Nævnet stadfæstede i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af religiøs overbevisning fra [by], Bingöl-provinsen, Tyrkiet. Ansøgeren har oplyst, at han har været aktiv for Folkets Demokratiske Parti (HDP) i Tyrkiet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter en mand ved navn [A], som flere gange har forsøgt at rekruttere ansøgeren til at spionere og være meddeler for de tyrkiske myndigheder. Ansøgeren har videre oplyst, at han frygter at skulle aftjene militærtjeneste i Tyrkiet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han på universitet mødte en mand ved navn [A], som begyndte at opsøge ansøgeren og stille ham spørgsmål om Folkets Demokratiske Parti (HDP) i Tyrkiet. I [foråret] 2018 opsøgte [A] ansøgeren på hans bopæl og talte med hans forældre. [A] truede ansøgeren med at skade ham eller hans familie, hvis ansøgeren ikke ville arbejde som efterretningsmeddeler for ham. Efterfølgende opsøgte [A] ansøgeren flere gange, herunder på hans arbejdsplads. Ansøgeren fik sammen med sin far udstedt et tyrkisk specialpas, og [i efteråret] 2018 udrejste han af Tyrkiet. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han [i slutningen af] 2018 modtog en indkaldelse til militærtjeneste via en hjemmeside. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering ikke lægge ansøgerens forklaring om en konflikt med [A] og de tyrkiske myndigheder til grund. Forklaringen fremstår på centrale punkter divergerende, usammenhængende og udbyggende og anses derfor for at være konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2019 har forklaret, at demonstrationen foran [A]’s cafeteria foregik over et par dage, og at ansøger ikke blev opdaget af myndighederne, da der ikke var kameraer, hvor demonstrationen foregik. Under asylsamtalen [i sommeren] 2019 har ansøgeren derimod forklaret, at myndighederne ved, hvem han er, fordi de stod på et tag og optog det hele, og at demonstrationen varede ca. en halv time. Han har derpå oplyst, at demonstrationen varede en dag, og derefter har han oplyst, at demonstrationen varede ca. 2,5 timer, for endelig at oplyse, at den varede et par dage. Nævnet henviser endvidere til, at ansøgeren har forklaret divergerende om kontakten med [A] i Ankara. Under oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at [A] truede ansøgeren, mens han under asylsamtalen har forklaret, at han og [A] ikke sagde noget til hinanden. Ansøgeren har over for nævnet på ny forklaret, at han blev truet af [A], da de mødtes i Ankara. Ansøgeren har også forklaret divergerende om [A]’s henvendelser på ansøgerens arbejdsplads. Han har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at [A] truede ansøgeren på arbejdspladsen, mens han under asylsamtalen har forklaret, at han ikke talte med [A]. Over for nævnet har ansøgeren på ny forklaret, at [A] truede ham på arbejdspladsen. Ansøgeren har over for nævnet udbyggende forklaret, at han blev opsøgt og tilbageholdt af [A] og to andre politibetjente, og at han herunder blev tortureret med slag i hovedet. Hans næse blev brækket, og han blev brændt med varmt vand. Ansøgeren har ikke under samtalerne med Udlændingestyrelsen tidligere forklaret herom, og hans forklaring om, at han af frygt for politiet ikke tidligere har oplyst om tilbageholdelsen, fremstår ikke troværdig. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at ansøgeren legalt og uden problemer er udrejst med fly fra Tyrkiet ved anvendelse af eget pas. Det fremstår derfor usandsynligt, at ansøgeren på tidspunktet for udrejsen skulle være efterstræbt af de tyrkiske myndigheder. Det bemærkes endvidere, at ansøgeren efter udrejsen har opholdt sig omkring seks måneder i Tyskland uden at søge asyl der, forinden han indrejste i Danmark. Nævnet bemærker endelig, at ansøgeren under nævnsmødet har svaret afglidende på flere spørgsmål, og at hans forklaring om flere forhold ikke fremstår selvoplevet. Det er under nævnsmødet oplyst, at ansøgeren har frafaldet den del af asylmotivet, der vedrører forhold om unddragelse af militærtjeneste. Nævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tyrk/2020/1/CERA
