ugan20204

Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk muganda og kristen katolik af trosretning fra Kampala, Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Uganda frygter, at hun vil blive fængslet af de ugandiske myndigheder, fordi hun er homoseksuel. Ansøgeren frygter endvidere at blive slået ihjel eller udsat for voldelige overgreb af sin tidligere ægtefælle, idet hun var ham utro med en kvinde. Endelig frygter ansøgeren lokalsamfundet, fordi det generelt er svært at være homoseksuel i Uganda. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun som ung gik på en kostskole udelukkende for piger, [X], og at hun her blev klar over, at hun var tiltrukket af piger. Da hun gik i ottende klasse, blev hun kæreste med en af de andre elever på skolen, en pige ved navn [G]. Da de gik i niende klasse, blev deres forhold afsløret, og de blev begge bortvist fra skolen. Ansøgeren begyndte derefter på en anden skole, der var for både piger og drenge, [Y], hvor hun blev kæreste med [M]. Ved en semesterfest blev deres forhold afsløret, mens de kyssede bagved skolebygningen, og de blev derfor bortvist fra skolen. Efter denne episode blev ansøgeren endvidere smidt ud hjemmefra, hvorefter hun tog ophold hos en veninde, der sammen med en anden kvinde drev en karaoke bar. Ansøgeren boede hos veninden i perioden fra 2003 til 2009, og hun ernærede sig som danser på karaoke baren i perioden fra 2004 til 2009. På karaoke baren mødte ansøgeren sin tredje kæreste, [B]. I denne periode havde ansøgeren alene kontakt med sin søster, [S], som ikke kendte til ansøgeren forhold til [B]. I december 2009 blev ansøgeren kontaktet af sin far, der bad hende om at besøge familien, idet han gerne ville tale med hende. Da ansøgeren mødte op, sagde ansøgerens far blandt andet, at det, som ansøgeren foretog sig, ikke var godt, og at ansøgeren var årsagen til hendes mors død i 2004. Faren sagde endvidere, at han havde fundet en mand ved navn [E] til ansøgeren, således at hun kunne ændre på sit liv. Ansøgeren accepterede, idet hun ønskede at være sammen med sin familie og leve et mere almindeligt liv. I julen 2009 flyttede ansøgeren ind hos [E]. [E] er den eneste mand, som ansøgeren har været fysisk sammen med. I perioden fra nogle måneder efter, at hun var flyttet ind hos [E] og frem til oktober 2011, levede ansøgeren et dobbeltliv, idet hun, når [E] var bortrejst, fortsat så [B]. En aften i oktober 2011, efter at ansøgeren og [B] havde været på klub, inviterede ansøgeren [B] med hjem. Ansøgeren troede, at hendes ægtefælle på daværende tidspunkt var på arbejde. Mens ansøgeren og [B] lå nøgne i sengen, blev de imidlertid afsløret af [E], der begyndte at slå dem. [E] ringede til politiet, der efterfølgende kom og tog ansøgeren og [B] med på politistationen, hvor de blev tilbageholdt fra torsdag aften til mandag morgen, hvor de blev kørt til en retsbygning og dernæst til hospitalet. Mandag aften flygtede ansøgeren fra hospitalet og tog efterfølgende ophold hos sin mormor i [bydel] frem til sin udrejse i 2017. Mens ansøgeren opholdt sig hos sin mormor, havde hun udelukkende kontakt til sin søster, [S]. Forud for ansøgerens udrejse af Uganda fortalte [S], at [E] fortsat ledte efter ansøgeren, og at [B] fortsat var fængslet. I […] 2019 mødte ansøgeren i Danmark en herboende kvinde ved navn [D], som ansøgeren nu er kæreste med. De er sammen stort set hver weekend. I Danmark har ansøgeren endvidere haft kontakt med LGBT Asylum/LGBT Danmark. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgeren opholdt sig i Danmark i en længere periode, hvor hun boede hos henholdsvis en nigeriansk og en somalisk familie, før hun ansøgte om asyl i forbindelse med, at politiet antraf hende. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan ikke lægge ansøgernes forklaring om, at hun er homoseksuel til grund. Flertallet har ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket på grund af en divergerende forklaring. Flertallet bemærker i tillæg hertil, at ansøgeren først tog kontakt til LGBT i Danmark, efter hun modtog Udlændingestyrelsens afslag på asyl. Flygtningenævnets mindretal lægger til grund, at ansøgeren er homoseksuel. Et samlet Flygtningenævn kan ikke lægge ansøgerens forklaring om overfaldet, tilbageholdelsen og modsætningsforholdet til lokalbefolkningen, ægtefællen og myndighederne til grund. Flygtningenævnet har i den forbindelse for så vidt angår den påberåbte konflikt med myndighederne lagt vægt på, at ansøgeren fik udstedt pas og udrejste legalt af Uganda uden at opleve problemer, efter at hun angiveligt skulle være blevet tilbageholdt af myndighederne og være stukket af fra myndighederne. For så vidt angår ansøgerens frygt for ægtefællen og lokalbefolkningen har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår og om hun modtog trusler fra sin tidligere ægtefælle. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hun ingen kontakt havde med ægtefællen fra 2011 til 2017, og at hun hverken direkte eller indirekte modtog trusler fra ham i den periode. Hun har i samme samtale forklaret, at søsteren i 2017 oplyste hende om, at ægtefællen vil slå hende ihjel, mens hun til asylsamtalen oplyste, at hendes søster allerede i 2013 oplyste hende om, at ægtefællen ville slå hende ihjel. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om baggrunden for sin udrejse i 2017. Hun har til første samtale forklaret, at hun udrejste i 2017, fordi der i 2013 var vedtaget en lov, som gjorde det muligt at fængsle homoseksuelle i Uganda. Til anden samtale forklarede hun derimod, at hun ventede med at udrejse til 2017, fordi hendes børn først skulle blive store, og hun selv skulle blive rask efter tuberkulose. Hun har under nævnsmødet forklaret, at hun udrejste i 2017, fordi hun via sin søster fik at vide, at ægtefællen vidste, at hun enten var hos sin mormor eller hos sin fars familie, hvilket gjorde hende meget bange. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren kunne opholde sig problemfrit hos sin mormor i seks år i en anden del af Kampala uden at blive opsøgt af sin tidligere ægtefælle eller opleve problemer med lokalbefolkningen. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Uganda vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ugan/2020/4/tps