make20201

Nævnet stadfæstede i maj 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nordmakedonien. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk makedoner og kristen fra Skopje, Nordmakedonien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Nordmakedonien frygter at blive udsat for overgreb på grund af sin seksualitet, og at han frygter familien til sin ekskæreste, [A]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han siden teenagealderen har vidst, at han er tiltrukket af mænd, og han har haft mange forhold til mænd. Homoseksualitet er ikke acceptabelt i Nordmakedonien, ligesom det er forbundet med skam. Ansøgeren har videre oplyst, at han i 2016 mødte [A], som han indledte et forhold til[A]s familie, som er albanske muslimer, er velhavende og har forbindelser til betydningsfulde personer, og familien var imod ansøgerens og [A]s forhold. Omkring årsskiftet 2016/2017 modtog ansøgeren første gang trusler. Ansøgeren blev truet med at blive slået ihjel, hvis han ikke stoppede forholdet til [A]. Han blev truet af en person, som oplyste at være [A]s bror, og [A] oplyste ligeledes ansøgeren, at [A]s brødre havde tæsket [A], hvorefter [A] og ansøgeren aftalte at være mere forsigtige omkring deres forhold. Ansøgeren modtog flere opkald med trusler. Ansøgeren blev endvidere overfaldet fire gange af [A]s brødre [B] og [C]. Første gang ansøgeren blev overfaldet var i [vinteren] 2016-2017, hvor ansøgeren blev slået på hoved og krop og blev advaret om, at det kunne blive værre, hvis forholdet med [A] fortsatte. [A] mente, at det var hans brødre, der havde overfaldet ansøgeren. Ansøgeren anmeldte overfaldet til poltiet, men da ansøgeren sagde, at han havde et forhold til [A], rev politibetjenten anmeldelsen i stykker og bad ansøgeren om at forlade stationen. Ansøgeren blev derefter overfaldet i [efteråret] 2017, hvor han blev forfulgt og slået bevidstløs, da han blev slået ned bagfra på vej hjem fra arbejde. Ansøgeren meldte forholdet til politiet, og han oplyste denne gang ikke, at han var homoseksuel. I sommeren 2018 blev ansøgeren igen slået ned på gaden af de to brødre. Ansøgeren og [A] afbrød deres forhold i slutningen af 2018. I [foråret] 2019 blev ansøgeren overfaldet af brødrene foran sin ejendom, og han blev truet med en pistol, idet han fik at vide, at han en dag ville blive skudt. Ansøgeren anmeldte dette samt modtagne trusselsbreve til politiet, men han hørte ikke fra politiet. Ansøgeren modtog en række trusselbreve, og nogle var underskrevet af [A]s bror [B]. Ansøgeren har senest modtaget to trusselbreve sendt til hans mor i slutningen af 2019 og i [vinteren] 2019-2020. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om, at han er homoseksuel og om hans konflikt med sin tidligere kærestes familie til grund, idet forklaringen har været konsistent og troværdig. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nordmakedonien vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder ILGA-Europe, published by ILGA – International Lesbian, Gay, Bisexual, Trans and Intersex Association: Annual Review of the Human Rigths Situation of Lesbian, Gay, Bisexual, Trans and Intersex People in Europe 2019, 26 February 2019, hvoraf fremgår, at seksuelle handlinger mellem personer af samme køn er lovlige i Nordmakedonien, at den makedonske forfatning og lov forbyder forskelsbehandling på baggrund af seksuel orientering i beskæftigelse, nati-onalitetslove, adgang til offentlige tjenesteydelser, og at regeringen håndhæver disse love. Det fremgår endvidere, at der er afholdt LGBTI aktiviteter i form af Pride Parades, og at der har deltaget personer fra det offentlige liv. Nævnet finder herefter, at de generelle forhold for homoseksuelle i Nordmakedonien ikke i sig selv er asylbegrundende. Ansøgeren har således også forklaret, at han ikke frygter myndighederne, men alene, at de ikke har vilje til at beskytte ham grundet hans seksualitet. For så vidt angår ansøgerens konflikt med sin tidligere kærestes brødre har nævnet lagt vægt på, at de trusler og voldelige overgreb, som ansøgeren har været udsat for, er en privatretlig konflikt, og nævnet finder, at ansøgeren må henvises til at søge myndighedernes beskyttelse herimod. Det bemærkes herved, at baggrundsoplysningerne, senest Country Reports on Human Rights Practices for 2019 – North Macedonia, ikke giver holdepunkter for at antage, at ansøgeren ikke har mulighed for at søge myndighedernes beskyttelse i Nordmakedonien. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren har anmeldt en række af disse overgreb til de makedonske myndigheder uden, at dette har ført til, at den tidligere kærestes brødre er blevet retsforfulgt, og at ansøgeren ikke mener, at myndighederne har taget hans anmeldelser alvorligt. Nævnet bemærker herved, at ansøgeren ikke har klaget over dette til højerestående makedonske myndigheder, og at det beror på hans egen formodning, at det måtte anses for formålsløst. Nævnet har endelig tillagt det en vis vægt, at ansøgeren først søgte asyl i Danmark godt to måneder efter sin indrejse uden, at han har givet en troværdig forklaring herpå, og at han forud herfor – i [foråret] 2019 - har opholdt sig i Danmark uden, at han i denne forbindelse søgte asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Make/2020/1/gdan