Nævnet omgjorde i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Eritrea. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”[I foråret] 2016 indrejste klageren, der er eritreisk statsborger, i Danmark og søgte om asyl samme dag. [I foråret] 2019 har Udlændingestyrelsen afvist klagerens ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 i medfør af udlændingelovens § 29 b med henvisning til, at de græske myndigheder [i efteråret] 2016 har oplyst, at klageren [i efteråret] 2014 er blevet meddelt opholdstilladelse som konventionsflygtning i Grækenland med en gyldighedsperiode fra [en dato i efteråret] 2014 til [en dato i efteråret] 2017. Klageren har anført, at hun, da hun fik opholdstilladelse i Grækenland, levede på gaden, uden mulighed for at få hjælp. Hun fik nogle papirer, som hun ikke kunne læse, da hun udover at være analfabet, heller ikke kunne tale eller forstå græsk. Klageren sov enten på gaden eller i forladte bygninger i den tid hun opholdte sig i Grækenland. Hun holdte sig til en gruppe, som hun havde lært at kende i Athen, og som ligesom hende kom fra Eritrea. Klageren følte sig til tider utilpas, men fik ikke adgang til at modtage lægebehandling i Grækenland. Hun henvendte sig på hospitalerne, men det førte hverken til behandling eller henvisning til medicin. Da klageren kom til Danmark blev det konstateret, at hun havde tuberkulose, hvilket hun har modtaget behandling for. Klageren har videre anført, at hun lærte [A], som er faren til hendes datter, at kende [en dato i slutningen af] 2015. Klageren frygter [A] og hvad han kan finde på at gøre. Da klageren opholdt sig i Grækenland tvang [A] hende til at have seksuelt samkvem med ham over en periode på ca. 10 måneder. Da hun fortalte [A] om sin graviditet, gav han hende 150 euro til at få foretaget en abort. Efter at være flygtet fra [A] stødte klageren på en af [As] venner, der brændte hendes øjenbryn med et stearinlys. Klageren har videre oplyst, at hun frygter [A] og hans ven, fordi hun har smidt to kilo af deres hash ud. Klageren har endvidere oplyst, at hun én gang i Grækenland blev overfaldet af en voldelig og racistisk gruppe kaldet [B]. Klageren brugte bl.a. de 150 euro hun havde fået af [A] på at flygte til Danmark, hvor hun fødte sit barn. Klageren har forklaret, at hun ikke henvendte sig til det græske politi, fordi hun er bange for autoriteter. Derudover kunne hun ikke sproget, så hun vidste ikke, hvordan hun skulle forklare sig. Klageren ønsker ikke at tage tilbage til Grækenland, hvor hun har/har haft opholdstilladelse, fordi leveforholdene for flygtninge i Grækenland uudholdelige og nu, hvor klageren har fået et barn kan hun slet ikke overkomme de dårlige forhold i Grækenland. Klageren har hertil oplyst, at hendes græske opholdstilladelse er udløbet, og at hun ikke har søgt om forlængelse af sin græske opholdstilladelse, idet hun opholdt sig i Danmark, da opholdstilladelsen udløb. Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b. Det fremgår af § 29 b, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 kan afvises, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i land som omhandlet i § 29 a, stk. 1, det vil sige et land, der er omfattet af Dublinforordningen. I den foreliggende sag blev klageren [i efteråret] 2014 meddelt opholdstilladelse som konventionsflygtning i Grækenland med en gyldighedsperiode fra [en dato i efteråret] 2014 til [en dato i efteråret] 2017. Klageren var på tidspunktet for indrejsen i Danmark blevet meddelt flygtningestatus i Grækenland og således er beskyttet mod refoulement, men har valgt ikke at søge om forlængelse af sin græske opholdstilladelse. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Greek Asylum Services svar af [en dato i foråret] 2018 og [en dato i sommeren] 2018, som er refereret i Udlændingestyrelsens afgørelse af [en dato i foråret] 2018, lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren fortsat har flygtningestatus i Grækenland, og at klageren sammen med sin datter må forventes at kunne indrejse i Grækenland og anmode om fornyelse og få udstedt opholdstilladelse samt opholde sig i Grækenland, mens anmodningen behandles. Det bemærkes herved at Grækenland som medlem af EU er omfattet af Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder artikel 19, stk. 2, og har tiltrådt Flygtningekonventionen, herunder efterlevelse af non-refoulement-princippet