irak202012

Nævnet stadfæstede i maj 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shiamuslim fra [D], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af familien til hendes tidligere ægtefælle [A], fordi de er sure over, at han er død. Hun har til støtte herfor oplyst, at han døde i forbindelse med en bilulykke i Syrien i 2005, og at hans familie efterfølgende bebrejdede hende for dødsfaldet. En uge efter hans død var ansøgerens søster på besøg hos hans familie i forbindelse med en begravelsesceremoni. Ansøgeren og hendes datter [H] boede ved [A]s familie. Ansøgerens søster forsøgte at forsvare ansøgeren, hvilket resulterede i, at [A]s far tog en AK47 og truede ansøgerens søster med at slå hende ihjel. [A]s fætter kom ansøgeren og hendes søster til undsætning og afværgede situationen. Ansøgeren og hendes søster låste sig inde på ansøgerens værelse og ringede til ansøgerens familie, som kom og hentede dem tidligt næste morgen. Ansøgeren flyttede herefter til Kirkuk med sin familie. Hun blev efterfølgende opsøgt to gange og modtog flere telefoniske trusler fra [A]s familie, som truede hende med at slå hende eller hendes brødre ihjel samt tage ansøgerens datter [H] fra hende. I 2006 flyttede ansøgeren til [J] i Syrien. Hun modtog fortsat telefoniske trusler fra [A]s familie. Efter noget tid skiftede hun telefonnummer og har ikke siden modtaget telefoniske trusler. I 2008 mødte ansøgeren på et marked i Syrien tilfældigt [A]s moster, som fortalte, at familien stadig var ude efter ansøgeren. I 2008 forsøgte [A]s far forgæves at kidnappe ansøgerens datter [H] fra hendes børnehave i Syrien. Efter denne episode udrejste ansøgeren til Tyrkiet, idet hun ønskede at flygte fra Irak sammen med sin datter, bror og søster. På rejsen med gummibåd fra Tyrkiet til Grækenland mistede ansøgerens sin datter, da hun faldt ud af gummibåden. Ansøgeren rejste tilbage til Tyrkiet, hvor hun opholdt sig i en måned, inden hun rejste til Syrien, hvor hun opholdt sig i fire måneder. Derefter opholdt hun sig 20 dage i Tyrkiet, inden hun vendte tilbage til Syrien, hvor hun opholdt sig frem til sin udrejse til Danmark i [foråret] 2009. Hun er ikke blevet opsøgt fysisk af [A]s familien siden 2008. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af familien og klanen til hendes anden tidligere ægtefælle [M], fordi hun er holdt op med at gå med tørklæde, har ladet sig skille fra ham og taget deres fælles børn fra ham. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun i 2008 mødte [M] i Syrien. De blev gift kort tid efter, og ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse som familiesammenført [en nærmere angiven dato i starten af vinteren] 2009. [En nærmere angiven dato i foråret] 2019 blev ansøgeren og deres tre fælles børn anbragt på krisecenter, idet [M] havde udsat hende for fysisk vold. Ansøgeren har ikke haft kontakt med ham, siden hun kom på krisecenter. I [foråret] 2019 blev de skilt. [M]s farbror [S] er direktør i Bagdads sikkerhedstjenesten, og ansøgeren frygter, at han vil kunne få informationer om ansøgerens tilstedeværelse i Irak, hvis hun vender tilbage. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende, og idet ansøgerens frygt findes at beror på hendes egne formodninger. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvordan [A]s familie har truet ansøgeren efter [A]s død. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at [A]s familie truede med at slå ansøgeren ihjel via SMS´er. Til asylsamtalen og for Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at [A]s familie både truede hende telefonisk og opsøgte hende to gange, mens ansøgeren boede hos sin familie i Kirkuk. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvem [A]s far truede ved [A]s begravelsesceremoni hjemme hos [A]s forældre. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at [A]s far truede med at slå ansøgeren ihjel med et våben, men at [A]s fætter stoppede [A]s far, hvorefter ansøgeren og hendes datter, [H], løb op på ansøgerens værelse og låste døren. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at det var ansøgerens søster, som [A]s far truede med at slå ihjel, og at det var ansøgeren og hendes søster, som låste sig inde på værelset sammen. Ansøgeren har endvidere forklaret forskelligt om den sidste trussel, ansøgeren modtog fra [A]s familie. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at den sidste trussel, som ansøgeren modtog fra [A]s familie var i 2008, da de truede ansøgeren med, at de ville slå ansøgeren ihjel, såfremt ansøgeren ikke gav sin datter, [H], tilbage til [A]s familie. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at ansøgeren både har modtaget en trussel fra ansøgerens faster, som hun tilfældigt mødte på markedet i [J] i 2008, og at [A]s far også forsøgte at kidnappe ansøgerens datter, [H], i hendes børnehave i Syrien. For Flygtningenævnet har ansøgeren udbyggende forklaret, at [A]s far forsøgte at slå ansøgeren ved et møde ved den advokat, som behandlede forsikringssagen. På den baggrund afvises, at ansøgerens forklaring om, at hun har en konflikt med [A]s familie. Endvidere bemærkes, at ansøgerens ægteskab med [A] og [A]s død ligger mange år tilbage. Det forhold, at ansøgeren har fremsendt de i sagen fremlagte udskrifter fra [M], om, at hvis [A]s familie hører om [H]s død, kunne det nå ansøgerens familie, der er psykopater, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hun har en konflikt med sin tidligere ægtefælles familie, [M]s, familie til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at [M] på intet tidspunkt har truet ansøgeren med, at hans klan eller hans farbror [S] skulle gøre ansøgeren noget. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren på intet tidspunkt har modtaget trusler fra [M]s familie eller fra [M]s klan, hvorfor det udelukkende beror på ansøgerens egen formodning, at [M]s familie eller hans klan vil slå ansøgeren ihjel ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet bemærker, at de generelle forhold i Irak, herunder for enlige kvinder, ikke i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2020/12/lbv