Nævnet stadfæstede i maj 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Armenien. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk armenier og kristen fra Nagorna Karabakh, Armenien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Flygtningenævnet meddelte den [i vinteren] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har som sit oprindelige asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygtede at blive slået ihjel af præsidentens nevø, samt dennes mænd. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2019 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren har opnået sin opholdstilladelse på baggrund af svig. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter præsidentens nevø. Klageren har videre henvist til, at hun har været vidne til et drab, og at hendes liv dermed også er i fare. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at advokaten ved mødets begyndelse anførte, at han efter først at have meddelt Flygtningenævnet, at han ikke ønskede tolk til mødet havde henvendt sig igen med meddelelse om, at han alligevel ønskede en tolk til stede. Der var ikke indkaldt tolk. Klageren bekræftede på forespørgsel, at hun ønskede mødet gennemført, og at hun ville sige til, såfremt hun fik brug for tolk undervejs i mødet. Mødet blev herefter gennemført uden afbrydelser og uden, at klageren gav udtryk for, at hun ønskede en tolk til stede. Det er Flygtningenævnets vurdering, at klageren forstod de stillede spørgsmål, og at hun besvarede spørgsmålene relevant uden misforståelser. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren gennemførte partshøringssamtalen uden brug af tolk, men at der var en tolk til stede under hele samtalen, herunder også under klagerens gennemlæsning af referatet fra samtalen, jf. akterne side 167, 181 og 182. [I efteråret] 2019 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet klageren har opnået opholdstilladelsen ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. dagældende § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen lagde herved vægt på, at klageren som asylmotiv oprindeligt havde forklaret, at hun var flygtet fra Armenien, fordi hendes veninde [A] var blevet slået ihjel efter en kontrovers med præsidentens nevø, der også havde overfaldet klageren, men som klageren var sluppet fra. Klageren havde under asylsagen tillige forklaret, at hendes far var død. Udlændingestyrelsen nægtede at forlænge klagerens opholdstilladelse med den begrundelse, at det efterfølgende fremgik af klagerens facebook-profil, at hun var i kontakt med to personer med samme navne som hendes forældre og fordi hun under sit ophold i Danmark havde haft besøg af en person ved navn [samme navn som A]. Udlændingestyrelsen lagde derudover vægt på, at klageren i forbindelse med partshøringssamtalen forklarede divergerende i forhold til sine tidligere forklaringer om asylmotivet. Endelig lagde Udlændingestyrelsen vægt på, at klageren havde afgivet modstridende op-lysninger om sin brug af facebook, og at det på baggrund af oplysninger fra klagerens facebook-profil blev lagt til grund, at hun var i kontakt med sin far og med [A], der således ikke var død. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren under sin asylsag bevidst har forklaret urigtigt om sine familieforhold og om sit asylmotiv. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har forklaret så divergerende om centrale dele af sit asylmotiv, da hendes forklaring om asylmotivet må tilsidesættes som utroværdigt også når henses til, at der er gået år mellem forklaringerne. Klageren har således forklaret divergerende om, hvorvidt hun så [A] blive kørt over, eller om hun hørte det i nyhederne eller af sin chef fik at vide, at [A] havde været ude for et uheld. Hun har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt hun var bundet på hænderen eller på fødderne og om, hvorvidt hun var inde i den hvide bil. Uanset, at der i Armenien er en del mennesker med navnet [navnet på A], lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren har afgivet bevist urigtige oplysninger om, hvorvidt [A] var død og uanset at en del mennesker tillige måtte hedde det samme, som ansøgerens far lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren tillige har afgivet bevist urigtige oplysninger om sine familieforhold. Der er ved denne vurdering navnlig lagt vægt på, at klageren, da hun blev konfronteret med disse oplysninger, først forklarede, at hun ikke havde brugt sin facebookprofil i fire år, og at hun derefter ændrede forklaring vedrørende sin brug af facebookprofilen, da hun blev konfronteret med, at der for nyligt var lagt billeder på profilen af hendes børn. Der er i tillæg hertil lagt vægt på, at klagerens forklaring om sin mors navn og om, hvem der hedder det samme som hendes far fremstår meget usikker og konstrueret til lejligheden. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at klageren har i advokatindlægget påberåbt sig, at der er fejl i referatet af partshøringen, og at fejlene skyldes, at klageren forklarede sig på dansk, og at hun var træt og havde det dårligt og skulle hente sit barn og derfor ikke gav sig tid til at læse referatet ordentligt igennem. Der er herved lagt vægt på, at der, som der fremgår ovenfor, var en tolk til stede under hele samtalen, som klageren kunne have benyttet sig af, hvis hun havde haft behov for det og på, at klageren først fremkom med denne indsigelse på et meget sent tidspunkt i forhold til, at hun ikke havde nogle rettelser til referatet i forbindelse med gennemgangen af dette. Klageren har på ovennævnte baggrund svækket sin generelle troværdighed. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund og finder, at klageren har afgivet bevist urigtige oplysninger og derved opnået asyl ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1. Spørgsmålet er herefter, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for hende. Efter Flygtningenævnets praksis er der ved opnåelse af en opholdstilladelse ved svig udvist en sådan egen skyld, at hensynet til klageren selv, herunder om inddragelsen må antages at virke særligt belastende, ikke kan tillægges samme vægt, som i andre sager, hvor der overvejes nægtelse af forlængelse af andre grunde end svig. Om klagerens forhold er det konstateret, at hun taler dansk. Hun har haft lovligt ophold i Danmark i knap seks år og er gift med en herboende mand fra [land] og har to børn, der går i henholdsvis børnehave og vuggestue. Hun har bestået dansk-prøve 2 og har planlagt at læse til Social- og sundhedsassistent. Hun har ikke haft arbejde i Danmark. Flygtningenævnet finder efter en konkret proportionalitetsafvejning af den udviste svig i forhold til de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for hende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Arme/2020/2/RILA
