afgh202028

Nævnet stadfæstede i juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger fra Afghanistan. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning. Ansøgeren er afghansk statsborger, men født og opvokset i [by], Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin afghanske ægtefælle. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun mødte sin ægtefælle, [A], i [sommeren] 2016 i Iran. Ansøgerens familie afviste, at hun og [A] kunne blive gift. [I foråret] 2017 giftede ansøgeren sig i hemmelighed med sin ægtefælle. Efterfølgende friede ansøgerens brors ven til ansøgeren, hvilket ansøgeren afviste. Ansøgerens bror blev vred og udsatte ansøgeren for fysiske overgreb samt sagde til ansøgeren, at hun havde påført familien skam. Dagen efter rejste ansøgeren til Teheran, hvorfra hun sammen med sin ægtefælle udrejste til Tyrkiet. Under sit ophold i Tyrkiet udsatte ansøgerens ægtefælle ansøgeren for fysiske overgreb i form af både slag og spark, hvorved ansøgeren aborterede. [I foråret] 2018 rejste ansøgerens ægtefælle til Afghanistan for at stille op til parlamentsvalget. Ansøgerens ægtefælle bad ansøgeren om at oprette en Facebook-side for at promovere ham. Ansøgeren oprettede siden, men brugte den til at skrive kritiske ting om sin ægtefælle. I [sommeren] 2018 vendte ansøgerens ægtefælle tilbage til Tyrkiet. Ansøgeren fandt ved denne lejlighed ud af, at ansøgerens ægtefælle havde et forhold til en pige i Afghanistan ved navn [B]. [B] fortalte efterfølgende ansøgerens ægtefælle, at hendes mor var blevet slået ihjel som følge af forholdet mellem [B] og ansøgerens ægtefælle. Ansøgeren besluttede som følge heraf at forlade sin ægtefælle. Ansøgeren kontaktede [B] og [B]s tante, for at advare dem imod sin ægtefælle. Dagen efter truede ansøgerens ægtefælle ansøgeren med, at han ville slå ansøgeren ihjel, som følge af at hun havde kontaktet [B] og dennes familie. Ansøgeren udrejste af Tyrkiet i [efteråret] 2018. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være enlig kvinde uden mandligt netværk. Ansøgeren har til støtte for sit yderligere asylmotiv henvist til, at hun er født og opvokset i Iran. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hendes familie opholder sig i Iran og at hun ikke har kendskab til familie i Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen undervejs er udbygget og fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sit ægteskab, herunder at formålet først var, at familien med tiden skulle acceptere det, men at det samtidig blev holdt hemmeligt, og har under mødet i nævnet uddybende forklaret, at det alene var et tidsbegrænset ægteskab. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøger har forklaret divergerende og udbyggende om [A]s navn. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at hun kun har kendt sin ægtefælle under navnet [A], og at hun ikke kendte en person ved navn [C], og at hun ikke var bekendt med, at [A] skulle benytte sig af navnet [C] på Facebook. Til gensamtalen har hun, efter at hun blev foreholdt, at hun via sin mobiltelefon i [efteråret] 2018 havde besøgt [C]s Facebook profil, imidlertid forklaret, at [A] altid har bedt hende om at blive kaldt [C]. Det fremgår endvidere af udlæsningen af ansøgers telefon, at [C] er blandt hendes kontakter. Ansøger har under mødet i nævnet forklaret, at det er [A]s nummer, da [C] er [A], mens hun til asylsamtalen har forklaret, at hun ikke vidste, hvem [C] var. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøger under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at hun under flugten fra Tyrkiet oplevede problemer ved en grænseovergang og ved en fejl skrev en sms til [A] herom. Hun har videre forklaret, at hun, selv om det af udlæsningen fremgår, at det var en ”failed sms”, flere gange forsøgte at ringe til [A] for at sikre sig, at [A] ikke havde modtaget beskeden, så han derved kunne vide, at hun var på vej ud af Tyrkiet. Dette uanset at hun på dette tidspunkt efter sin forklaring frygtede, at [A] ville dræbe hende. Nævnet lægger endvidere vægt på, at det forekommer usandsynligt, når ansøger har forklaret, at hun er overbevist om, at [A] er villig til at slå hende ihjel, efter at hun havde besluttet sig for at forlade ham, fordi han ignorerede hende, og hun var på vej ud af Tyrkiet, gjorde sig forskellige bestræbelser på at kontakte [B] for at advare [B] om [A]s falske løfter, selv om hun ikke kendte eller havde nogen relation til [B]. Blandt andet forsøgte ansøger via en falsk Facebook profil at kontakte [B]s tante, men afslørede alligevel sin identitet overfor hende. Hertil kommer, at ansøger har afgivet skiftende forklaringer om, hvad hun egentlig skrev i beskederne. Efter ansøgers egen forklaring under mødet i nævnet har [A] alene slået hende med flad hånd under ægteskabet. [A] har ikke efterfølgende kontaktet hende og har efter ansøgers forklaring og udlæsning af hendes telefon ikke reageret på de opkald, som er foretaget fra ansøgers telefon til [A] efter hendes udrejse. Det forhold, at ansøger er kvinde og efter sin forklaring ikke tidligere har været i Afghanistan, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder af de nævnte grunde, at ansøger ikke har sandsynliggjort, at ansøgers konflikt med sin tidligere ægtefælle har en sådan karakter eller intensitet, at det kan sidestilles med asylbegrundende forfølgelse. Da ansøgeren således ikke har sandsynliggjort, at hun i hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2020/28/MEG