Nævnet stadfæstede i november 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klagerne er etniske arabere og sunni-muslimer af trosretning fra henholdsvis [Landsby], Al-Raqqah, Syrien og [Landsby], Syrien. Klagerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men den mandlige klager har støttet op om revolutionen i Syrien og har givet udtryk for sine holdninger, men har været forhindret i aktivt at deltage i demonstrationer, da han er blind. Det fremgår af sagen, at den mandlige klager indrejste i Danmark [Efteråret] 2015, mens den kvindelige klager samt medfølgende børn indrejste i Danmark [Vinteren] 2015, og at de [Foråret] 2016 begge blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klagerne har [Sommeren] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 subsidiært § 7, stk. 2. Klagerne har til støtte herfor oplyst, at den mandlige klager er blevet opsøgt af en islamisk gruppe og af myndighederne flere gange, og at han og familien således frygter at blive anholdt, fængslet og udsat for tortur. Den kvindelige klager og børnene er ligeledes blevet opsøgt. Klagerne har herom oplyst, at den mandlige klager har deltaget i møder hos sine venner, hvor de delte deres holdninger til regimet. Han har endvidere deltaget i demonstrationer ved at råbe fra en balkon, samt dele løbesedler ud før revolutionen. Klagerne har videre herom oplyst, at den mandlige klager i [Sommeren] 2012 blev opsøgt på sin bopæl af personer fra myndighederne. Han fik at vide, at hvis han ikke havde været blind, havde de "ordnet ham". Han er endvidere blevet opsøgt flere gange af myndighederne på gaden. Myndighederne har ligeledes sendt trusler til klagerens bekendte, og har bedt dem fortælle klageren, at han skulle lukke munden. Den kvindelige klager blev i [Efteråret] 2015 opsøgt af gruppen Babe El Hawa, der spurgte ind til den mandlige klagers opholdssted, og gav hende besked på at fortælle ham, at han skulle henvende sig til dem ved en tilbagevenden. Klagerne har endeligt herom oplyst, at den mandlige klager i 2013 eller 2014 bad gruppen Jabhat al-Nusra om at tage et andet sted hen, da de skød efter fly og helikoptere fra steder, hvor der opholdt sig mange civile. De bad ham passe sig selv, da "det kun er gud, der slår folk ihjel". De kommenterede også på, at klager ikke havde langt fuldskæg, hvilket de mente alle mænd burde have. Klagerne har videre til støtte for klagen oplyst, at den mandlige klagers bror og onkel var medlemmer af oppositionsgruppen. Broderen er blevet anholdt og løsladt, mens onklen er blevet anholdt og slået ihjel under tortur. Klagerne har endvidere til støtte for klagen oplyst, at den mandlige klager har deltaget i interviews i Orient News og udtalt regimekritiske holdninger, og at deres søn [A] er kendt som modstander af regeringen på sociale medier. Klagerne har endeligt til støtte herfor henvist til de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klagerne og deres medfølgende børn ved en tilbagevenden til Syrien vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at den mandlige klager i starten af revolutionen opfordrede folk til at sige deres mening om regimet og deltage i demonstrationer mod dette, ligesom han fra sin balkon er kommet med tilråb mod regimet under demonstrationer. Nævnet finder imidlertid ikke, at den mandlige klager har sandsynliggjort, at han herved har bragt sig i et asylbegrundende modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Nævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige klager efter sin forklaring modtog flere advarsler mod at modarbejde regimet og senest blev opsøgt af myndighederne i 2013, men at opsøgningerne fra myndighederne ikke medførte yderligere konsekvenser. Den mandlige klager har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at når han blev opsøgt af myndighederne, var han stille i en periode og kom ikke med regimekritiske udtalelser, så de lod ham være i fred. Den kvindelige klager har til sin oplysnings- og motivsamtale forklaret, at hun ikke har oplevet nogen konflikter på baggrund af hendes mands konflikt i Syrien. Det forhold, at den mandlige klager har forklaret, at det beskyttede familien, at de flyttede fra sted til sted, kan heroverfor ikke føre til en anden vurdering. Den mandlige klagers forklaring om, at hans bror og onkel var medlem