Nævnet stadfæstede i juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Vestbredden. Sagen blev sambehandlet med ægteparrets barns sag om asyl. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er statsløse palæstinensere og muslimer af trosretning fra Vestbredden. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Vestbredden frygter, at han ikke vil være i sikkerhed, idet selvstyret er efter ham. Han frygter ligeledes andre personer i hjemlandet på grund af rygterne om, at han skulle være kollaboratør, hvorfor han frygter, at folk vil slå ham ihjel som følge af dette. Videre har ansøgeren henvist til, at de palæstinensiske myndigheder mistænker ham for spionage og forræderi. Endvidere har ansøgeren henvist til helbredsmæssige forhold, herunder [sygdomme]. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at [A] flyttede til Ramallah i 2007 som følge af eftersøgningen af ham. I 2008 begyndte de palæstinensiske myndigheder at opsøge familien. Ansøgeren har fra sin datter [B] og søn [C] hørt rygter om, at hans hjem er blevet ransaget af private personer, der samarbejder med myndighederne på grund af mistanken om spionage og forræderi. Videre har ansøgeren til støtte for sit asylmotiv oplyst, at UNRWA er blevet økonomisk kraftigt beskåret de senere år, hvorfor der formentligt ikke er mulighed for at få den fornødne medicinske behandling. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Vestbredden frygter den israelske hær og ukendte personer, som har opsøgt hende og hendes børn. Hun frygter således for sit eget og sin families liv. Hvorvidt de ukendte personer er fra den israelske hær, de palæstinensiske myndigheder eller Hamas ved ansøgeren ikke. Videre har den kvindelige ansøger ligesom den mandlige ansøger som asylmotiv henvist til sine helbredsmæssige forhold, herunder [sygdomme]. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgernes søn, [A], forsvandt for omkring tre-fire år siden. Omkring en måned efter [A]s forsvinden blev familien opsøgt første gang, hvorefter de blev opsøgt adskillige gange med jævne mellemrum, indtil familien udrejste i 2014. Videre har den kvindelige ansøger i lighed med den mandlige ansøger til støtte for sit asylmotiv oplyst, at UNRWA er blevet økonomisk kraftigt beskåret de senere år, hvorfor der formentligt ikke er mulighed for at få den fornødne medicinske behandling. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWA-mandatområdet, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNWRA-beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af flygtningekonventionen. Flygtningenævnet bemærker, at statsløse palæstinensere fra UNRWA mandat-området, der som ansøgerne har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som søger om asyl, som udgangspunkt skal anses for udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i præmis 86 i dom af 25. juli 2018 (Alheto), hvori anføres, ”at den pågældende palæstinenser befinder sig i en personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA´s operationsområde.” Dette indebærer, at en statsløs palæstinenser fra mandat-området, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Ved vurderingen heraf finder Flygtningenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgerne har en asylbegrundende konflikt med de palæstinensiske myndigheder og privatpersoner, der har gjort det nødvendigt for dem at forlade området, eller at de som følge af en konflikt med myndighederne og privatpersoner er afskåret fra at vende tilbage. Flygtningenævnet kan ved ovenstående vurdering, og idet der ikke er fremkommet væsentlige nye oplysninger i sagen, tiltræde de grunde, som Flygtningenævnet lagde vægt på i afgørelsen af [efteråret] 2015, hvoraf fremgår blandt andet, at ”Ansøgerne har på en række punkter forklaret upræcist vedrørende begivenhederne i forbindelse med det påberåbte asylmotiv blandt andet om sønnen [A]s aktiviteter, opholdssted og forsvinden, om tidspunktet for [A]s forsvinden, om henvendelserne på bopælen efter [A]s forsvinden, herunder om hvem, der stod bag henvendelserne, om [C]s opholdssted og om afhændelsen af ansøgernes bopæl …På denne baggrund fremstår det i sig selv påfaldende, at ansøgerne i slutningen af deres ophold i Danmark pludselig skulle være blevet eftersøgt i hjemlandet, idet der var opstået et rygte om, at familien skulle have samarbejdet med israelerne. Det må i denne forbindelse tillægges vægt, at der ikke er oplysninger i sagen om, at ansøgerne på noget tidligere tidspunkt skulle være blevet mistænkt herfor. Hertil kommer, at ansøgerne ifølge deres egen forklaring gennem flere år havde været udsat for regelmæssige og omfattende henvendelser på bopælen…Sammenfattende kan der ikke lægges nogen vægt på de fremlagte dokumenter og fotos… Da ansøgerne heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster Flygtningenævnet deres forklaring herom. Flygtningenævnet har i denne forbindelse i øvrigt lagt vægt på, at ansøgerne på flere konkrete spørgsmål har svaret afglidende og upræcist, også selvom der herved tages hensyn til deres alder og helbredsforhold”. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerne og deres søn [C] på en lang række punkter har forklaret divergerende om asylmotivet. [C] har således til sin asylsamtale forklaret, at [A] var eftersøgt, fordi han havde anmeldt forhold vedrørende en mistænkelig lejlighed til politiet, at de personer, der opsøgte familiens bopæl kom efter [A] på grund af anmeldelsen vedrørende lejligheden og ikke var fra myndighederne, at den første opsøgning fandt sted i 2007, og at [A] ikke var hjemme under opsøgningerne. Den mandlige ansøger har imidlertid til sin asylsamtale [i foråret] 2015 forklaret, at [A] var eftersøgt, fordi han blev beskyldt for at sympatisere med Hamas, idet han sang i kor for Hamas, at familiens bopæl blev opsøgt første gang i 2008, og at de personer, der opsøgte den mandlige ansøger og hans familie, var fra de palæstinensiske myndigheder. Den mandlige ansøger har endvidere under mødet i Flygtningenævnet [i efteråret] 2015 forklaret, at [A] var hjemme første gang, bopælen blev opsøgt. Den kvindelige ansøger har til sin asylsamtale forklaret, at opsøgningerne på bopælen først begyndte efter, at [A] forsvandt omkring 2010/2011. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerne er fremkommet med en troværdig forklaring på disse divergenser. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at de divergerende forklaringer har baggrund i, at sønnen, [C], undlod at give forældrene informationerne om [A] og hans egen konflikt for at skåne dem. Flygtningenævnet finder således sammenfattende, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de har en konflikt med de palæstinensiske myndigheder og privatpersoner. Flygtningenævnet vurderer herefter, at ansøgerne ikke vil befinde sig i en alvorlig personlighedsmæssig usikkerhedstilstand ved en tilbagevenden til Vestbredden, og at det ikke er umuligt for UNRWA at sikre ansøgerne levevilkår, som er i overensstemmelse med den opgave, som UNRWA er ansvarlig for. På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke er afskåret fra at tage tilbage til Vestbredden, hvor de har adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand. Det bemærkes i denne forbindelse, at oplysningerne om ansøgernes helbredstilstand ikke kan føre til et andet resultat. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgerne legalt kan indrejse og tage ophold på Vestbredden, og at de generelle forhold for statsløse palæstinensere fra Vestbredden ikke i sig selv kan begrunde, at ansøgerne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen med hensyn til sikkerhed for UNWRAs beskyttelse eller undersøgelse af betydningen af det seneste udspil fra Benjamin Netanyahu vedrørende en planlagt annektering af Vestbredden. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2020/18/AMKJ
