Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra et ukendt land. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst, at han er etnisk rohingya og muslim fra landsbyen [A], Myanmar. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af myndighederne og af radikale buddhister, fordi han er etnisk rohingya. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han flyttede fra Myanmar med sin familie, da han var omkring fire eller fem år gammel. Familien bosatte sig i Pakistan i halvandet år, hvorefter de flyttede til Pakistan, hvor ansøgeren boede frem til 2006. I 2006 søgte ansøgeren asyl i Grækenland, men rejste i 2008 tilbage til Pakistan, efter han fik afslag på asyl. I 2010 rejste ansøgeren på ny ud af Pakistan, hvor han blandt andet opholdt sig i Grækenland og Spanien, frem til han indrejste i Danmark i 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin identitet, nationalitet og etnicitet og sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sit navn og sin fødselsdato og etnicitet til de græske, ungarske og danske myndigheder. Til de græske myndigheder oplyste ansøgeren [i slutningen af] 2006, at han var pakistansk statsborger [B], født [i sommeren] 1988 i Karachi, Pakistan, og at hans etnicitet var pakistansk. Til de ungarske myndigheder, hvor ansøgeren søgte asyl [i sommeren] 2015 og forsvandt [i sommeren] 2015, har ansøgeren oplyst, at hans navn var henholdsvis [C], født [i begyndelsen af] 1993 i Pakistan og at hans navn var [D] født [i begyndelsen af] 1995 i Pakistan. Til de danske asylmyndigheder har ansøgeren oplyst, at hans navn er [E], født [i efteråret] 1992, og at han født i Myanmar, og at hans etnicitet er rohingya fra Myanmar. Det forhold at ansøgeren til asylsamtalen har oplyst, at han på tidspunktet for samtalen med de græske asylmyndigheder ikke kendte til, at han var etnisk rohingya, forekommer ikke at være en overbevisende forklaring henset til hans andre oplysninger om, at han er opvokset i en rohingya-familie, der er flygtet fra Myanmar i 1997/1998. Ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvorvidt ansøgeren var bekendt med, om hans familie havde problemer eller konflikter i Myanmar inden udrejsen. Til oplysnings- og motivsamtalen oplyste ansøgeren, at han og hans familie udrejste af Myanmar, fordi de var efterstræbt af buddhister, og at hans farfars hus blev brændt af buddhister. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at han ikke vidste, hvorfor hans og familien udrejse af Myanmar, og at han ikke var bekendt med, at hans familie havde haft problemer eller konflikter i Myanmar. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hans farfars hus, hvor familien boede, blev brændt ned, samtidig med, at hele deres landsby blev brændt ned af Mog-folket som led i en etnisk udrensning. Ansøgeren har endvidere forklaret forskelligt om familiens id-papirer. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at hans mor smed alle sine dokumenter ud på vej til Indien. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at familiens id-papirer blev brændt, da familiens hus i Myanmar blev brændt. Det forekommer endvidere påfaldende, at ansøgeren til asylsamtalen havde et meget begrænset kendskab til rohingyaernes kultur, historie og skikke, henset til ansøgerens oplysninger om, at hans etnicitet er rohingya. Det forekommer endvidere påfaldende, at ansøgeren til asylsamtalen indledningsvist ikke kunne oplyse sin farbrors navn, som han efter det oplyste jævnligt taler med, og som angiveligt bor i en flygtningelejr i Myanmar. Flygtningenævnet afviser på denne baggrund ansøgerens forklaring om sin identitet, nationalitet og etnicitet og øvrige forklaring i den forbindelse og dermed hans asylmotiv. Det forhold, at ansøgeren til samtalerne med Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet har forklaret på rohingya, kan ikke i sig selv føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker, at sproget rohingya ikke er et skriftsprog og efter de foreliggende baggrundsoplysninger er det meget lig den chittagonske dialekt af bangla. Dette fremgår blandt andet af Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningenhjælps factfindindrapport "Rohingya refugees i Bangladesh og Thailand, 4.-17. februar 2011" Det forhold, at ansøgeren har fremlagt en række videoer, der angiveligt er fra flygtningelejre i Bangladesh og Myanmar samt en række billeder af id-dokumenter og fotos, der angiveligt vedrører ansøgerens familiemedlemmer, kan henset til sagens øvrige oplysninger ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har efter en samlet konkret vurdering i sagen vurderet, at ansøgerens statsborgerskab er ukendt. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Det bemærkes at Flygtningenævnet ikke har fundet grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen med henblik på at få foretaget en sprogtest af ansøgeren, da Flygtningenævnet finder, at en sprogtest ikke kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2020/1/CHA
