Nævnet stadfæstede i marts 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtuner og født sunnimuslim fra […], Jalalabad, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban og en kommandant ved navn [A]. Han frygter derudover de afghanske myndigheder, fordi han er blevet anmeldt for tyveri. Han har til støtte herfor oplyst, at han er født i Pakistan, hvor han boede sammen med sin mor, far, hans fars anden ægtefælle, [B], sin søster, [C], sine tre brødre, sin adop-tivsøster, [D], og fire halvsøskende. Hans forældre døde i Pakistan, hvorefter han sammen med [B], [D] og alle sine halv- og helsøskende flyttede til […] ved Jalalabad i Afghanistan. [C] og [D] blev kærester, hvilket [B] fandt ud af. Hun anmeldte dem til politiet for homoseksualitet, og de blev beg-ge fængslet. Efter løsladelsen solgte [B] [C] og [D] til en Taliban-kommandant ved navn [A]. Et stykke tid efter blev deres bopæl opsøgt af [A] og andre talebanere, i hvilken forbindelse ansøgerens bror, [E], kom op og slås med dem. Ansøgeren overhørte [A] sige, at [C] og [D] havde slået [A] og var stukket af fra ham. [A] ville skære halsen over på [E] og deres to yngre brødre, hvis de ikke kom tilbage til ham. [B] ville ikke have ansøgeren og hans tre brødre boende efter [A] havde opsøgt bopælen, idet hun frygtede, at hun og hendes børn ville komme til skade. Da ansøgeren og hans tre brødre ikke ville forlade hjemmet, anmeldte hun dem for tyveri og tilkaldte politiet. Det lykkedes dem at undslippe, hvorefter de tog til Pakistan og bosatte sig ved deres mormor. Ansøgeren fik at vide af sin mormor, at [C] var kommet til Danmark. Efter noget tid døde ansøgerens mormor, hvor-efter ansøgeren og hans tre brødre blev boende alene i deres mormors hus. [C] kom på besøg i Paki-stan efter noget tid. Hun tog ansøgeren og deres tre brødre med hjem til en af deres fars venner ved navn [F]. De aftalte, at han skulle tage sig af dem. [A] opsøgte [F]s bopæl sammen med en gruppe talebanere. Ansøgeren og [E] sad uden for. [E] blev fastholdt og slået af [A]. Ansøgeren begyndte at skrige og kastede en sten mod [A], som ramte ham i panden. [A] faldt til jorden og sagde, at ansøgeren ikke ville kunne slippe væk. En af de andre talebanere greb fandt i ansøgeren og stak ham i maven med en kniv. Nogle naboer kom ud og det lykkedes ansøgeren at slippe væk. [E] blev taget med af [A] og talebanerne. Efter han blev udskrevet fra hospitalet, sagde [F], at han ikke længere kunne have ansøgeren og hans to brødre boende. De fik lov at blive boende til [C] fandt et nyt sted til dem. Omkring halvanden til to måneder senere, mens ansøgeren og hans to mindre brødre lå og sov i [F]s hus, vågnede ansøgeren ved en eksplosion. Han så, at huset var i flammer og at nogle talebanere var ved at trænge ind i huset. Ansøgeren flygtede ud af huset og løb hen til sin fars ven, hvor han fik lov at overnatte. Næste dag blev han sendt afsted mod Danmark. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel som konsekvens af sin konvertering til kristendommen. Han har til støtte herfor oplyst, at han i juli 2017 for første gang hørte om den kristne tro, da en person fra en kirke i [by 1] kom til [by 1] Asylcenter og fortalte om kristendommen. Ansøgeren begyndte derefter at komme i kirken i [by 1] hver anden dag klokken otte om morgenen. To til tre gange om ugen kommer en fra kirken til asylcenteret og fortæller om kristendommen. Ansøgeren anser sig selv som værende kristen. Han har endnu ikke besluttet sig for at konvertere og er derfor endnu ikke døbt. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han frygter for sin sikkerhed på grund af den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgeres forklaringer om sit oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende og divergerende, og at forklaringen fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Ved vurderingen heraf har Flygtningenævnet taget hensyn til oplysningerne om, at ansøgeren er analfabet og oplysningerne om ansøgerens psykiske vanskeligheder. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sin frygt for de afghanske myndigheder. Ansøgeren har til asylsamtalerne den [dato i sommeren] 2017 og den [dato i efteråret] 2017 forklaret, at han frygter de afghanske myndigheder, idet hans stedmor anmeldte ham og hans brødre for tyveri til politiet. Ansøgeren har derimod ikke under oplysnings- og motivsamtalen den [dato i sommeren] 2016 forklaret herom. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens manglende forklaring til oplysnings- og motivsamtalen om stedmorens anmeldelse til politiet afsvækker hans troværdighed for så vidt angår hans frygt for de afghanske myndigheder. Flygtningenævnet finder, at den manglende forklaring herom ikke kan forklares med tolkeproblemer. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om, at det lykkedes ham at undslippe [A] og Taliban, efter at han uden for [F]s hus var blevet stukket i maven med en kniv, ikke forekommer troværdig, henset til at han har forklaret, at der var mange talebanere til stede. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvem der kørte ham til hospitalet efter, at han var blevet stukket i maven. Ansøgeren har under asylsamtalen den [dato i efteråret] 2017 forklaret, at [F] bragte ham til hospitalet, hvorimod han under nævnsmødet har forklaret, at det var nogle naboer, der bragte ham på hospitalet. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om, at han efter ovennævnte episode, i en periode blev boende hos [F], ikke forekommer troværdig, henset til at [A] og Taliban skulle have angrebet ansøgeren uden for [F]s bopæl. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren kort tid efter, at han havde fået afslag på familiesammenføring i Danmark, udrejste af Pakistan og efter nogle måneder kom til Danmark og søgte asyl. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv i det hele må tilsidesættes som utroværdig. Vedrørende ansøgerens efterfølgende asylmotiv kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han i Danmark er konverteret til kristendommen, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens kendskab til den kristne tro fremstår yderst begrænset. Ansøgeren har efter nævnets opfattelse heller ikke på mødet i Flygtningenævnet på overbevisende måde været i stand til at redegøre for sin indre kristne overbevisning. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet ikke har kunnet redegøre for de kristne højtider. Ansøgeren har under asylsamtalen den [dato i efteråret] 2017 forklaret, at han anser sig som værende kristen, og at han skulle døbes ca. to måneder efter samtalen. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han ikke er blevet døbt, men gerne vil døbes. På denne baggrund og på baggrund af det ovenfor anførte om ansøgerens generelle troværdighed, finder Flygtningenævnet, at konversionen til kristendommen ikke er reel. Flygtningenævnet finder, at det forhold, at ansøgeren anser sig selv som kristen, ikke i sig selv, er asylbegrundende. De generelle forhold i Afghanistan er – om end vanskelige – ikke af en sådan karakter, at forholdene i sig selv er asylbegrundende. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2020/13/DH.
