Nævnet stadfæstede i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en asylansøgning, jf. udlændingelovens § 29 b, vedrørende en mand fra Syrien, der var meddelt flygtningestatus i Grækenland. Sagen blev behandlet på et skriftligt nævnsmøde. Klagerens advokat henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klagerens opholdstilladelse i Grækenland var udløbet, og at Udlændingestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for, at klageren ville kunne få forlænget sin udløbne opholdstilladelse. Klageren henviste desuden til, at det ikke kunne udelukkes, at klagerens opholdstilladelse var bortfaldet. Efter en gennemgang af lovgrundlaget og beskyttelsesbegrebet og efter at have gennemgået det relevante baggrundsmateriale udtalte Flygtningenævnet blandt andet i en afgørelse, stilet til klagerens advokat: ”Flygtningenævnet lægger til grund, at Deres klient som oplyst af de græske myndigheder er meddelt flygtningestatus i Grækenland og opholdstilladelse med gyldighed fra [sommeren] 2015 til [sommeren] 2018. Herefter, og efter de foreliggende baggrundsoplysninger om adgangen til i Grækenland at få fornyet en udløbet opholdstilladelse, jf. det i sagen foreliggende svar af 8. juni 2018 fra Greek Asylum Service, er der ikke grundlag for at fastslå, at Deres klient som følge af den udløbne opholdstilladelse vil være hindret i at indrejse i og tage ophold i Grækenland. Flygtningenævnet lægger også til grund, at Deres klient vil være beskyttet mod refoulement i Grækenland. Det bemærkes herved, at Deres klient har opnået international beskyttelse i Grækenland, der som medlem af EU er omfattet af Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder artikel 19, stk. 2, og som har tiltrådt Flygtningekonventionen, herunder efterlevelse af non-refoulement-princippet som anført i Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 1. Efter nævnets praksis skal Deres klients personlige integritet og sikkerhed endvidere være beskyttet, uden at der dog derved stilles krav om, at vedkommende socialt set skal kunne leve på fuldt ud samme niveau som første asyllands egne statsborgere. Det er dog et krav i henhold til Excom Conclusion No. 58 af 13. oktober 1989, at flygtningen i første asyllandet bliver "treated in accordance with recognized basic human standards". Efter Flygtningenævnets praksis er der blandt andet blevet lagt vægt på, om udlændingen har adgang til bolig, lægehjælp, mulighed for ansættelse i den private eller offentlige sektor, mulighed for frit at bosætte sig samt mulighed for at eje fast ejendom. Flygtningenævnet bemærker, at forholdene for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Grækenland, ifølge baggrundsoplysningerne er vanskelige. Det fremgår således af Røde Kors' høringssvar af 29. september 2017 vedrørende forholdene for udlændinge, der er meddelt flygtningestatus eller "subsidiary protection" i Grækenland, at situationen for anerkendte flygtninge i Grækenland er værre end for asylansøgere. Det fremgår af samme notat og af høringssvar af 30. august 2017 fra European Council on Refugees and Exiles (ECRE), at navnlig adgangen til boliger er et af de største problemer, og at de fleste anerkendte flygtninge er henvist til at bo på gaden, i hjemløsebarakker, i forladte huse eller lignende. Nævnet finder imidlertid, at der ikke er væsentlige grunde til at tro, at der er tale om sådanne generelle mangler, at en afvisning af Deres klient vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling, som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder og som omfattet af EMRK artikel 3 og CCPR artikel 7, ligesom nævnet finder, at Deres klients personlige integritet og sikkerhed vil være beskyttet i fornødent omfang. Flygtningenævnet finder, at oplysningerne i AIDAs rapport om Grækenland fra 2018 ikke kan føre til, at forholdene er af en sådan karakter, at der forligger sådanne generelle mangler, at dette kan føre til en ændret vurdering. Tilsvarende finder Flygtningenævnet, at de generelle sociale og økonomiske forhold for flygtninge med opholdstilladelse i Grækenland - om end vanskelige - ikke i sig selv kan medføre, at Deres klient efter Flygtningenævnets praksis ikke kan henvises til at tage ophold i Grækenland som første asylland. Flygtningenævnet finder endelig, at Deres klient ikke har oplyst om konkrete omstændigheder om opholdet i Grækenland eller om personlige forhold, der kan føre til en ændret vurdering af sagen. Vedrørende den omstændighed, at Deres klients søskende har opholdstilladelse i Danmark, bemærker Flygtningenævnet, at dette forhold ikke har betydning for vurderingen af, hvorvidt betingelserne for, at Grækenland kan tjene som første asylland, er opfyldt. Nævnet bemærker hertil, at kompetencen til at meddele opholdstilladelse efter andre bestemmelser henhører under Udlændingestyrelsen, Udlændingenævnet og Udlændinge- og Integrationsministeriet og dermed ikke omfattes af Flygtningenævnets kompetence. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 b.” §29 b-Græ/2019/9/cabv