som anført i Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 1. Det fremgår af Justitsministeriets bemærkninger i lovforslag nr. 72 af 14. november 2014 til udlændingelovens § 29 b, at afvisning efter bestemmelsen alene kan ske, hvis betingelserne for at betragte det pågældende land som et første asylland er opfyldt som følge af, at udlændingen tidligere har opnået beskyttelse i et land. Det er herved blandt andet et krav, at udlændingen skal være beskyttet mod refoulement, ligesom det skal være muligt for den pågældende at indrejse og tage lovligt ophold i første asyllandet. Den pågældendes personlige integritet og sikkerhed skal endvidere være beskyttet, men det kan ikke hermed kræves, at den pågældende socialt set skal kunne leve på fuldt ud samme niveau som første asyllandets egne statsborgere. Det er dog et krav i henhold til Excom Conclusion no. 58 - 1989, at udlændingen i første asyllandet bliver ”treated in accordance with recognized basic human standards”. Forholdene for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Grækenland, er ifølge de for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsoplysninger vanskelige. Nævnet finder imidlertid fortsat ikke, at der er væsentlige grunde til at tro, at der er tale om sådanne generelle mangler, at en afvisning af klageren vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling, som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, og som omfattet af EMRK artikel 3 og CCPR artikel 7, ligesom nævnet finder, at klagerens og dennes barns personlige integritet og sikkerhed vil være beskyttet i fornødent omfang. I beskyttelsesbegrebet indgår også et vist socialt og økonomisk element. Ved denne vurdering henvises blandt andet til Flygtningekonventionens kapitel II-V samt Excom Conclusion no. 58, hvorefter et krav for at kunne sende asylansøgere eller flygtninge tilbage til et land, hvori de har opnået beskyttelse, blandt andet er, at de bliver ”treated in accordance with recognized basic human standards”. Efter Flygtningenævnets praksis bliver der blandt andet lagt vægt på, om udlændingen har adgang til bolig, lægehjælp, mulighed for ansættelse i den private eller offentlige sektor, mulighed for frit at kunne bosætte sig, samt muligheden for at eje fast ejendom. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle sociale og økonomiske forhold for flygtninge med opholdstilladelse i Grækenland – om end vanskelige – i sig selv kan medføre, at klageren efter Flygtningenævnets praksis ikke kan henvises til at tage ophold i Grækenland som første asylland. Efter de oplysninger, der er fremkommet i forbindelse genoptagelsen, lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren er præget af en vanskelig opvækst, og at hun i forbindelse hermed har været udsat for voldtægt. Det fremgår af de lægelige oplysninger vedrørende klageren, at hun har været til screening hos en psykolog, som har noteret, at klageren i den korte tid, klageren var sammen med sin datter i samtalerummet, ikke evnede på betryggende vis at demonstrere, at hun er i besiddelse af de nødvendige forældrekompetencer. Endvidere fremgår det, at klageren blandt andet hører stemmer, der oplyser, at datteren bliver dræbt, og at klageren har haft sucidiale tanker mange gange. Af et brev af [en dato i sommeren] 2018 fra Dansk Flygtningehjælp fremgår, at Dansk Flygtningehjælp på baggrund af en konkret hændelse indgav en indberetning til Holstebro Kommune, og af mail af [en dato i sommeren] 2019 fremgår, at en medarbejder på Center for udsatte voksne to gange har indgivet indberetning til Holstebro Kommune på grund af bekymring for datterens trivsel. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at klageren som enlig mor, der er uden netværk i Grækenland, samlet må karakteriseres som en ganske særligt sårbar person. Henset hertil og navnlig til hensynet til klagerens godt 3 år gamle datter finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, herunder de baggrundsoplysningerne om de generelle vilkår for asylansøgere og personer, der er meddelt opholdstilladelse i Grækenland, at betingelserne for at afvise at behandle klagerens ansøgning i Danmark ikke er opfyldt. Flygtningenævnet omgør derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klagerens asylansøgning skal behandles i Danmark, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 b.” §29b-Græ/2020/1/snd
