syri202094

Nævnet stadfæstede i december 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2019.Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim fra Damaskus, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive tvangsgiftet med en syrisk officer ved navn [A], der har truet ansøgeren. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hun i starten af 2017 flyttede til bydelen [B], Damaskus. Herefter blev ansøgeren og hendes familie opsøgt på bopælen af den syriske hær, som ledte efter mænd i den militærpligtige alder. I den forbindelse fik en officer ved navn [A] interesse for ansøgeren. [I vinteren] 2017 rejste ansøgeren til Tyrkiet, hvor hun opholdt sig i fem måneder og samtidigt mødte sin kæreste ved navn [M]. Under ansøgerens ophold i Tyrkiet, opsøgte [A] to til tre gange hendes bopæl i Syrien. I [foråret] 2018 blev ansøgeren igen opsøgt af [A]. Ansøgeren var på dette tidspunkt alene på bopælen, og [A] forgreb sig på hende. Han forsøgte at klæde ansøgeren af. Ansøgeren nåede at flygte ud af lejligheden, hvorefter [A] fulgte efter hende og truede med at fængsle en af ansøgerens farbrødre, såfremt hun ikke gik ud med ham. Få dage senere tog ansøgeren af frygt med [A] ud på en restaurant. Hun fortalte ikke noget til sin familie herom. To uger senere var ansøgeren igen på restaurant med [A], hvor han foreslog, at ansøgeren skulle gifte sig med ham. Da hun afslog, truede han hende med et tvangsægteskab. Herefter fortalte ansøgeren sin familie om alle problemerne med [A]. Hendes familie ønskede, at hun skulle indgå et ægteskab til [A], mens hendes farmor rådede hende til at flygte. Ansøgeren var efter det andet restaurantbesøg jævnligt i telefonkontakt med [A]. To uger forinden sin udrejse modtog ansøgeren et opkald fra [A], der oplyste, at han havde tilbageholdt ansøgerens farbror ved en kontrolpost, og at han derfor mente det alvorligt. Som følge heraf indvilligede ansøgeren i at indgå ægteskabet. [I efteråret] 2019 udrejste ansøgeren af Syrien. Ansøgeren har videre oplyst, at hendes familie i Syrien er blevet opsøgt to eller tre gange af officeren efter hendes udrejse. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun ønsker at være sammen med sin nuværende ægtefælle, der opholder sig i Danmark, og at hun gerne vil uddanne sig til læge. Endelig har ansøgeren henvist til, at hun [i efteråret] 2020 har født et barn, og at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter eventuelle konsekvenser på barnets vegne. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende og idet hendes forklaring forekommer usandsynlig og konstrueret til lejligheden, ligesom ansøgerens forklaring om de billeder, Udlændingestyrelsen har fundet på ansøgerens telefon, forekommer utroværdig. Ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer om de fotos, Udlændingestyrelsen har fundet på ansøgerens telefon. Under asylsamtalen har hun forklaret, at det ikke er hende, men en veninde, der ses på billederne. I advokatens indlæg og under mødet i Flygtningenævnet har hun erkendt, at det er hende, der ses på billederne, men har forklaret, at billederne ikke er taget i forbindelse med et bryllup. Hendes mor ønskede at se hende i brudekjole, inden ansøgeren flygtede, hvorfor hendes mor lejede et festlokale og en brudekjole. To af de billederne, hvor ansøgeren ses iført en brudekjole, er optaget henholdsvis [en dag i efteråret] 2019 kl. 19.15 og [dagen efter] kl. 21.24. Ansøgeren har ikke kunnet give en plausibel forklaring på, hvorfor der er mere end 24 timer mellem billeder. Ansøgerens forklaring om, at tidsangivelsen på nogle af billederne kan være forkert, forekommer ikke sandsynlig. Ansøgeren har heller ikke kunnet forklare, hvorfor det fremgår af billedoplysningerne, at der [en dag i efteråret] 2019 er taget flere billeder af ansøgeren i byerne [Y], [M] og [G] i Tyrkiet. Ansøgeren har også forklaret divergerende om fotos af hende i Damaskus lufthavn [en dag i efteråret] 2019. Under asylsamtalen forklarede hun, at hun havde manipuleret billederne i photoshop. Under mødet i Flygtningenævnet har hun forklaret, at hun udrejste med fly til Istanbul, men blev afvist af de tyrkiske myndigheder i lufthavnen og sendt retur med det næste fly til Damaskus. På baggrund af bryllupsbillederne kan ansøgerens forklaring om, at hun ikke er gift, ikke lægges til grund, ligesom det efter billederne fra lufthavnene og fra Tyrkiet ikke kan lægges til grund, at ansøgeren udrejste illegalt af Syrien. Ansøgeren har endvidere forklaret afglidende om sit 5 måneders ophold i Tyrkiet fra [efteråret] 2017 til [foråret] 2018. Ansøgeren har således forklaret, at hun tog til Tyrkiet for at mødes med sin kæreste [M], som havde opholdstilladelse som flygtning i Danmark, men hun har ikke kunnet forklare om, hvor længe Mohammed opholdt sig i Tyrkiet. Forklaringen om, at hun som kvinde kunne rejse alene til Tyrkiet og opholde sig der i 5 måneder forekommer påfaldende. Ansøgerens forklaring om det overgreb, den syriske officer ved navn [A] har udsat hende for, da han opsøgte ansøgeren på hendes bopæl i [foråret] 2018, kan heller ikke læges til grund. Ansøgeren har forklaret, at [A] hev tørklædet af hende og rev hendes kjole i stykker, hvorefter hun flygtede. [A] indhentede hende uden for, hvor han gav ansøgeren sit visitkort, og få dage efter ringede ansøgeren til ham og aftalte at gå ud at spise sammen med ham. Forklaringen forekommer påfaldende, uanset om det indgår i vurderingen, at ansøgeren har forklaret, at hun kontaktede [A], fordi han havde truet med at gøre skade på ansøgerens onkler, hvis ansøgeren ikke gik ud at spise med ham. Efter en samlet vurdering af ovenstående forhold tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren kan efter sin forklaring om sine familieforhold ikke anses som en reelt enlig kvinde ved tilbagevende til Syrien. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort at hun ved tilbagevenden til Syrien risikerer overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 2. Efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, er de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at der er grundlag for at antage, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK’s artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse på området. Der er herefter ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2020/94/NHA