Nævnet stadfæstede i maj 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Myanmar. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk chin og kristen af trosretning fra Chin State, Myanmar. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive fængslet eller slået ihjel af myndighederne, fordi hun bliver opfattet som en, der har støttet oprørsgruppen AA, der er modstandere af myndighederne. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Myanmar. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i 2017 var hos sine svigerforældre, og at en patrulje på 12 personer fra oprørsgruppen AA kom forbi og bad om husly, ligesom de bad ansøgeren om at lave mad til dem og sy deres tøj. Ansøgeren udrejste til Danmark i [efteråret] 2017, og hun fik i [vinteren] 2017-2018 oplysninger om, at myndighederne havde opsøgt hendes svigerfar og spurgte efter hende hos hendes svigerfar. Ansøgeren fik oplysninger om dette ved en besked fra Pa Bawi via en Facebook-gruppe, og hun fik besked på at kontakte sin svigerfar. Myndighederne havde spurgt efter ansøgeren, idet de havde informationer om, at hun havde støttet oprørsgruppen. Myndighederne oplyste ansøgerens svigerfar, at såfremt ansøgeren kom tilbage, ville de fængsle hende. Myndighederne har opsøgt ansøgerens svigerfar flere gange. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende frygten for de generelle forhold oplyst, at der er uroligheder i nærheden af landsbyen [by]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet den forekommer konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at det forekommer påfaldende, at der ved udlæsning af ansøgerens telefon er fundet et notat indeholdende en detaljeret gengivelse af ansøgerens asylmotiv, som ansøgeren har forklaret, at hun selv har skrevet for at kunne huske det. Flygtningenævnet har i den forbindelse tillagt det vægt, at ansøgeren i notatet har skrevet, at politifolkene kom til hendes forældre, at politiet sagde til hendes mor, at ”jeres datter” hjalp rebellerne, og at forældrene sagde, at de ikke vidste, hvor hun var. Til samtalerne med Udlændingestyrelsen har ansøgeren imidlertid forklaret, at det var hendes svigerfamilie, der blev opsøgt, at hun fik oplysningen om, at politiet var kommet, fra svigerfaren, og at svigerfaren havde sagt, at ansøgeren var blevet gift og var rejst til Danmark. Ansøgeren har endvidere til oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at hendes forældre ikke blev opsøgt. Nævnet bemærker hertil, at det af asylsamtalen fremgår, at ansøgeren har brugt forskellige ord om svigerforældre og forældre, og at det derfor ikke forekommer troværdigt, at hendes svigerforældre i hendes tradition også er hendes forældre. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvem personen Pa Bawi, som angiveligt via en Facebook-gruppe fortalte ansøgerens ægtefælle, at hendes svigerfar var blevet opsøgt af politiet, var. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren således, at Pa Bawi var hendes veninde, som svigerfaren kendte, idet hun kom fra hans landsby oprindeligt. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren imidlertid, at Pa Bawi var en af hendes ægtefælles mandlige bekendte, som han kendte fra [by]. Nævnet finder ikke, at ansøgerens forklaring om tolkeproblemer kan være årsag til denne divergens, idet der henvises til, at ansøgeren efter samtalerne med Udlændingestyrelsen har godkendt referaterne med korrektioner. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren ikke søgte asyl, da hun efter sin forklaring i [vinteren] 2017-2018 fik oplysningen om, at politiet efterstræbte hende og ofte opsøgte hendes svigerfamilie, men først søgte asyl, da hun fik afslag på familiesammenføring - og efter at have opholdt sig i Danmark godt 1½ år. Flygtningenævnet tilsidesætter således ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som utroværdig. De generelle forholds i Myanmar kan ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse i Danmark. Sammenfattende finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Myanmar vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” burm/2020/3/gdan