af oppositionsgruppen, og at myndighederne i forbindelse med brorens løsladelse garanterede, at de nok skulle får fat på klageren, kan heller ikke føre til en anden vurdering, ligesom den kvindelige klagers forklaring om, at hun fra sin mor har fået at vide, at myndighederne spørger efter familien heller ikke kan føre til en anden vurdering. Det forhold, at den mandlige klager i Danmark har kontaktet Orient News og deltaget i interviews, kan heller ikke føre til, at klagerne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Nævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige klager under nævnsmødet forklarede, at han deltog i interviews to til tre gange om måneden – ofte telefonisk – mens den kvindelige klager forklarede, at den mandlige klager medvirkede to til tre gange under deres ophold i Danmark – om end han ikke fortalte hende alt. Nævnet har videre lagt vægt på, at det under nævnsmødet afspillede indslag, som nævnet lægger til grund er repræsentativt, er telefonisk og ikke viser et billede af den mandlige klager, at han alene præsenterer sig som ”Samir” fra udlandet, og at der i indslaget ikke forekommer andet regimekritisk indslag end, at den mandlige klager udtaler, at det nuværende regime skal fjernes, hvis han skal vende tilbage til Syrien. Nævnet finder på denne baggrund, at den mandlige klager ikke har sandsynliggjort, at hans deltagelse i udsendelser fra Orient News har profileret ham og hans familie i forhold til de syriske myndigheder. Det forhold, at klagernes søn, [A], har skrevet opslag imod det syriske styre på sin Facebook- og Instagramprofil, kan heller ikke føre til en anden vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på, at klagernes søns profil på Instagram ikke viser et billede af ham eller er i hans eget navn, at det under nævnsmødet foreviste og oversatte opslag på Facebook ikke er åbent og i øvrigt primært omhandler klagernes søns opfattelse af de danske myndigheders ageren over for en angivelig syrisk krigsforbryder i Danmark, og at han ikke på Facebook er venner med nogen i Syrien. Herefter og henset til karakteren af opslagene i øvrigt, og at klagernes søn i øvrigt er helt uprofileret, finder nævnet ikke, at klagerne har sandsynliggjort, at dette er kommet til myndighedernes kendskab, og at hverken klagerne eller sønnen som følge heraf har en asylbegrundende konflikt med de syriske myndigheder. For så vidt angår den mandlige klagers asylmotiv i relation til Jabhat al-Nusra har nævnet lagt vægt på, at den mandlige klager ifølge sin forklaring til oplysnings- og motivsamtalen sagde, at gruppen, der i 2013 eller 2014 skød mod fly og helikoptere, skulle gå et andet sted hen, hvor det ikke ramte civile, og fik besked om, at han skulle passe sig selv, da det kun er gud, der slår folk ihjel, men at han ikke har haft anden kontakt med gruppen eller oplevet trusler i øvrigt. Han har alene herudover oplevet at blive chikaneret ved spørgsmål til, hvorfor han ikke havde fuldskæg. Nævnet kan således heller ikke lægge til grund, at klagerne har en konflikt med Jabhar al-Nusra. Vedrørende den mandlige klagers frygt for en unavngiven islamisk gruppe har nævnet lagt vægt på, at den mandlige klager alene har henvist til, at den kvindelige klager i oktober 2015 - efter hans udrejse af Syrien - er blevet opsøgt af islamiske grupper i Babe El Hawa, som spurgte efter ham, men at der ikke skete mere end dette. Den mandlige klager har endvidere til sin oplysnings- og motivsamtale henvist til, at den frie syriske hær stoppede ham, da han kørte bil, og tog nogle af hans ting. Der skete ikke mere, og han blev ikke truet, men han kunne ikke sige noget til dem i anledning af tyveriet. Nævnet kan således heller ikke lægge til grund, at klagerne har en konflikt med unavngivne islamiske grupper og/eller den frie syriske hær. For så vidt angår advokatens henvisning til, at klagernes søn er i den militærpligtige alder og ved en tilbagevenden til Syrien er i risiko for at blive indkaldt til militærtjeneste, bemærker nævnet, at sønnen fyldte 17 år [Efteråret] 2003, og at han dermed efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke på nuværende tidspunkt vil risikere at blive indkaldt til militærtjeneste. Klagerne og deres medfølgende børn opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2020/88/MIMA
