syri202054

Nævnet meddelte i august 202 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk alawit og alawit-muslim af trosretning fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark i foråret 2015, og at hun i foråret 2018 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har i sommeren 2020 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor henvist til Flygtningenævnets praksis fra juni 2019, hvor kvindelige statsborgere fra Syrien meddeltes ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor endvidere fremført, at hun vil blive personlig forfulgt af sin familie, såfremt hun vender tilbage til Syrien, da hun selv er alawit af trosretning og er blevet gift med en sunni-muslim, hvilket familien finder uacceptabelt. Klageren har i den forbindelse oplyst, at hun er blevet tuet på livet af hendes familie, inden sin udrejse fra Syrien. Herudover, har klageren oplyst, at hendes navn er at finde på en regeringsliste over efterlyste kriminelle. Klageren har endvidere oplyst, at hendes fraseparerede ægtefælle har unddraget sig militærtjeneste i Syrien i forbindelse med en genindkaldelse, og at den fraseparerede ægtefælle og dennes familie er i opposition til det syriske styre. Klageren har endeligt oplyst, at hun frygter de gennerelle forhold i Syrien, der er usikre på grund af krigen. Flygtningenævnet finder at kunne lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv med hensyn til, at hendes fraseparerede ægtefælle har unddraget sig militærtjeneste i Syrien i forbindelse med en genindkaldelse, og den fraseparerede ægtefælles og dennes families opposition til det syriske styre, til grund. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, at der er adskillige rapporteringer om alvorlige menneskerettighedskrænkelser fra de syriske myndigheders side, navnlig mod personer med en særlig risikoprofil, herunder personer der har unddraget sig militærtjeneste og lignende, eller personer og disse personers familie, der enten er eller har været tilknyttet oprørsgrupper, eller som på anden vis må opfattes som værende i opposition til de syriske myndigheder. Sådanne personer er efter baggrundsoplysningerne i risiko for at blive tilbageholdt og afhørt ved en tilbagevenden til Syrien. Når dette sammenholdes med de foreliggende baggrundsoplysninger om de syriske myndigheders alvorlige overgreb f.eks. ved afhøringer og fængslinger, vil sådanne personer kunne være i en situation, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, på grund af deres individuelle forhold. Klagerens fraseparerede ægtefælle, med hvem klageren har et barn og venter et barn, der er meddelt asyl i Danmark medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, har unddraget sig genindkaldelse til militærtjeneste, og må lægges til grund tilhører en familie, der er i opposition til det syriske styre. På den anførte baggrund, hvor klageren vil indrejse i Syrien som enlig kvinde med et barn og et barn på vej, hvor hun har en frasepareret ægtefælle, der har fået asyl i udlandet, finder nævnet efter en samlet vurdering, at der er en reel risiko for, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil blive tilbageholdt og afhørt. Når dette sammenholdes med de foreliggende baggrundsoplysninger om de syriske myndigheders overgreb f.eks. ved afhøringer og fængslinger, finder nævnet, at klageren er i reel risiko for asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Syrien. Det bemærkes, at der ikke er grundlag for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Syri/2020/54/mme