Danmark blev hun påvirket af sin familie og det frie liv i Danmark. Påvirkningen fra hendes familie i Danmark medvirkede derfor til, at hun definitivt forlod islam og fik sympati for kristendommen. Ansøgeren går på nuværende tidspunkt i kirke hver søndag og modtager dåbsundervisning, idet ansøgeren ønsker at blive døbt. Derudover læser ansøgeren biblen og beder til Gud. Ansøgeren føler tryghed ved, at Jesus støtter hende, og hun føler, at hun har fået ro i sit liv. Ansøgeren føler sig kristen og taler ofte med andre om sin religion. Ansøgeren vil fortsat praktisere kristendommen ved en tilbagevenden til Iran, men hun vil være forsigtig og fortælle om sin tro til personer som hun stoler på. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt betydelig vægt på, at ansøgeren har fremlagt en dom, som på baggrund af et høringssvar fra Udenrigsministeriet må lægges til grund, ikke er ægte. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens generelle troværdighed herefter fremstår meget svækket. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer om, hvilken kaution ansøgerens ægtefælle stillede for datterens løsladelse, og hvornår ansøgeren fandt ud af, at ankedommen i datterens sag var afsagt, ligesom ansøgeren – som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse - har forklaret usammenhængende om, hvornår hendes ægtefælle modtog dommen. Flygtningenævnet finder endvidere, at det forhold, at ansøgeren skulle have deltaget i demonstrationer vendt mod det iranske styre, ikke kan føre til, at ansøgeren meddeles asyl, allerede af den grund at ansøgeren ikke fremstår som profileret i forhold til de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder endelig, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hendes konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke overbevisende har kunnet redegøre for sin indre omvendelsesproces, ligesom ansøgeren alene har demonstreret en yderst begrænset viden om kristendommen, herunder højtiderne. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2020/77/MALC
