Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har om sin identitet oplyst, at han er etnisk araber og sunni-muslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive tvunget til at aftjene militærtjeneste. Klageren har videre henvist til, at han frygter de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen meddelte [sommeren] 2016 klageren opholdstilladelse efter § 7, stk. 1. Det fremgår af sagens oplysninger, at Udlændingestyrelsen [sommeren] 2017 modtog oplysninger om, at klagerens mobiltelefon var blevet udlæst i forbindelse med asylsagen, og at der var fundet fotos af et jordansk pas i klagerens navn, samt et jordansk ægteskabsbevis, hvoraf det fremgik, at klageren er jordansk statsborger. Udlændingestyrelsen traf [i foråret] 2019 afgørelse om nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse, idet Udlændingestyrelsen vurderede, at han havde opnået opholdstilladelsen ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1. Klageren har i forbindelse med sin sag vedrørende nægtelse af forlængelse henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive opsøgt af myndighederne. Klageren har til støtte herfor forklaret, at han ikke ved, hvad der vil ske med ham, men at han er bange for at dø, hvis han vender tilbage. Klageren har henvist til, at han ved en tilbagevenden til Jordan frygter sin tidligere ægtefælles familie. Klageren har videre oplyst, at han frygter at få problemer med myndighederne i Jordan. Klageren har til støtte herfor forklaret, at han efter skilsmissen har oplevet trusler og problemer fra sin tidligere ægtefælles familie. Klageren har videre oplyst, at familien arbejder i efterretningstjenesten i Jordan. Klageren har til støtte for, at han frygter myndighederne, forklaret, at han under et besøg i Jordan fornemmede, at der var nogle fra den syriske efterretningstjeneste, der overvågede ham. Klageren har videre forklaret, at han har forfalsket dokumenter til sine børn, og at han er bange for, hvad der vil ske med børnene, hvis han bliver anmeldt for forfalskning. Klageren har videre forklaret, at han indrejste illegalt i Jordan, hvor han opholdt sig i fem til seks måneder. Klageren har videre forklaret, at børnene og ægtefællens familie vil få problemer, hvis myndighederne opdager, at klageren indrejste og opholdt sig illegalt i Jordan. Efter at klageren [i sommeren] 2016 fik opholdstilladelse på grundlag af oplysninger om, at han var syrisk statsborger og var flygtet efter at være genindkaldt til militærtjeneste, er der på klagerens telefon fundet en række fotos af forskellige identitetsdokumenter, herunder flere pas og en vielsesattest. Der er blandt andet et foto af et jordansk pas med klagerens navn og foto udstedt [vinteren] 2013 i Amman. Der er tillige et foto af en vielsesattest udstedt af de jordanske myndigheder [sommeren] 2012 i Amman til klageren og hans tidligere ægtefælle. Det fremgår heraf, at manden har jordansk statsborgerskab, og at kvinden er palæstinenser. Det fremgår videre, at vielsesstedet er Domstol i Vest Amman, at registreringsdatoen er [vinteren] 2009, og at vielsesdatoen er [vinteren] 2009. Herudover er der blandt andet fotos af jordanske pas udstedt til klagerens tidligere ægtefælle og til en kvinde med klagerens mors navn. Der er desuden fundet et foto af et syrisk nationalitetspas udstedt til klageren og et jordansk handelsbevis udstedt til klageren. Klageren har under samtalen hos Udlændingestyrelsen [efteråret] 2018 fastholdt, at han er syrisk statsborger og forklaret, at han ikke har dobbelt statsborgerskab. Kun en person i hans familie, nemlig hans søster, har et jordansk pas, da hun er gift med en palæstinenser fra Jordan. Han har haft en kopi af sit syriske nationalitetspas, men det er bortkommet i forbindelse med en brand i en campingvogn [sommeren] 2018. Han har desuden oplyst, at han har mange fotos af falske pas på sin telefon, men at han intet kendte til den nævnte vielsesattest. Der måtte være nogen, som ville ham det ondt. Klageren har herefter under samme samtale oplyst, at der for så vidt angår det jordanske pas, vielsesattesten og dokumenter vedrørende hans børns fødested, er tale om forfalskede dokumenter, som han selv har fået fremstillet i Grækenland, idet han ville sørge for, at hans børn kunne bo med hans tidligere ægtefælle i Jordan. Klageren oplyste i slutningen af samtalen, at han ikke vidste, hvordan han skulle kunne fremlægge nogen identitetsdokumenter fra Syrien for at sandsynliggøre, at han er syrisk statsborger. Klageren blev under samtalen afslutningsvis orienteret om, at det bedste, som han kunne gøre for at sandsynliggøre, at han er fra Syrien, var at fremlægge identitetsdokumenter fra Syrien. Under samtalen [vinteren] 2018 hos Udlændingestyrelsen har klageren herefter fremlagt et syrisk nationalitetspas, som han oplyser at have skaffet fra Grækenland. Passet er udstedt [sommeren] 2013 og gyldigt til [sommeren] 2019. Klageren har herom forklaret, at han efterlod dette pas hos en kammerat i Grækenland. De blev uvenner om et pengebeløb, og vennen ville ikke sende passet, før han fik sine penge. Efter samtalen [efteråret] 2018 har klageren lånt penge til betaling af sin gæld, og vennen er derefter kommet til Danmark med passet. Af erklæring fra Nationalt ID-Center af [vinteren] 2019 fremgår det, at en ægthedsundersøgelse af det syriske nationalitetspas, som klageren fremlagde ved samtalen [vinteren] 2018, viser, at passet efter al sandsynlighed