Nævnet meddelte i februar 2020 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Somalia som konsekvensstatus til hendes mindreårige datter. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk hawiye og muslim fra [en landsby] i Middle Shabelle, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har i sin oprindelige asylsag henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin farbror, idet hun i Somalia indgik ægteskab mod farbrorens vilje. Til støtte for sit asylmotiv har klageren forklaret, at farbroren er en del af al-Shabaab og havde truet med at slå klageren og hendes ægtefælle ihjel, hvis de indgik ægteskab. I [foråret] 2014 indgik de ægteskab. Klageren har fået fortalt, at hendes farbror opsøgte deres bopæl [i foråret 2014], hvor han slog klagerens ægtefælle og mor med en geværkolbe. Klagerens lillebror forsøgte at stoppe farbroren, hvorefter farbroren skød ham i benet. Farbroren tog klagerens ægtefælle og mor med til al-Shabaabs hovedkontor. Klagerens søster advarede klageren, hvorefter hun udrejste kort tid herefter. Klagerens mor blev senere løsladt, og det lykkedes klagerens ægtefælle at flygte derfra. Klageren har endvidere under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2017 henvist til, at hun frygter, at farbroren vil slå hendes datter ihjel, idet han ikke anerkender ægteskabet. Klageren frygter videre, at datteren vil blive udsat for omskæring, hvis klageren vender tilbage til Somalia med datteren. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun selv og hendes søster er omskåret, og at hendes mor vil have hendes datter omskåret, herunder at der er sædvane for omskæring i hendes familie. Hun har videre henvist til, at det er sædvane i Somalia at omskære piger, og at det er svært for pigerne at blive gift, hvis de ikke er omskåret. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret 2014] klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen nægtede først [i slutningen af] 2017 og senere [i efteråret 2019] at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, jf. § 26. Klagerens oprindelige asylmotivFlygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at hun har en konflikt med sin farbror i Somalia til grund. Nævnet har i lighed med Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at klagerens forklaring om indgåelsen af ægteskabet med [hendes nuværende ægtefælle], herunder navnlig det forhold, at klagerens mor agerede som værge for hende, fremstår i modstrid med baggrundsoplysningerne og dermed mindre sandsynlig. Det fremgår således af Landinfos Temanotat Somalia: Ekteskap og Skilsmisse af 23. april 2014, at der ved indgåelse af ægteskab i Somalia altid skal være en mandlig værge for bruden til stede. Nævnet har videre lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at klagerens mor skulle have accepteret ægteskabet mellem klageren og Abdinasir på trods af, at hun var bekendt med farbrorens trusler. Nævnet har videre lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at klageren og [hendes ægtefælle] angiveligt indgik ægteskab på trods af farbrorens trusler om, at han ville slå dem ihjel, hvis de indgik ægteskab, og at klageren og [ægtefællen] efter vielsen [i foråret 2014] desuagtet forblev i [deres landsby] frem til klagerens udrejse i [foråret] 2014. Det forekommer endvidere mindre sandsynligt, at klageren og [ægtefællen] skulle have hemmeligholdt ægteskabet uden, at de efter klagerens forklaring på nævnsmødet havde nogen planer for deres videre liv som ægtefæller i landsbyen, der efter klagerens forklaring var en mindre landsby, hvorfor ægteskabet må antages at ville være vanskeligt at skjule. Klageren er ikke fremkommet med nye oplysninger om sin angivelige konflikt med farbroren. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det vægt, at klageren til sine samtaler med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2014 forklarede, at hun fik at vide, at farbroren havde været på bopælen [ foråret] 2014, hvor han havde slået hendes mor og ægtefælle med et gevær, og at hendes bror blev skudt i benet samt, at farbroren tog både moren, ægtefællen og broren med til et sted, hvor al-Shabaab opholdt sig. Hun oplyste endvidere, at broren, [A], var 15 år gammel. Til samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2017 forklarede klageren derimod, at farbroren efterlod hendes kvæstede lillebror på bopælen, og at [broren] døde af blodtab som følge af skuddet i benet kort tid efter. Hun afviste under samtalen tidligere at have forklaret, at farbroren tog både moren, ægtefællen og broren med. På nævnsmødet forklarede klageren, at hun først havde fået oplysningen om lillebrorens død fra moren efter, at hun kom til Danmark, hvilket hun således må have vidst på tidspunktet for samtalen med Udlændingestyrelsen. Nævnet har endelig lagt vægt på, at klageren tillige har forklaret divergerende om navnet på farbrorens søn, som han krævede, at hun skulle giftes med. Nævnet tilsidesætter således klagerens asylmotiv i relation til konflikten med farbroren, herunder også at denne skulle have spredt rygter om, at klageren havde haft sex uden for ægteskabet, og dermed også hendes frygt for overgreb fra al-Shabaabs side som følge af farbrorens tilknytning til al-Shabaab, som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Af de tilgængelige baggrundsoplysninger og praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan det udledes, at menneskerettigheds- og sikkerhedssituationen i det sydlige og centrale Somalia er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2, den 25. august 2014 i overensstemmelse med den daværende asylpraksis på området. Det gælder såvel forholdene i Mogadishu som i klagerens hjemområde, selvom det må lægges til grund, at al-Shabaab fortsat har en indflydelse i klagerens hjemområde. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet således efter en konkret vurdering af oplysningerne i sagen, herunder baggrundsoplysningerne, at klageren ikke længere risikerer at blive udsat for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, ved en tilbagevenden til Somalia. Betingelserne i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt. for at nægte at forlænge opholdstilladelsen er derfor opfyldt, og spørgsmålet er herefter, om en inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen må antages at virke særligt belastende for klageren under henvisning bl.a. til de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født i Somalia, hvor hun også er statsborger og har opholdt sig frem til indrejsen i Danmark i 2014. Hun er gift med en somalisk statsborger, der opholder sig i Uganda. Klagerens mor og søskende samt en morbror og farbror bor fortsat i Somalia, jf. herved § 26-skema [fra efteråret] 2017, oplysnings- og motivsamtale [fra sommeren 2014], og asylsamtale [fra efteråret 2014] samt partshøring [fra efteråret] 2017 – dog med en divergens i forhold til broren, [A]. Klageren har afsluttet Dansk 1 og går i skole to gange om ugen, hvor hun har fagene dansk og matematik. Hun har ikke haft tilknytning til arbejdsmarkedet ud over at have været i praktik i en vuggestue og med rengøring. Klageren har familie her i landet i form af datteren. Klageren har ikke helbredsmæssige problemer. Efter en samlet afvejning tiltræder Flygtningenævnet herefter, at klagerens opholdstilladelse i Danmark er nægtet forlænget, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Vedrørende datteren: Flygtningenævnet henviser til den samtidige afgørelse i datterens asylsag, der er sålydende: ”Ansøgeren er etnisk hawiye. Hun er født i Danmark og statsborger i Somalia. Ansøgerens mor er muslim fra [en landsby] i Middle Shabelle, Somalia. Ansøgerens mor har som asylmotiv henvist til, at hun på sin datters vegne frygter, at denne vil blive omskåret, og at hendes farbror vil slå datteren ihjel, fordi han ikke anerkender ægteskabet mellem ansøgerens forældre. Ansøgerens mor har til støtte herfor oplyst, at hun selv og hendes søster er omskåret, og at hendes mor vil have hendes datter omskåret, idet der er sædvane for omskæring i hendes familie. Hun har videre henvist til, at det er normalt i Somalia at omskære piger, og hvis de ikke bliver omskåret, så vil de blive socialt stigmatiseret og have svært ved at blive gift. Ansøgerens mor har forklaret, at hun har brudt kontakten til sin mor efter de sidste interviews med Udlændingestyrelsen. Ansøgerens mor og hendes far er i mod omskæring. Vedrørende ansøgerens mors frygt for tvangsomskæring af sin datter bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at udøvelsen af kvindelig omskæring i Somalia er et kulturelt fænomen, der er dybt forankret i det somaliske samfund og som sådan bredt accepteret. Det fremgår således af baggrundsoplysningerne, herunder Udlændingestyrelsens temarapport ”South Central Somalia – Female Mutilation/Cutting” fra januar 2016 og UK Home Office Country Policy and Information Note, Somalia: Women fearing gender-based violence, fra april 2018, at op mod 95-99 % af kvinder i alderen 15-49 år i Somalia er omskåret. Det fremgår endvidere, at det er muligt for kvinder at undgå omskæring af deres døtre, men at dette i høj grad afhænger af moderens personlighed, og om hun er i stand til at modstå det psykologiske pres for omskæring fra såvel familiemedlemmer som samfundet. Det mest afgørende er morens personlighed, mens hendes uddannelsesmæssige baggrund og økonomiske og sociale status også har betydning. Det fremgår tillige af baggrundsoplysningerne, at det er højst usandsynligt, at piger skulle blive udsat for omskæring uden moderens kendskab til det, eller uden at moderen som minimum har udtrykt accept af, at barnet bliver omskåret. I mere konservative samfund er det nemmere for forældre at modstå socialt pres, hvis pigens far modsætter sig, at hans datter skal omskæres. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens mors forklaring til grund, at ansøgerens mor selv er omskåret, og at der er tradition for i hendes familie, hendes klan samt hjemområde at omskære unge piger. Ansøgerens mor har videre forklaret, at hun er imod omskæring, og spørgsmålet for nævnet er herefter, om hun vil være i stand til at modstå omgivelsernes ønske om at følge traditionen, hvorefter hendes datter skal omskæres. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgerens mor – der i forhold til en tilbagevenden til Somalia må betragtes som en enlig kvinde, idet ægtefællen er flygtet til Uganda - ved en tilbagevenden til Somalia vil være alene om at beskytte datteren, der er 3 år gammel, imod at blive omskåret mod hendes vilje. Nævnet lægger herved vægt på, at der ikke er grundlag for at antage, at ansøgerens mors netværk i Somalia vil være i stand til eller indstillet på at støtte hende i ønsket om at beskytte datteren imod omskæring, idet ansøgerens mormor er tilhænger af omskæring, ligesom ansøgerens mormor og moster er omskåret. Efter en samlet og konkret vurdering af ansøgerens mors forklaring og personlige fremtræden for nævnet, finder Flygtningenævnet, at hun i givet fald ikke vil være i stand til at modsætte sig et ønske fra omgivelserne om omskæring af hendes datter. Det tilføjes, at moren i forklaringen for nævnet har givet udtryk for frygt for, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil bukke under for omgivelsernes pres for at lade ansøgeren omskære. Efter en samlet og konkret vurdering finder Flygtningenævnet, at klageren uden særlige ressourcer ikke vil være i stand til at modsætte sig et ønske fra familien og omgivelserne om omskæring af datteren. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerens mor har sandsynliggjort, at hendes datter ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for at blive omskåret mod hendes vilje. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Flygtningenævnet meddeler derfor som en konsekvens af datterens opholdstilladelse klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk.1.” soma/2020/13/smla
