Nævnet stadfæstede i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af religiøs overbevisning fra Mosul, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af personer, der har truet ansøgeren og hans familie i Irak. Han har endvidere henvist til, at han frygter Islamisk Stat og de generelle forhold i Irak. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far havde arbejdet for de amerikanske styrker, indtil han blev kidnappet af terroristerne i 2009. Efter kidnapningen af ansøgerens far ønskede terroristerne, at ansøgeren skulle forlade landet. Ansøgeren og dennes mor modtog mellem juli og september 2009 et trusselsbrev på deres bopæl. Af brevet fremgik, at han og hans mors mor skulle forlade byen inden to måneder, fordi hans far var en kujon. Han og moren flyttede som følge af truslen til [A]. I slutningen af 2011 modtog ansøgeren her i sin butik endnu et trusselsbrev, som alene var stilet til ansøgeren, hvoraf fremgik, at ansøgeren skulle forlade Irak. Brevet var som det tidligere brev påført terroristernes stempel. Ansøgeren udrejste som følge heraf af Irak første gang for at ansøge om asyl i Danmark. Ansøgeren udrejste af Danmark til Irak i […], efter at være blevet meddelt afslag på asyl. I slutningen af [det efterfølgende år] modtog ansøgeren på ny en trussel, denne på SMS med en tekst om, at fjendskabet ikke var glemt. Ansøgeren oplevede ikke yderligere frem til sin udrejse af Irak. Han udrejste [fire år senere] af Irak til Tyrkiet og videre til [et land i Europa], hvor han havde opnået Schengenvisum. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende på en række centrale punkter, herunder om hvornår ansøgeren og hans mor modtog trusselsbrevene, om ansøgeren havde set det første trusselsbrev, og om han var flyttet til [A], da det andet trusselsbrev kom. Oplysningen om en trussel på SMS […] er endvidere en udbygning af ansøgerens forklaring. Ansøgeren findes hverken ved henvisning til tolkeproblemer eller tvivl om nummereringen af truslerne eller på andet grundlag at have skabt grundlag for, at der kan ses bort fra divergenserne eller udbygningen. De generelle forhold i Irak findes ikke at kunne begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, stk. 2 eller stk. 3, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afslutningsvis bemærker Flygtningenævnet, at det falder udenfor nævnets kompetence at tage stilling til, om overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, tilsiger, at der meddeles opholdstilladelse efter andre bestemmelser i udlændingeloven. Kompetencen til at tage stilling til, om ansøgeren og dennes familie kan henvises til at udøve deres familieliv i ansøgerens hjemland, tilkommer således Udlændingestyrelsen, Udlændingenævnet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.” Irak/2020/16/JHB