er et forfalsket dokument. Denne betegnelse benyttes, når resultatet af undersøgelsen er sikkert. Sandsynligheden for alternative scenarier kan i praksis udelukkes. Dokumentets udformning, herunder sikkerhedselementer og trykteknikker, afviger fra specimen eller internationale efterretninger. Under samtalen [vinteren] 2019 hos Udlændingestyrelsen har klageren forklaret, at han før udrejsen fik et nyt pas i Syrien, og det er det pas, han har afleveret til de danske myndigheder. Han afleverede sit gamle syriske pas til en person, som han betalte for at få det forlænget for ham, idet han frygtede at blive anholdt, hvis han selv mødte op på paskontoret. Det er også det nye syriske pas, der er fundet et foto af på hans mobiltelefon. Hans ven i Grækenland ville ikke sende passet til ham, men kom til Tyskland med det, og en af klagerens andre venner sendte det derfra med posten til klageren. Efter at være blevet gjort bekendt med resultatet af ægthedsvurderingen af det nævnte syriske nationalitetspas har klageren under samtalen [vinteren] 2019 forklaret, at han har fremskaffet et ægte syrisk nationalitetspas og ikke vidste andet. Måske har hans ven lavet et falsk pas for at skade klageren på grund af klagerens sene tilbagebetaling af lånet, og måske er klagerens ægte pas solgt til en anden. Klageren har endvidere forklaret, at det retteligt var agenten i Grækenland, der beholdt hans pas, da klageren ikke kunne betale for at få det udleveret. Klageren, der har 14 års skolegang, har – udover de divergenser, der fremgår af ovennævnte – på en række centrale punkter forklaret divergerende, herunder om hvor og hvornår hans to børn er født, om hvorvidt han udrejste fra Syrien sammen med sin hustru og deres to børn eller sammen med 5 ukendte personer, om sin militærtjeneste, hvornår han udrejste, og på hvilket sted han krydsede grænsen, om hvornår han skulle være blevet genindkaldt til militærtjeneste, og om sit ophold i andre lande. Endvidere har klageren også for Flygtningenævnet forklaret skiftende og meget usikkert, herunder om den tidligere ægtefælles besøg i Tyrkiet, om hvordan han fik udstedt sit syriske pas, herunder om han allerede da var genindkaldt til militæret, om hvordan han fik sit syriske pas udleveret fra agenten i Grækenland, og om hvordan han blev opmærksom på/kontaktet af den syriske efterretningstjeneste, da han var i Jordan. Yderligere har klageren først for Flygtningenævnet forklaret, at hans mor er jordansk statsborger, og at det jordanske pas, som han havde en kopi af på sin mobiltelefon, er en kopi af hans mors ægte pas. Klageren har ikke for Flygtningenævnet kunnet give nogen troværdig forklaring på, hvorfor han oprindeligt afgav en helt anden forklaring til Udlændingestyrelsen om blandt andet sin skolegang, rejserute og ægtefællen og børnenes opholdssteder. På denne baggrund lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren i forbindelse med ansøgningen om asyl bevidst har afgivet urigtige oplysninger om sin identitet, idet det efter det fremkomne kan lægges til grund, at klageren ikke er fra Syrien, og han har herefter opnået sin opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Klageren har således ikke på overbevisende måde kunnet redegøre for de mange divergenser og oplysningerne om hans tilknytning til Jordan sammenholdt med den omstændighed, at det fremskaffede syriske nationalitetspas i forbindelse med ægthedsvurderingen er vurderet til efter al sandsynlighed at være et forfalsket dokument. Det er indgået i Flygtningenævnets vurdering, at klageren har oplyst, at han blandt andet på grund af sygdom har en dårlig hukommelse, hvilket imidlertid ikke kan føre til en anden vurdering, da klageren har kunnet forklare detaljeret om en række omstændigheder, herunder om ægtefællens ophold/besøg i Tyrkiet. Spørgsmålet er herefter, om det må antages at være særligt belastende for klageren at nægte forlængelse af opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Det bemærkes, at der ved opnåelse af en opholdstilladelse ved svig efter Flygtningenævnets praksis er udvist en sådan grad af egen skyld, at hensynet til udlændingen selv ikke tillægges samme vægt som i andre sager, hvor nægtelse af forlængelse af andre grunde kan komme på tale. Efter klagerens kortvarige ophold i Danmark, hans manglende familiemæssige tilknytning til Danmark, oplysningerne om hans meget begrænsede tilknytning til arbejdsmarkedet, hans begrænsede danskkundskaber sammenholdt med klagerens helbredsmæssige forhold finder nævnet efter en samlet konkret vurdering, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at det må antages at være særligt belastende for ham at nægte forlængelse af hans opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnet er derfor også enig med Udlændingestyrelsen i, at betingelserne for at nægte forlængelse af klagerens opholdstilladelse er opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19 a stk. 2, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet bemærker, at der herved ikke er taget stilling til, om klageren er jordansk statsborger, idet der – uanset oplysningerne om klagerens tilknytning til Jordan – efter nævnets vurdering ikke på baggrund af disse oplysninger er et fuldt tilstrækkeligt sikkert grundlag for at fastslå, at klageren er jordansk statsborger. Flygtningenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse om, at klageren kan udsendes til sit hjemland.”[Hjem/2019/49/YARS]
