Nævnet hjemviste i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger født i Sudan, hvortil hendes forældre flygtede fra den eritreiske del af Etiopien forud for 1992. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tigrinya og kristen ortodoks. Ansøgeren er født i Sudan, hvortil hendes forældre flygtede fra den eritreiske del af Etiopien forud for 1992. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at skulle aftjene nationaltjeneste i Eritrea. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun aldrig har aftjent nationaltjeneste i Eritrea. Videre er hun udrejst illegalt af Eritrea i 2014, hvor hun ved hjælp fra en menneskesmugler indrejste illegalt i landet for at besøge sin syge farmor. Hun udrejste illegalt igen to uger senere. Spørgsmålet for Flygtningenævnet er i første række, om det kan lægges til grund, at ansøgeren er statsborger i Eritrea. Ansøgeren er i 1994 født i Sudan, hvortil hendes forældre flygtede fra den eritreiske del af Etiopien forud for 1993. Ansøgeren er herefter opvokset i Sudan og har kun kortvarigt opholdt sig i Eritrea i forbindelse med et familiebesøg i 2014, hvor hun ind- og udrejste ulovligt af Eritrea. Eritrea, der tidligere var en italiensk koloni, blev annekteret af Etiopien i 1952 og opnåede efter en løsrivelseskrig og folkeafstemning selvstændighed i 1993. Efter ansøgerens forklaring kan det lægges til grund, at hendes forældre flygtede fra det område af Etiopien, der i dag er Eritrea, og at forældrene ikke siden 1992 har været i Eritrea, herunder at forældrene ikke deltog i den folkeafstemning om eritreisk selvstændighed, som blev afholdt i maj 1993. Det fremgår af bl.a. de baggrundsoplysninger, der er gengivet i Udlændingestyrelsens afgørelse, at personer med eritreisk oprindelse, der ikke har deltaget i folkeafstemningen i 1993, og som ikke har søgt om eritreisk statsborgerskab, anses for at have besluttet sig for at beholde sit etiopiske statsborgerskab. Det fremgår videre, at de etiopiske myndigheder har en liste over alle, som har stemt ved folkeafstemningen i 1993, og at personer, der ikke har deltaget i afstemningen i princippet kan ansøge om etiopisk statsborgerskab. Det fremgår imidlertid endvidere af baggrundsoplysningerne, at det kun sjældent eller aldrig sker, at eritreere får tildelt etiopisk statsborgerskab. Hvis den ene forælder er etiopisk statsborger og den anden eritreisk statsborger vil det dog være lettere at opnå etiopisk statsborgerskab. Det følger af de samme baggrundsoplysninger, at det er muligt at generhverve sit etiopiske statsborgerskab under visse omstændigheder, ligesom børn af forældre, der deltog i folkeafstemningen i 1993, i princippet vil kunne søge om etiopisk statsborgerskab, såfremt de ikke har opnået statsborgerskab i andre lande. Der kan efter oplysningerne i sagen ikke bortses fra, at ansøgerens far kan være eritreisk statsborger. Ansøgeren har således fremlagt en kopi af et eritreisk nationalitetskort udstedt til faderen, som nævnet ikke har holdepunkter for at tilsidesætte ægtheden af. Ansøgeren har endvidere fremlagt bl.a. ansøgerens sudanesiske opholdstilladelse, hvoraf fremgår, at ansøgeren er eritreisk statsborger. Ansøgerens mor er ifølge flere af de fremlagte dokumenter udstedt af sudanesiske myndigheder/institutioner anført som eritreisk statsborger. Der har været foretaget en ægthedsvurdering af disse dokumenter, der konkluderer, at det på baggrund af manglende sammenligningsgrundlag ikke har været muligt at foretage en egentlig ægthedsvurdering, men at der ikke er fundet tegn på manipulation. Ansøgeren, der er født i Sudan, har ikke opnået statsborgerskab i hverken Sudan eller Etiopien, og det må lægges til grund, at behandlingen af en sag om statsborgerskab i disse lande vil inkludere dokumenter, hvor moderens nationalitet fremstår at være eritreisk. Det må efter baggrundsoplysningerne herefter anses for yderst tvivlsomt, om ansøgeren reelt vil kunne opnå statsborgerskab i Etiopien. På denne baggrund – og efter de foreliggende oplysninger – finder nævnet, at ansøgerens asylsag skal vurderes i forhold til Eritrea, som må antages at være det land, hvor ansøgeren er nærmest til at kunne opnå statsborgerskab, eller eventuelt i forhold til Sudan, hvor ansøgeren har haft opholdstilladelse siden fødslen. Sagen hjemvises derfor til Udlændingestyrelsen med henblik på en asylretlig vurdering af ansøgerens sag i forhold til Eritrea eller eventuelt Sudan.” Hjem/2020/4/AMKJ
