afgh2019171

Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fire børn fra Afghanistan. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske tadsjikere og sunnimuslimer fra Kabul, Afghanistan. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har sympatiseret med ”Folkets Parti”. Den mandlige ansøger har som asylmotiv oprindeligt henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin ægtefælles farbroder eller hendes forlovede, idet hun er stukket af sammen med ansøgeren, som hun er blevet gift og har fået et barn med. Ansøgeren indledte et forhold med [F], som er ansøgerens fasters nabo. De indledte et forhold, og [F] blev gravid. Da hun var tre måneder henne, friede [Z] til hende. Hendes farbroder accepterede frieriet. Hun havde ikke lyst til at blive gift med [Z], idet han var ældre end hende, og idet hun var forelsket i ansøgeren og ventede hans barn. To uger efter forlovelsen mødtes [F] med ansøgeren. Hun fortalte ham, at hun var gravid, og at hun var blevet forlovet med en anden mand. Ansøgeren lovede at hjælpe hende. Han fortalte sin broder om situationen, og broderen ville skaffe en agent. Ugen efter mødtes ansøgeren og [F] hjemme hos ansøgerens faster. Ansøgeren fortalte [F], at hun skulle være klar til at rejse væk få dage efter. De flygtede sammen til en anden del af Kabul tidligt om morgenen. De blev viet hjemme hos agenten. Ansøgerens forældre var til stede. De opholdt sig hos agenten i 20 dage, indtil deres rejsedokumenter var klar. De fløj til Tyrkiet, hvor de opholdt sig i omkring et halvt år, indtil deres søn var 20 dage gammel. De opholdt sig efterfølgende i Grækenland i omkring 14 måneder, hvorefter [F] sammen med parrets søn fløj til [land] og derefter blev kørt til Danmark. Ansøgeren blev i Grækenland, og han indrejste til Danmark i [slutningen af] 2012. Mens ansøgeren og [F] opholdt sig i Grækenland, blev ansøgeren kontaktet telefonisk af sin fader, der fortalte, at [F]’s farbroder og andre familiemedlemmer havde opsøgt ansøgerens familie, hvor de truede ansøgerens familie med henblik på at få dem hjem. [I sommeren] 2011 opsøgte [F]’s fætter, [A], og nogle af hans venner ansøgerens familie. Ansøgerens broder, [M], fortalte dem, at han havde hjulpet dem med at flygte. [A] og hans venner slog broderen ihjel. Ansøgerens fader anmeldte [A] og hans venner til myndighederne, der fængslede [A] og to af hans venner. Familierne tilbød ansøgerens fader blodpenge, hvilket han afslog. Som følge heraf blev ansøgerens forældre udsat for trusler og fysiske overgreb, og de flygtede derfor til Pakistan. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv oprindeligt henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin farbroder eller sin forlovede, idet hun er stukket af sammen med en anden mand, som hun er blevet gift og har fået et barn med. Ansøgeren indledte et forhold med [R], som er nevø til ansøgerens nabo. De indledte et forhold, og ansøgeren blev gravid. Da ansøgeren var tre måneder henne, friede [Z] til hende. Hendes farbroder accepterede frieriet. Ansøgeren havde ikke lyst til at blive gift med [Z], idet han var ældre end ansøgeren, og idet hun var forelsket i [R] og ventede hans barn. Hun regnede med, at [Z] og hendes farbroder ville blive meget vred over det. To uger efter forlovelsen mødtes ansøgeren med [R]. Hun fortalte ham, at hun var gravid, og at hun var blevet forlovet med en anden mand. [R] lovede at hjælpe hende. Ugen efter mødtes de hjemme hos [R]’s faster. [R] fortalte ansøgeren, at hun skulle være klar til at rejse væk få dage efter. De flygtede sammen til en anden del af Kabul tidligt om morgenen. De blev viet hjemme hos agenten. [R]’s forældre var til stede. De opholdt sig hos agenten i 20 dage, indtil deres rejsedokumenter var klar. De fløj til Tyrkiet, hvor de opholdt sig i omkring et halvt år, indtil deres søn var 20 dage gammel. De opholdt sig efterfølgende i Grækenland i 14 måneder, hvorefter ansøgeren fløj til [land] og derefter blev kørt til Danmark. Hendes ægtefælle, [R], blev i Grækenland, og indrejste i Danmark i [slutningen af] 2012. Flygtningenævnet kan fortsat ikke lægge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv til grund, idet ansøgerne har forklaret divergerende, herunder indbyrdes divergerende, om en række centrale forhold, og idet ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv i øvrigt må karakteriseres som usandsynlig og konstrueret. Ansøgernes divergerende forklaringer vedrører blandt andet, hvor ofte de sås, inden den mandlige ansøger besøgte den kvindelige ansøger på dennes bopæl, og hvor mange gange de mødtes på den kvindelige ansøgers bopæl, samt tidspunkterne for deres seksuelle samkvem. Dertil kommer ansøgernes divergerende forklaringer om deres kontakt i tiden efter de havde haft samleje for anden gang, om den kvindelige ansøger blot var lovet bort eller forlovet, samt om hvordan og hvornår den kvindelige ansøger fortalte den mandlige ansøger, at hun var blevet lovet bort/forlovet, og om tiden herefter frem til deres flugt fra deres hjem. Desuden har ansøgerne forklaret divergerende om den kvindelige ansøgers fætter, der havde set ansøgerne sammen, herunder hvorvidt fætteren fortalte det til den kvindelige ansøgers onkel, og den mandlige ansøger har forklaret divergerende om, hvem der opsøgte og dræbte hans bror. Ved vurderingen af de mange uoverensstemmelser, herunder indbyrdes uoverensstemmelser, har Flygtningenævnet på den ene side taget hensyn til den forløbne tid, der er gået siden ansøgernes udrejse, og at ansøgerne har oplyst at være analfabeter, og på den anden side, at divergenserne er betydelige og vedrører et meget enkelt asylmotiv og et ganske kort tidsforløb. Flygtningenævnet har tillige lagt vægt på, at ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv ikke forekommer sandsynlig, herunder hvordan ansøgerne indledte et forhold til hinanden, at de uden problemer flere gange kunne mødes privat, og at de indledte et seksuelt forhold til hinanden efter så kort tids bekendtskab. Selvom udenomsægteskabelige forhold – om end meget sjældent – forekommer i Afghanistan finder nævnet det således ikke sandsynligt, at ansøgerne – under de oplyste omstændigheder – flere gange mødtes og to gange havde samleje på den kvindelige ansøgers bopæl, og at ansøgerne derved har udsat sig for en nærliggende risiko for at blive udsat for alvorlige sanktioner fra både familier og myndighederne. På denne baggrund tilsidesætter nævnet fortsat ansøgernes forklaringer i deres helhed som utroværdige og konstruerede. Ansøgernes forklaringer om en privatretlig konflikt som følge af et udenomsægteskabeligt forhold, herunder som følge af at den kvindelige ansøger skulle være forlovet til anden side, kan således fortsat ikke lægges til grund, og ansøgerne har ikke sandsynliggjort, at ansøgerne skulle have en konflikt med den kvindelige ansøgers familie eller påståede forlovede. Herefter, og under hensyn til karakteren og indholdet samt tidspunktet for fremkomsten af de af ansøgerne fremlagte dokumenter, finder nævnet fortsat ikke grundlag for at søge de pågældende dokumenter verificeret. Flygtningenævnet bemærker, at det beror på en misforståelse, når FN’s Menneskerettighedskomité i sin udtalelse lægger til grund, at det var ubestridt i nævnets tidligere afgørelser af [efteråret] 2013, at ansøgerne havde haft et seksuelt forhold udenfor ægteskab, og at de havde undfanget deres første barn i Afghanistan udenfor ægteskab. Som det fremgår af Flygtningenævnets afgørelser, fandt nævnet, at ansøgernes forklaringer ikke kunne lægges til grund for sagen, dvs. heller ikke ansøgernes forklaringer om et udenomsægteskabeligt forhold eller barn undfanget i Afghanistan udenfor ægteskab. Det er konkluderet, at ansøgerne ikke havde sandsynliggjort, at de ville være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller risikerede overgreb fra blandt andre den kvindelige ansøgers forlovede. Sidstnævnte allerede fordi det ikke kunne lægges til grund, at den kvindelige ansøger havde været forlovet til anden side. Det er således ansøgernes forklaring om deres asylmotiv der – i sin helhed – er tilsidesat, som det også fremgår klart af den danske regerings indlæg til komitéen. Der er herefter ikke grundlag for at foretage en nærmere vurdering af risikoen i tilfælde af udenomsægteskabelige forhold og barn født udenfor ægteskab, da det ikke er relevant for sagen. På denne baggrund finder Flygtningenævnet fortsat, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet fastholder sine afgørelser af [efteråret] 2013, hvorved Udlændingestyrelsens afgørelser blev stadfæstet.” afgh/2019/171/FAM