irak202014

Nævnet stadfæstede i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Akre, Duhok, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin far, fordi han ønskede, at ansøgeren skulle indgå ægteskab med sin kusine. Han har til støtte herfor oplyst, at han udrejste af Irak i 2010, fordi han havde en konflikt med nogle mujahedinere, da han havde nægtet at reklamere for de pågældende. Ansøgeren søgte derfor asyl i Norge i 2009, men fik afslag, hvorefter han rejste tilbage til Irak. Han opholdt sig i Akre i Irak fra 2010 til 2017. I 2017 måtte han udrejse af Irak på ny, da hans far fremsatte trusler mod ham, fordi han ikke ønskede at indgå ægteskab med sin kusine. Ansøgerens far fremsatte trusler mod ansøgeren over ti gange før udrejsen. Fra 2017 til [dato i foråret] 2019 opholdt ansøgeren sig i Tyrkiet. I [måned i efteråret] 2017 mødte han sin herboende ægtefælle, da hun var på ferie i Tyrkiet. Den [dato i foråret] 2019 søgte ansøgeren om asyl i Danmark. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring ikke lægge til grund, at ansøgeren på grund af en konflikt med sin far er udrejst fra Irak. Der henvises til, at forklaringen på flere centrale punkter fremstår usammenhængende og divergerende og derfor kan anses for at være konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger således vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen den [dato i foråret] 2019 har forklaret, at han ikke længere er i kontakt med sin familie i Irak. Under asylsamtalen den [dato i efteråret] 2019 har ansøgeren derimod først forklaret, at han har kontakt til sin mor og far i Irak. Han havde senest kontakt med sin mor seks til syv dage før samtalen og med sin far 25 til 30 dage før samtalen. Ansøgeren har videre forklaret, at han taler med sin far cirka hver 20. dag, fordi faren er peshmerga og har travlt med sit arbejde, hvorfor han sjældent er hjemme. Senere under samtalen har ansøgeren forklaret, at han ikke har talt med sin far, efter at han udrejste af Irak. Han har kun talt med sin far for 25 til 30 dage siden, fordi han også skulle tale med sin mor. Over for nævnet har ansøgeren forklaret, at han ikke har talt med sin far efter udrejsen. Han taler med sin mor en gang om ugen. Ansøgeren har over for Udlændingestyrelsen den [dato i efteråret] 2019 i øvrigt forklaret, at faren truede ansøgeren to til tre gange med at slå ansøgeren ihjel. Under asylsamtalen den [senere dato i efteråret] 2019 har ansøgeren forklaret, at han er blevet truet af sin far mange gange, og at han i hvert fald er blevet truet mere end ti gange. Faren begyndte at true ansøgeren en til to uger, før han udrejste af Irak i 2017. Ansøgeren har over for Udlændingestyrelsen i øvrigt forklaret, at der gik cirka 20 dage fra faren begyndte at true ansøgeren, indtil han udrejste af Irak. Over for nævnet har ansøgeren forklaret, at han udrejste inden en uge efter, at truslerne var blevet fremsat. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren under asylbehandlingen i Danmark har forklaret, at han på grund af fragmenter har smerter i højre ben og håndled. Fragmenterne stammer fra en bombeeksplosion, som dræbte otte personer og sårede seks personer på et marked i Akre. Det fremgår imidlertid af en protokol af [dato i begyndelsen af] 2010 fra de svenske myndigheders behandling af ansøgerens asylsag, at ansøgeren over for de svenske myndigheder har forklaret, at hans skader i arm og ben stammer fra skud fra et haglgevær. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens forklaringer om, at forekommende divergenser skyldes tolkeproblemer under samtalerne med Udlændingestyrelsen og de svenske myndigheder, ikke kan lægges til grund. Der henvises til, at det af referaterne fra Udlændingestyrelsen fremgår, at referaterne er oversat for ansøgeren, der ved sin underskrift har bekræftet, at tolkens oversættelse er i overensstemmelse med det oplyste under samtalerne, og at ansøgeren i øvrigt ikke har haft bemærkninger til referaterne. Flygtningenævnet lægger i øvrigt vægt på, at ansøgeren i asylansøgningsskemaet har oplyst om asylmotivet, at han udrejste fra hjemlandet, da hans kone bor i Danmark. Han vil gerne leve sammen med sin kone og deres barn, og han vil aldrig lade dem være alene. Ansøgeren har ikke anført noget om frygten for sin far. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren efter sin udrejse fra Irak i 2017 har opholdt sig i Tyrkiet indtil 2019, og han ikke har givet en troværdig forklaring på, hvorfor han ikke straks er rejst videre fra Tyrkiet. Flygtningenævnet bemærker, at det forhold, at ansøgeren nu har opholdt sig uden for Irak, og herunder i Vesten, i mere end to år, ikke kan anses for at ville give ansøgeren problemer ved en tilbagevenden til Irak i relation til myndigheder eller ISIL. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i en individuel og konkret risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil blive udsat for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2020/14/DH