Nævnet stadfæstede i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [landsbyen], Baneh, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet eller fængslet af de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han har hjulpet sin far med at smugle varer mellem Iran og Irak, herunder cigaretter, piller og en slags ost ved navnet chiri, som er forbudt i Iran, og som giver kvinder øget sexlyst, fordi osten er formet som en penis. Ansøgeren udrejste, da han blev gjort bekendt med, at de iranske myndigheder havde været på ansøgerens families bopæl, hvor de havde anholdt hans far. Ansøgerens far er efterfølgende blevet henrettet. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet ansøgeren efter sin asylsamtale [i efteråret] 2019 har fremsendt ID-dokumenter i form af et kørekort, der ved dokumentbedømmelse er vurderet ”efter al sandsynlighed” falsk, og et ID-kort, der ved dokumentbedømmelse er vurderet ”med nogen sandsynlighed” falsk. Flertallet finder som følge heraf ansøgerens generelle troværdighed svækket. Flertallet lægger herudover vægt på, at ansøgerens forklaring på flere centrale punkter er usammenhængende og usandsynlig og derfor fremstår utroværdig. Det er således usandsynligt, at ansøgeren ikke skulle have spurgt sin mor om flere informationer om faderens anholdelse og død, der angivelig har tæt sammenhæng med ansøgerens asylmotiv. Det er endvidere usandsynligt, at ansøgeren ikke skulle have spurgt sin mor nærmere til faderens død i fængslet som følge af smugling af Tramadol, cigaretter og ost, der efter lovgivning alene medfører bødestraf. Endvidere fremstår ansøgerens forklaring om kontakten til sin mor overordnet usammenhængende, idet moderen efter ansøgerens egne oplysninger kunne ringe til ansøgeren nogle måneder efter hans flugt, hvorefter han i lang tid ikke var i stand til at få kontakt til hende, indtil han inden nævnsmødet har fået kontakt med hende igen via en kurdisk café, hvor han tilfældigvis er kommet i kontakt med en mand, der 20 år forinden sad i irakisk fængsel sammen med faderen. Som følge af det anførte kan Flygtningenævnets flertal ikke lægge til grund, at ansøgeren er i asylbegrundende risiko for at blive forfulgt af de iranske myndigheder, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2020/40/FAM
