Nævnet stadfæstede i maj 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvinde, der havde oplyst at være fra Eritrea, samt et barn. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har oplyst, at hun er etnisk tigrinya og kristen fra Eritrea. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2013 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har som sit oprindelige asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea frygtede, at hun grundet sine aktiviteter i Pinsebevægelsen ville blive tilbageholdt og fængslet. Hendes daværende ægtefælle blev tilbageholdt og fængslet i to måneder, hvor klageren oplevede at blive opsøgt på sin bopæl og senere tilbageholdt flere gange. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2019 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1 og § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2019 berigtiget afgørelsen. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea frygter at blive slået ihjel, da hun er udrejst illegalt af landet. Klageren frygter videre forfølgelse fra de eritreiske myndigheder, idet hun er protestant og på den baggrund er uønsket i landet. Endvidere frygter klageren sin tidligere ægtefælles familie, idet hun efter sin udrejse har fået et barn med en anden mand. Af samme årsag frygter hun, at hendes tidligere ægtefælles familie vil tage hendes yngste barn fra hende. Flygtningenævnet finder, at betingelserne for ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19 a, stk. 1, jf. § 26, stk. 1, er opfyldt, idet klageren har opnået opholdstilladelsen ved svig. Flygtningenævnet har herved lagt til grund, at klageren bevidst har afgivet urigtige oplysninger om sin identitet og sit asylmotiv i sin asylsag, og at dette har ført til, at hun blev meddelt opholdstilladelse. Flygtningenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at klageren har afgivet forskellige oplysninger om sin identitet til de danske og til de italienske myndigheder. Til de danske myndigheder har klageren oplyst, at hendes navn er [A], og at hun er født [i sommeren] 1988. De italienske myndigheder har ved brev af [efteråret] 2018 oplyst, at klageren i Italien er registreret i navnet [B] med fødedato [i efteråret] 1990 med ukendt nationalitet. Flygtningenævnet finder, at klagerens forklaring om, at klagerens veninde, [C], som angiveligt afgik ved døden på rejsen fra Libyen til Italien, hvorfor klageren var så chokeret, at hun oplyste sin venindes fornavn, ikke forekommer overbevisende. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at klagerens ene af sine to offentligt tilgængelige Facebook profiler er oprettet i brugernavnet [C], og at klageren bruger denne profil, og ikke bruger profilen [A] til trods for, at klageren angiver, at hendes navn er [A], jf. partshøringen af [efteråret] 2018 og forklaringen for Flygtningenævnet. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at profilen [C] har tilknytning til en række personer i Etiopien. Det forekommer endvidere bemærkelsesværdigt, at der er skrevet flere opslag på amhari på denne profil herunder henset til, klagerens forklaring om, at hun er analfabet og kommer fra Eritrea. Endvidere forekommer klagerens forklaring om, at andre personer har skrevet opslag på hendes profil bemærkelsesværdig. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at det ved en analyse af klagerens sprogkundskaber på amhari af [efteråret] 2018 er blevet vurderet, at klagerens sproglige baggrund med meget høj sandsynlighed er Etiopien. Dette særligt henset til, klagerens forklaring om, at hun lærte at tale amhari i Libyen i forbindelse med en 9 måneder lang fængsling. Det forhold, at det ved analyse af klagerens kundskaber på tingrinya af [efteråret] 2018 ligeledes er blevet vurderet, at klagerens sproglige baggrund med meget høj sandsynlighed er enten Etiopien eller Eritrea, kan henset til ovenstående ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at det af mobiludlæsningen af klagerens mobiltelefon fremgår en længere besked fra applikationen Viber af [foråret] 2018 skrevet på amhari. Dette henset til klagerens forklaring om, at hun hverken kan læse eller skrive på amhari, og at hun ikke kender det amhariske alfabet. Det forekommer endvidere bemærkelsesværdigt, at det fremgår af mobiludlæsningen af klagerens mobiltelefon, at oversættelsesfunktionen Google [efteråret] 2017 er blevet anvendt til at oversætte en dansk tekst til amhari. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klagerens viden om Eritrea, herunder den landsby, hvor hun angiveligt boede de første 18 år af sit liv, forekommer bemærkelsesværdigt begrænset. På baggrund af ovenstående kan det ikke lægge til grund, at klageren er statsborger i Eritrea, og det vurderes, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Det kan herefter ikke lægges til grund, at klageren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for asylrelevant forfølgelse eller overgreb. Betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i Danmark er opfyldt under henvisning til, at opholdstilladelsen er opnået ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Der skal herefter tages stilling til, om det må antages at virke særligt belastende for klageren at nægte at forlænge hendes opholdstilladelse, navnlig på grund de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1. Det forhold, at opholdstilladelsen er opnået ved svig medfører, at der er udvist en sådan grad af egen skyld, at hensynet til klageren ikke skal tillægges samme vægt som i afvejningen i andre sager, hvor der overvejes nægtelse af forlængelse af andre grunde end svig. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark siden [foråret] 2013 og er først indrejst i en alder af 24 år. Klageren har bestået Prøve i Dansk 2 og har arbejdet som kantinemedhjælper på [skole] fra [sommeren] 2016 først på deltid og fra [sommeren] 2018 på fuld tid, og klagerens mor, der er blevet familiesammenført med klageren, og morens ægtefælle bor i Danmark. Klageren bor sammen med sine to mindreårige børn, der er født i henholdsvis [foråret] 2007 og [vinteren] 2010, og som er indrejst i Danmark i henholdsvis [efteråret] 2014 og [sommeren] 2013, og som går i skole i Danmark. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, og det forhold, at opholdstilladelsen er opnået på baggrund af svig, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for hende, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1, idet bemærkes at klagerens børns tilknytning til Danmark ikke kan føre til en ændret vurdering, herunder henset til at klageren har opnået opholdstilladelsen ved svig. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2020/1/CHPE
