Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra El Salvador. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske latinamerikanere og kristne af trosretning fra San Salvador, El Salvador. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til El Salvador frygter det højtstående fagforeningsmedlem [D], der har udsat den kvindelige ansøger for dødstrusler, efter hun anmeldte vedkommende for chikane. Ansøgerne har endvidere henvist til, at de frygter at blive slået ihjel af banden Pandilla18, der som følge af den kvindelige ansøgers konflikt med [D], har udsat ansøgerne for trusler og afpresning. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv oplyst, at den kvindelige ansøger i 2008 blev ansat i El Salvadors statsarkiv, og samme år meldte hun sig ind i fagforeningen Sitrasec. Indmeldelsen medførte, at hun fik en konflikt med [D], der var generalsekretær i den konkurrerende fagforening Sitramec. Problemerne med [D] eskalerede i 2016, da [D] forhindrede, at den kvindelige ansøger fik en lønforhøjelse, som hun ellers var berettiget til. Den kvindelige ansøger anmeldte [i efteråret] 2019 [D] til anklagemyndigheden for chikanen. [D] opsøgte efterfølgende den kvindelige ansøger på hendes kontor og truede hende på livet for at få hende til at trække anmeldelsen tilbage. Den kvindelige ansøger trak dog ikke anmeldelsen tilbage, og [i efteråret] 2016 blev hun opsøgt af et bandemedlem fra Pandilla18. Bandemedlemmet oplyste, at han var sendt af [D], og at den kvindelige ansøger skulle tilbagekalde anmeldelsen. Pandilla18 begyndte i den efterfølgende periode at udnytte ansøgernes situation og afpressede dem ved at kræve beskyttelsespenge. Ansøgerne skulle således hver måned betale et beløb for beskyttelse mod at blive slået ihjel. Den mandlige ansøger har ligeledes været i kontakt med bandemedlemmet fra Pandilla18 og blev [i starten af] 2017 udsat for et overfald. [I foråret] 2018 blev den mandlige ansøgers bror opsøgt og truet på livet af Pandilla18. Efter episoden besluttede ansøgerne og den mandlige ansøgers bror at udrejse. Ansøgerne udrejste [i foråret] 2018. Det bemærkes indledningsvis, at Flygtningenævnet ikke finder grundlag for at tilsidesætte [A’s] forklaring omkring hendes erhvervsmæssige forhold, herunder vedrørende hendes uoverensstemmelser med hendes kollega [D]. Det bemærkes imidlertid, at [A] fortsat var ansat indtil sin udrejse og forholdet har ikke en karakter, som er asylbegrundende. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at ansøgerne [B] og [A] har en konkret og individuel konflikt i El Salvador ved at de skulle være udsat for afpresning af en bande. Der er herved lagt vægt på, at der på flere centrale punkter omkring asylmotivet er afgivet divergerende forklaringer fra [A], [B] og svogeren [C]. Forklaringerne fremstår endvidere som konstrueret til lejligheden og kan derfor ikke lægges til grund ved sagens afgørelse. Det forhold, at forklaringerne i det væsentlige nu for Flygtningenævnet fremstår samstemmende kan ikke føre til et andet resultat. [A] har således til sin Oplysnings- og Motivsamtale [i sommeren] 2018 forklaret, at betalingen af beskyttelsespengene altid skete den 18. i måneden, hvor hendes løn blev udbetalt. [B] har til sin samtale med Udlændingestyrelsen den samme dato oplyst, at betalingen af beskyttelsespenge skete på forskellige datoer i hver måned. [C] har til sin samtale den samme dato oplyst, at betalingen af beskyttelsespengene skete den 15. eller den 30. i måneden. [A] og [B] har forklaret, at betalingerne fandt sted over en periode på 17 måneder, mens [C] har forklaret, at de måske fandt sted omkring 8 måneder. [A] har endvidere forklaret, at de sidste 3-4 måneder før udrejsen blev beløbet hævet fra 100 dollars til 200 dollars. [B] har forklaret, at han aldrig har betalt mere end 100 dollars. [C] har forklaret, at han ikke har kendskab til, at de skulle have betalt mere end 100 dollars, bortset fra [én måned i] 2018. [A] og [B] har endvidere forklaret forskelligt om episoden, hvor [B] blev opsøgt af [E] og udsat for vold. [A] har således forklaret, at [B] kom hjem med et blodigt ansigt og at hun hjalp med at vaske ham. [B] har imidlertid forklaret, at knytnæveslaget fra [E] ikke var så alvorligt og at han ikke blødte. Der er endvidere vedrørende denne angivelige episode henset til, at [A] og [B] har forklaret, at overfaldet skete [i foråret] 2017, men at [C] har forklaret, at volden fandt sted [i starten af] 2018 og endvidere understregede dette ved at det var afgørende for tidspunktet for deres udrejse. Endelig er der fra [A], [B] og [C] afgivet divergerende forklaringer omkring bevæggrundene for udrejsetidspunktet. [A] har til asylsamtalen [i sommeren] 2018 forklaret, at det afgørende for beslutningen var overfaldet på [C]. [B] har forklaret, at det ligeledes skyldtes økonomiske problemer, mens [C] har forklaret, at det var [A’s] graviditet, som var afgørende for udrejsetidspunktet. Flygtningenævnet kan endelig også fuldt ud tilslutte sig Udlændingestyrelsens bemærkning om, at det fremstår utroværdigt at ansøgernes bevæggrunde for valg af udrejsetidspunkt skyldes økonomi og graviditet i en situation, hvor ansøgerne angiver at være udsat for livstruende trusler og konflikter. Flygtningenævnet tilsidesætter på ovennævnte baggrund ansøgernes forklaringer. Ansøgerne har herefter ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til El Salvador vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i konkret og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Elsa/2020/2/JEA
