Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk berber og oplyser at være konverteret til kristendommen. Ansøgeren er fra [by], Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive udsat for overgreb eller at blive slået ihjel af sin familie. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun har haft et forhold til en mand ved navn [A] uden at de havde fået en vielsesattest til at bevise en registrering af ægteskabet ved myndighederne. Ansøgerens bror [B] udsatte som følge heraf ansøgeren for fysiske overgreb, hvorefter ansøgeren skjulte sig nogle måneder hos nogle tidligere naboer i Rabat frem til sin udrejse af Marokko. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive fængslet af de marokkanske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at hun uden vielsesattest anses for at have begået utroskab af de marokkanske myndigheder, ligesom ansøgeren vil være tvunget til at holde sin konvertering til kristendommen skjult, da det er forbudt at missionere for kristendommen i Marokko. Endelig har ansøgeren henvist til, at de marokkanske myndigheder er bekendt med hendes ægteskabelige forhold, idet Udlændingecenter Nordsjælland har videregivet oplysninger herom til en tidligere medarbejder ved den marokkanske ambassade i København, som ansøgeren formoder fortsat arbejder for de marokkanske myndigheder i Marokko. Ansøgeren frygter, at den tidligere ambassademedarbejder vil forsøge at hævne sig på ansøgeren, såfremt ansøgeren vender tilbage til Marokko. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet kan henholde sig til sin afgørelse af [efteråret] 2015, hvor det blev lagt til grund, at ansøgerens konflikt med sin familie ikke har haft den intensitet og aktualitet, som ansøgeren har forklaret. De oplysninger, der er fremkommet under genoptagelsessagen, kan ikke føre til en ændret vurdering. Baggrunden for Flygtningenævnets genoptagelse af sagen er, at ansøgeren efter afslaget på asyl er konverteret til kristendommen, idet ansøgeren er blevet døbt. Endvidere har ansøgeren fortsat sine kirkelige aktiviteter. I et tilfælde, hvor ansøgerens asylmotiv er frygt som følge af konvertering efter udrejse, er der anledning til at foretage en kritisk og indgående bedømmelse af troværdigheden af ansøgerens forklaring herom, herunder om tidspunktet for konverteringen, baggrunden for konverteringen og om følgerne af konverteringen, jf. herved også UNHCR’s Guidelinges on International Protection: Religion-Based Refugee Claims under Article 1A(2) of the 1951 Convention and/or the 1967 Protocol relating to the Status of Refugees, pkt. 34. Dette gør sig særligt gældende i de tilfælde, hvor konverteringen først finder sted efter det tidspunkt, hvor ansøgeren er meddelt endeligt afslag på asyl. Ved vurderingen af, om ansøgerens konvertering må anses som reel, har Flygtningenævnet tillige lagt vægt på, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket som følge af, at nævnet har tilsidesat væsentlige dele af ansøgerens forklaring om konflikten vedrørende [A]. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren fortsat ikke har sandsynliggjort, at hendes konvertering er reel, herunder således at det kan antages, at ansøgeren vil foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Marokko. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens kendskab til kristendommen er begrænset, særligt set i lyset af, at ansøgeren blev døbt i [foråret] 2016 og har levet som kristen konvertit i mere end 3 ½ år. Bl.a. har ansøgeren ikke kunnet redegøre for dåben og dens baggrund og betydning. Endvidere har ansøgeren alene i overordnede vendinger forklaret om sit motiv for konverteringen, herunder hvilken betydning kristendommen har haft for ansøgeren. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er veluddannet og må forventes at kunne redegøre for bl.a. sin indre afklaringsproces og kristendommens betydning. Nævnet bemærker, at der efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke er grundlag for at antage, at en ansøger risikerer forfølgelse fra de marokkanske myndigheder på grund af en konvertering til kristendommen. Nævnet finder det heller ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Marokko skulle være i risiko for asylbegrundende forfølgelse fra sin familie eller andre, fordi hun har ladet sig døbe. Endelig finder nævnet, at ansøgerens forklaring om hendes oplevelse med en tidligere medarbejder ved den marokkanske ambassade i København ikke er asylbegrundende, allerede fordi det alene beror på ansøgerens egen formodning, at den pågældende medarbejder har vilje og evne til at udsætte hende for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb. På denne baggrund finder Flygtningenævnet fortsat, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Marokko vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for at meddele opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet fastholder sin afgørelse af [efteråret] 2015, hvorved Udlændingestyrelsens afgørelse blev stadfæstet. Nævnet finder herefter ikke anledning til at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen..” Maro/2020/1/MEG
