Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim fra [A], [B], Tyrkiet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter at blive slået ihjel af sin familie, fordi han nægtede at lade sig gifte med den pige, som hans forældre havde fundet til ham. Ansøger har frafaldet sit asylmotiv i relation til, at han frygter forholdene for kurdere i Tyrkiet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han og [C] blev kærester i sommeren 2013. [C] kom fra Syrien. Ansøgeren og [C] boede efterfølgende sammen i Istanbul. Ansøgerens brødre, [D] og [E], generede ansøger og [C], fordi [C] kom fra Syrien, og brødrene sagde til ansøgeren, at han skulle forlade [C]. I 2015 blev ansøgeren og [C] truet af [D] med en pistol. De blev truet, fordi [D] mente, at [C] var fremmed. Dagen efter, at [D] havde truet dem, flygtede [C] til Grækenland. Ansøgeren blev i alt truet over 10 gange af [D] og resten af ansøgers familie, både fysisk og telefonisk. Ansøgeren udrejste herefter til Danmark, hvor han søgte asyl og opholdt sig i ca. 6 måneder. Herefter rejste han tilbage til Tyrkiet i sommeren 2016. Han boede efterfølgende i Tyrkiet indtil 2018. Han blev ved med at modtage trusler fra familien i de to år, hvor han opholdt sig i Tyrkiet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om væsentlige elementer i sit asylmotiv. Ansøgeren har således under Flygtningenævnets behandling af sagen og til oplysnings- og motivsamtalen, og til asylsamtalen forklaret, at han har problemer med sin egen familie, der har truet ham på grund af hans ægteskab med [C]. Ansøgeren har derimod under behandlingen af hans asylansøgning i 2015 til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han ikke havde konflikter med familiemedlemmer eller andre privatpersoner, men at han kun havde problemer med sin svigerfamilie her i Danmark, som han syntes blandede sig i ansøgerens og ægtefællens privatliv. Ansøgeren har endvidere i forhold til sin hustrus forklaring forklaret divergerende om baggrunden for hans hustrus flugt. Ansøgeren har således under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret, at hustruen flygtede med deres to børn efter, at ansøgerens bror [D] havde opsøgt dem på deres bopæl og havde truet ansøgeren med et skydevåben. Ansøgerens hustru har derimod til sin oplysnings- og motivsamtale vedrørende sit asylmotiv forklaret, at hun udrejste af Tyrkiet uden at hendes mand vidste det, da de havde nogle problemer i forholdet. Problemerne med manden i Tyrkiet bestod af dagligdagsproblemer, da manden ikke havde noget job, og huslejen var dyr, og der skulle være penge til at hendes søn kunne få mad. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han blev truet af sin bror i perioden, fra han vendte hjem til Tyrkiet i [sommeren] 2016, til han på ny udrejste i [sommeren] 2018, idet ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at han blev truet mange gange af sin bror i disse to år, mens han til asylsamtalen har forklaret, at han ikke modtog nogen trusler i denne periode og ikke oplevede nogen problemer med sine brødre. Samtidig har ansøgeren forklaret udbyggende om den vold, som han var udsat for af sin bror [D], idet han under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at [D] også udsatte ham for vold før han blev kæreste med [C], og at [D] en gang havde slået ansøgeren så hårdt, at hans ene ben brækkede. Det var i 2013 i Istanbul. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om sin mors sygdom, idet han under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at hans mor ikke var syg, men at det var en løgnehistorie, som hans familie havde opfundet for at lokke ham til et møde, hvor han skulle giftes med den kvinde, som familien havde fundet til ham. Ansøgeren har forklaret, at han lod, som om han accepterede giftermålet med denne kvinde for at kunne leve i fred. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tyrk/2017/17/snd
