Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en asylansøg-ning, jf. udlændingelovens § 29 b, vedrørende mandlig statsborger fra Syrien, der var meddelt flygtningestatus i Bulgarien. Sagen blev behandlet på et skriftligt nævnsmøde. Flygtningenævnet udtalte: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være om-fattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel ef-ter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b. Det fremgår af § 29 b, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 kan afvises, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et land som om-handlet i § 29 a, stk. 1, det vil sige et land, der er omfattet af Dublinforordningen. Det fremgår af Justitsministeriets bemærkninger i lovforslag nr. 72 af 14. november 2014 til udlændingelovens § 29 b, at afvisning efter bestemmelsen alene kan ske, hvis betingelserne for at betragte det pågældende land som et første asylland er opfyldt som følge af, at udlændingen tidligere har opnået beskyttelse i landet. Det er herved blandt andet et krav, at udlændingen skal være beskyttet mod refoulement, ligesom det skal være muligt for den pågældende at indrejse og tage lovligt ophold i første asyllandet. Den på-gældendes personlige integritet og sikkerhed skal endvidere være beskyttet, men det kan ikke her-med kræves, at den pågældende socialt set skal kunne leve på fuldt ud samme niveau som første asyllandets egne statsborgere. Det er dog et krav i henhold til ExCom Conclusion no. 58 (XL), 1989, at flygtningen i første asyllandet bliver ”treated in accordance with recognized basic human standards”. I beskyttelsesbegrebet indgår også et vist socialt og økonomisk element. Ved denne vurdering henvises blandt andet til Flygtningekonventionens kapitel II-V samt ExCom Conclusion no. 58, hvorefter et krav for at kunne sende asylansøgere eller flygtninge tilbage til et land, hvori de har opnået beskyttelse, blandt andet er, at de bliver ”treated in accordance with recognized basic human standards”. Efter Flygtningenævnets praksis er der i den forbindelse blandt andet blevet lagt vægt på, om udlændingen har adgang til bolig, lægehjælp, mulighed for ansættelse i den private eller offentlige sektor, mulighed for frit at bosætte sig samt mulighed for at eje fast ejendom. I den foreliggende sag lægger nævnet til grund, at Deres klient er blevet meddelt opholdstilladelse i Bul-garien [i sommeren] 2015 på baggrund af Flygtningekonventionen af 28. juli 1951, og at han har fået udstedt et flygtninge id-kort [i sommeren] 2015. Af AIDA, Country Report, Bulgaria, 2018 Update, s. 70, fremgår bl.a., at “Both refugee and subsidiary protection (“humanitarian”) statuses granted are indefinitely and are not limited in duration, but differ in the duration of validity of iden-tity documents issued to holders. The duration of validity is 5 years for refugee status holders, and 3 years for subsidiary protection holders.” Endvidere har det bulgarske udenrigsministerium i et hø-ringssvar af 8. september 2017 oplyst, at flygtninge får udstedt et id-kort, der er gældende i op til 5 år, og at id-kortet kan fornyes, medmindre id-kortet inddrages eller den pågældendes flygtningesta-tus ophører. På denne baggrund og under hensyn til de i øvrigt foreliggende oplysninger om Deres klient og den aktuelle situation i Bulgarien lægger Flygtningenævnet til grund, at Deres klient kan indrejse og tage lovligt ophold i Bulgarien. Nævnet bemærker herved, at de bulgarske myndigheder [i foråret] 2018 har bekræftet oplysningerne om Deres klients opholdstilladelse, og de bulgarske myndigheder har ikke oplyst, at opholdstilladelsen skulle være bortfaldet. Endvidere finder Flygt-ningenævnet, at Deres klient i Bulgarien vil være beskyttet mod refoulement. Det bemærkes herved, at Deres klient har opnået international beskyttelse i Bulgarien, der som medlem af EU er omfattet af Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder artikel 19, stk. 2, og som har tiltrådt Flygtningekonventionen, herunder efterlevelse af non-refoulement-princippet som anført i Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 1. Forholdene for udlændinge, der er meddelt opholdstilla-delse i Bulgarien, er ifølge de for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsoplysninger vanskelige. Nævnet finder imidlertid ikke, at der er væsentlige grunde til at tro, at der er tale om sådanne gene-relle mangler, at en afvisning af Deres klient vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdi-gende behandling, som omfattet af EMRK artikel 3 og CCPR artikel 7, ligesom nævnet finder, at Deres klients personlige integritet og sikkerhed vil være beskyttet i fornødent omfang. Tilsvarende finder Flygtningenævnet, at de generelle sociale og økonomiske forhold for flygtninge med op-holdstilladelse i Bulgarien – om end vanskelige – ikke i sig selv kan medføre, at Deres klient efter Flygtningenævnets praksis ikke kan henvises til at tage ophold i Bulgarien som første asylland. Ved vurderingen af Deres klients forklaring om sin situation lægger Flygtningenævnet vægt på, at Deres klient har afgivet urigtige oplysninger og forklaret divergerende og udbyggende om sit ophold i Europa, hvilket svækker Deres klients troværdighed. Deres klient afviste således indledningsvis overfor Udlændingestyrelsen, at han havde været i Europa inden [efteråret] 2017, at han havde søgt og fået afslag på asyl i Tyskland i 2016, og at han havde søgt og opnået asyl i Bulgarien i 2015. Endvidere har Deres klient udbygget sin forklaring om sine problemer i Bulgarien. Flygtningenæv-net lægger Deres klients oprindelige forklaring til grund om, at han forlod Bulgarien, fordi han ville have et bedre liv og være sammen med sin kæreste, og fordi der ikke var noget job at få i Bulgarien. Endvidere lægger Flygtningenævnet til grund, at Deres klient kun opholdt sig meget kort tid i Bul-garien, og at han ikke søgte hjælp hos de bulgarske myndigheder. Endvidere lægger Flygtninge-nævnet til grund, at Deres klient ikke har konkrete og individuelle konflikter med de bulgarske myndigheder, grupperinger eller privatpersoner. Nævnet kan således ikke lægge Deres klients for-klaring om problemer med en gruppe menneskesmuglere til grund, idet Deres klient har forklaret udbyggende, ligesom hans forklaring om, hvordan han fandt frem til gruppen, fremstår mindre sandsynlig. Derudover lægger nævnet til grund, at Deres klient i det væsentlige er sund og rask, og at Deres klient om nødvendigt kan modtage den fornødne lægelige behandling i Bulgarien. Ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger har udlændinge med opholdstilladelse som Deres klient samme adgang til lægehjælp som bulgarske statsborgere, og der er adgang til medicinsk behandling mod betaling af et mindre månedligt beløb (”monthly health insurance payment”). Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder Flygtningenævnet, at Deres klient ikke kan anses for at være ganske særligt sårbar. Vedrørende Deres klients herboende familie lægger Flygtningenævnet til grund, at han lærte sin kæreste at kende […] cirka et år forud for sin indrejse til Danmark, og at han på tidspunktet for oplysnings- og motivsamtalen [i begyndelsen af] 2018 ikke havde mødt hende fysisk. Endvidere lægger nævnet til grund, at Deres klients kæreste er gravid og har termin [i for-året] 2019. Herefter, og på baggrund af sagens oplysninger i øvrigt, finder Flygtningenævnet, at der ikke foreligger oplysninger om et afhængighedsforhold mellem Deres klient og hans herboende familie, som gør, at hans asylansøgning bør tillades indgivet i Danmark. På denne baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse [fra efteråret] 2018, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 b.” §29b-Bul/2019/2/ajev
