Nævnet stadfæstede i maj 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Malaysia. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk malaysisk malea og sunni-muslim af trosretning fra Johor Bahru, Johor, Malaysia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Malaysia frygter de malaysiske myndigheder, fordi han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han har haft et seksuelt forhold med en mand ved navn [A] i perioden [efteråret] 2017 til [vinteren] 2017. Ansøgeren betalte [A] for at have seksuelt samvær med ansøgeren. [A] truede [en dato i vinteren] 2017 ansøgeren med, at han ville melde ansøgeren til politiet for sodomi. Ansøgerens far fortalte [en dato i vinteren] 2017 klokken 10.30 ansøgeren, at deres bopæl var blevet opsøgt af de malaysiske myndigheder. Ansøgeren opholdt sig på dette tidspunkt i Singapore, hvor han arbejdede. Senere samme dag klokken 12-13 modtog ansøgeren en besked fra [A] om, at [A] havde meldt ansøgeren til de malaysiske myndigheder for sodomi, og ansøgeren blev efterfølgende anholdt ved grænsen til Malaysia. Ansøgeren blev løsladt [en dato i slutningen af] 2017. Ansøgeren blev [en dato i slutningen af] 2017 tilsagt i retten for intentionelt at have involveret sig seksuelt med en anden mand. Retten oplyste i den forbindelse ansøgeren, at han skulle møde i retten igen [en dato i begyndelsen af] 2018. Ansøgeren udrejste af Malaysia [en dato i slutningen af] 2017 til Sydkorea, hvor han opholdt sig frem til [en dato i begyndelsen af] 2018, hvorefter han rejste til Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgerens forklaring på væsentlige punkter har været usikker og divergerende, ligesom den på visse punkter forekommer usandsynlig. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er homoseksuel, idet ansøgeren har forklaret konsistent herom, og også efter sin forklaring har haft seksuelt forhold til andre mænd under sit ophold i Danmark. Flygtningenævnet kan derimod ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han blev tilbageholdt af politiet i Malaysia fra [en dato i slutningen af 2017] til [en anden dato i slutningen af] 2017, og at politiet i den forbindelse beslaglagde hans telefon og computer. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at forklaringen om tilbageholdelsen strider mod de oplysninger, der er fremkommet ved udlæsning af ansøgerens telefon, herunder at der er optaget fotos, foretaget opkald og sendt beskeder med telefonen i perioden [en dato i slutningen af 2017] til [en anden dato i slutningen af] 2017, hvoraf blandt andet fremgår, at ansøgeren [en dato i slutningen af] 2017 har korresponderet med sin arbejdsgiver. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår han besluttede at udrejse til Sydkorea, og om myndighederne var bekendt med rejsen. Han har således under asylsamtalen forklaret, at det [en dato i slutningen af] 2017 blev bestemt, at han skulle rejse til Sydkorea, og at han ikke informerede myndighederne om rejseplanerne, ligesom han ikke informerede myndighederne, da han udrejste. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at det allerede før tilbageholdelsen var besluttet, at han skulle rejse til Sydkorea [en dato i slutningen af] 2017, at politiet havde beslaglagt hans pas, da han blev tilbageholdt, og at han under retsmødet [en dato i slutningen af] 2017, hvor han blev løsladt mod kaution, fik tilladelse af dommeren til at udrejse og fik udleveret sit pas. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at [A], som ansøgeren havde haft et seksuelt forhold til, skulle vælge at anmelde forholdet til politiet, da [A] dermed selv risikerede at blive udsat for straf. Flygtningenævnet kan på denne baggrund ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med myndighederne i Malaysia til grund. Det forhold, at ansøgeren er homoseksuel, er ikke i sig selv asylbegrundende. Efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger er homoseksuelle forhold formelt ulovlige i Malaysia, men der er kun ganske få eksempler på, at myndighederne har forfulgt denne type straffesager. Ansøgeren har heller ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Malaysia vil blive udsat for asylbegrundende forhold fra sin families side eller fra befolkningen generelt. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Malaysia vil blive udsat for forfølgelse efter udlændingeloven § 7, stk. 1, eller at der er reel risiko for, at han vil blive udsat for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Malay/2020/1/MLVT.
