Nævnet stadfæstede juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt et barn fra Irak. Indrejst i 2019.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk turkmener og sunnimuslim fra [A], Kirkuk, Irak. Ansøgeren har været medlem af partiet Den Iranske Turkmenske Front i [A], har tilhørt Baath-partiet og har været i Republikanergarden. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af en person ved navn [D]. Han har til støtte herfor oplyst, at han drak whisky med [D] den 18. april 2019 på et kontor ved et bilværksted, idet der ikke var nogen barer i området. Til stede var også ansøgerens ven [E] og en person ved navn [F], som er bror til manden, der ejer værkstedet. [D] arbejder for den kurdiske efterretningstjeneste i [G]-afdelingen, hvor han samarbejder med amerikanerne og har et certifikat i [H]. Ansøgeren har været hemmeligt medlem af partiet Den Iranske Turkmenske Front i [A] i Irak siden 1997 og officielt medlem siden 2003. [D] begyndte at tale om politik og sagde, at ansøgeren skulle være spion/informant hos turkmenerne. Ansøgeren afslog, hvorefter [D] slog ansøgeren to gang med flad hånd og trak en pistol, som han slog ansøgeren på brystet med. De andre tilstedeværende forsøgte at skille dem ad, og [D] skød efter ansøgeren. [D] truede ansøgeren ved at sige, at det var heldigt at [E] og [F] var til stede, for ellers ville han havde slået ham ihjel. Samtidig sagde [D], at hvis ansøgeren fortalte nogen om episoden, ville klanens dommer kræve ti hæfter svarende til 100.000 dollars af ansøgeren. Efter episoden cyklede ansøgeren væk derfra. Ansøgeren opholdt sig på sin bopæl i to dage, hvorefter han rejste til Erbil, hvor hans mors bror bor. Han opholdt sig i Erbil 14 dage, hvorefter han udrejste med sin søn fra Erbil lufthavn. [D] har opsøgt ansøgerens bopæl omkring tre gange med en uges mellemrum fra [sommer]. Ansøgerens ægtefælle blev truet med at blive anholdt og slået ihjel, hvis ansøgeren ikke kom tilbage. hun tog derfor opholdt hos sin søster i [B] i Kirkukområdet, hvor der ikke er sket yderligere. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at kurderne i Irak vil hade ansøgeren, fordi han er iraker og turkmener. Han har til støtte herfor oplyst, at Tyrkiets præsident Erdogan er i krig med kurderne i Syrien. Nogle kurdere har kaldt ansøgeren for tyrkisk agent. Ansøgeren blev opsøgt af kurdere i 1992 og shiamuslimer i 2006, som truede med at slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter myndighederne i Irak, fordi han er turkmener, sunnimuslim, har tilhørt Baath-partiet og har været i Republikanergarden. Ansøgeren har på vegne af sin søn som asylmotiv henvist til, at han frygter at hans søn vil blive slået ihjel. Han har til støtte herfor oplyst, at han er blevet truet af en dreng ved navn [C] og en anden kurdisk dreng efter indrejsen i Danmark. Han har til støtte herfor oplyst, at ansøgerens søn spillede et spil på telefonen med [C] og en anden kurdisk dreng. Ansøgerens søn sagde noget pænt om Erdogan, hvorefter den kurdiske dreng sagde, at hans far ville slå ansøgerens søn ihjel, hvis han vendte tilbage til Irak. [C] truede også ansøgerens søn på livet. Endelig har ansøgerens far på vegne af sin søn som asylmotiv henvist til, at han frygter, at hans søn vil blive udsat for overgreb af kurdiske militser. Det bemærkes indledningsvist, at ansøgeren tidligere har haft asyl i Sverige med et andet motiv end det i Danmark påberåbte, hvilket motiv først er opstået, efter ansøgeren udrejste af Sverige og derved efter en periode mistede sin opholdstilladelse i Sverige. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende, upræcist og udbyggende om sit asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret divergerende om sit forhold til [D], herunder om hvorvidt han havde kendt [D] i en måned eller i tre til fire måneder, før episoden i værkstedet fandt sted. Han har tillige forklaret divergerende og upræcist om, hvorvidt [D] slog ham først eller skød efter ham først ved episoden i værkstedet. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvor lang tid han opholdt i hjemmet, før han tog til sin morbror. Han har derudover under anden samtale forklaret, at han udrejste efter to uger hos sin morbror, mens han under nævnsmødet blev gjort opmærksom på, at det fremgår af hans pas, at han først udrejste 1½ måned, efter han var ankommet til morbroren. Han har forklaret divergerende og upræcist om opsøgningerne af hans hustru herunder om, hvorvidt det var [D] alene eller [D] og skolelæreren sammen, der opsøgte hustruen på bopælen. Han har forklaret divergerende om, hvorfor han skulle betale 100.000 dollar. Under nævnsmødet bekræftede ansøgeren på forespørgsel, at han blev truet med, at han skulle betale 100.000 dollar, hvis han fortalte nogen om episoden i værkstedet, mens han til første samtale havde forklaret, at han skulle betale beløbet for at undgå at blive slået ihjel under alle omstændigheder. Endelig er ansøgeren fremkommet med udbyggende oplysninger om de overgreb, som han angiveligt blev udsat for af peshmergaer tilbage i tid. Han har således til første samtale forklaret, at han blev slået med flad hånd, men ikke hårdt, mens han over for Røde Kors har erklæret, at han blev udsat for tortur og under nævnsmødet, at han blev slået med pisk og stok og brækkede sin næse. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke under nævnsmødet har været i stand til at forklare de nævnte divergenser og udbygninger. Der er herved lagt vægt på, at divergenserne ikke alene kan forklares med, at ansøgeren ikke turde fremkomme med korrekte oplysninger og/eller, at han ønskede at få afslag, så han kunne ansøge om asyl eller ej bortfald af asyl i Sverige og/eller på grund af tolkefejl. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring om asylmotivet som konstrueret til lejligheden. For så vidt angår ansøgerens asylmotiv fra hans sag i Sverige, kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at dette asylmotiv stadig består. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren frivilligt flere gange og senest i en årrække har taget ophold i Irak efter at have opnået asyl i Sverige og have opholdt sig der i en årrække. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold for sunnimuslimske turkmenere i Irak ikke er sådanne, at de kan begrunde asyl. For så vidt angår ansøgerens søn, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at sønnen har været udsat for konkrete asylbegrundende trusler. Der er herved lagt vægt på, at sønnen efter ansøgerens forklaring var mindreårigt barn tidspunktet for modtagelsen af truslen, og at truslen angiveligt blev fremsat via et spil på sønnens telefon. Den omstændighed, at sønnens skole er blevet brændt ned ændrer ikke herved. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at nedbrændingen kan henføres til hans konkrete forhold. Ansøgeren har heller ikke sandsynliggjort, at hans søn risikerer asylbegrundende forfølgelse fra kurdere eller andre. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren og eller hans søn er asylbegrundende forfulgt eller ved en genindrejse risikerer at blive det af hverken de irakiske myndigheder, kurderne eller shiamuslimske militser eller andre. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han og sønnen ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at han og sønnen vil være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2020/21
