Nævnet stadfæstede i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk kurder uden religiøs overbevisning fra [landsby], [større by], Uromiya, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har støttet organisationen PJAK med fødevarer og forsyninger fra marts eller april 2015 og frem til sin udrejse af Iran i juni 2017. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel eller fængslet på livstid af de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far driver et supermarked. En dag i 2015 kom en person ved navn [A] og købte en stor mængde mad, som han kørte væk i en lastbil. Ansøgeren blev nysgerrig og spurgte [A], hvorfor han købte så meget mad ad gangen. [A] forklarede ansøgeren, at ansøgerens søster, som var medlem af PJAK, havde sendt ham til ansøgerens fars supermarked for at købe mad, som skulle transporteres op i bjergene til organisationen PJAK. Ansøgeren fik lov til at køre med [A] op i bjergene for at aflevere mad til PJAK. Ansøgeren kørte efterfølgende mad op i bjergene til PJAK omkring en eller to gange om måneden. I 2017 modtog ansøgeren et opkald fra sin nevø, der oplyste, at uniformerede betjente havde været på ansøgerens bopæl og spurgt efter ansøgeren. Samme dag udrejste ansøgeren og [A] til Tyrkiet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om centrale dele af asylmotivet. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han fik at vide af [B], at ansøgerens far havde været på bopælen og var blevet udspurgt af politiet eller, om [B] ikke fortalte noget om ansøgerens far. Han har tillige forklaret divergerende og upræcist om naboens sønner, herunder om hvorvidt nabosønnerne gik rundt i gardistuniformer i byen og så ham læsse varer, eller om sønnerne så ham læsse varer fra et vindue. Ansøgeren har tillige forklaret divergerende om, hvorvidt det var myndighederne eller nabosønnerne, der henvendte sig til ham vedrørende mistanken om samarbejdet med PJAK. Ansøgerens forklaring om, hvordan hans søster som 14 årig på en udflugt med en kusine pludselig besluttede at fortsætte op i bjergene for at tilslutte sig PJAK, forekommer meget lidt sandsynligt. Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at søsteren var 14 år, og at hun angiveligt ikke forinden havde givet udtryk for sin politiske overbevisning eller deltaget i politiske aktiviteter, ligesom forklaringen om, at familien, der ikke var bekendt med søsterens interesse for PJAK, ikke kunne gøre noget endsige forsøgte at gøre noget for at finde hende og bare forholdt sig afventende de næste 11 år, fremstår usandsynlig. Det fremstår tillige usandsynligt, at ansøgeren ikke er bekendt med, hvorfor hans bror, der har opnået asyl i Danmark og opholdt sig her i 15 år, flygtede fra Iran. Endelig fremstår det helt usammenhængende med den risikovurdering, som PJAK måtte foretage, at PJAK skulle vælge at handle i en butik, som på grund af et eller flere familiemedlemmers tilknytning til PJAK og/eller flugt til udlandet, var i myndighedernes søgelys. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet fortalt om sin politisk overbevisning, og han er uden nogen form for dokumentation for sine angivelige aktiviteter i Danmark. Dertil kommer, at ansøgerens forklaring fremstod udetaljeret og unøjagtig, ligesom han svarede afglidende på de stillede spørgsmål under nævnsmødet. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring under nævnsmødet om, at han ikke forstod tolken til samtalerne med Udlændingestyrelsen godt nok, og at det er baggrunden for de nævnte divergenser, ikke er en rimelig forklaring på de nævnte divergenser. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren efter indholdet af referatet af samtalerne med Udlændingestyrelsen ikke under møderne i Udlændingestyrelsen gav udtryk for, at han ikke forstod tolken. Ansøgeren har som asylmotiv påberåbt sig, at han er frafaldet Islam, men at han tror på en Gud. Han har ikke kunne beskrive denne Gud, og han har oplyst, at det aldrig har givet ham problemer, at han ikke praktiserede Islam. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har tilsluttet sig en ny religion, eller at han ved sit frafald fra Islam har bragt sig i et asylbegrundende modsætningsforhold til myndighederne eller andre i sit hjemland. På ovennævnte baggrund tilsidesætter Flygtningenævnet herefter ansøgerens forklaring om asylmotivet som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det ændrer ikke herved, at ansøgeren har fremlagt en skrivelse, der angiveligt er sendt fra PJAK til hans advokat. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, hvordan han fik skrivelsen fremsendt, fremstår meget usikker, ligesom der er lagt vægt på dokumentets seneste fremkomst. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2020/41/MEG
