syri202053

Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Raqqa, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark d[i foråret] 2019, og at hun [i efteråret] 2019 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. [I slutningen af] 2019 har advokat Gabriel Rohde på vegne af klageren klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at få problemer med sin familie, fordi klageren har nægtet at indgå ægteskab med den person, som klagerens familie ønskede, at hun skulle indgå ægteskab med. Klageren har endvidere oplyst, at hun særligt frygter sin far, fordi hun er bange for, at faren vil slå hende ihjel. Endelig har klageren oplyst, at hun frygter resten af sin familie og borgerkrigen i Syrien. Klageren har herom oplyst, at hendes familie ønskede, at hun skulle blive gift med en person ved navn Mehedi. Mehedi er søn af klagerens fars fætter. Klageren er ikke bekendt med Mehedis alder, idet hun aldrig har mødt ham eller talt med ham. Klageren har fået at vide, at Mehedi har set klageren på gaden flere gange. Klageren ønsker ikke at blive gift med Mehedi, idet hun er modstander tvangsægteskaber. Klagerens modstand mod tvangsægteskaber er begrundet i, at hendes søster, Hala, ikke er lykkelig i sit arrangerede ægteskab. Klageren vil ikke ende i den samme situation som Hala, og derfor ønsker hun ikke at blive gift med Mehedi. Mehedi har friet til klageren. Det er en tradition i klagerens familie at blive gift med sine slægtninge. Mehedi har friet til klageren igennem klagerens far. Klagerens far var af den opfattelse, at Mehedi var en passende ægtefælle for klageren. Klagerens mor ville ikke gøre modstand imod faren, selvom moren var bekendt med, at klageren ikke ønskede at indgå i et ægteskab med Mehedi. Klagerens mor prøvede i stedet at overbevise klageren om, at Mehedi var en god person. Klageren fandt ud af, at Mehedi ønskede at indgå et ægteskab med klageren, da Mehedis far kontaktede klagerens far telefonisk, og fortalte om det ønskede ægteskab. Det var omkring en måned, inden klageren flyttede fra Minbil til flygtningelejren i Lin Lisa. Mehedi opholdt sig også i Ein Lisa. Klagerens far afgav ikke et svar til Mehedis far umiddelbart efter samtalen, idet faren ville tale med klageren om ægteskabet først. Klageren fortalte sin far, at hun ikke ønskede at blive gift med Mehedi. Faren reagerede ved at blive meget vred på klageren, og fortalte hende, at han vidste, hvad der var bedst for klageren. Klagerens far anvendte ikke fysisk vold overfor hende. Faren havde heller ikke en truende adfærd overfor klageren. Klageren fortalte sin far, at hun ville rejse til Tyrkiet og besøge sine søskende for at tænke over frieriet. Faren hjalp herefter klageren med at rejse til Tyrkiet. Faren hjalp klageren, fordi han var af den opfattelse, at det var en god idé for klageren at rejse til Tyrkiet for at tænke over tingene. Klageren rejste til Tyrkiet, hvorefter hun i [foråret] 2018 rejste videre til Grækenland. Klageren er ikke på noget tidspunkt blevet truet af sin familie. Klageren har ikke talt med sin familie, siden hun forlod Tyrkiet. Klageren frygter at blive slået ihjel af sin familie, fordi det er en stor ting at undsige sig sin faders ønsker i klagerens kultur. Klagerens frygt skyldes kulturelle normer. Klageren har desuden brudt med familiens traditioner. Flygtningenævnet finder af de samme grunde som Udlændingestyrelsen, herunder at hverken klageren eller hendes familie har været udsat for vold eller trusler fra klagerens far, at klageren ikke har modtaget trusler fra sin far på grund af hendes afvisning af ægteskabet med Mehedi, at hun ikke efterfølgende har modtaget trusler, og at hendes far samtykkede i hendes rejse til Tyrkiet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun risikerer overgreb fra sin far, hvis hun vender tilbage til Syrien. Klageren har heller ikke sandsynliggjort, at hun på anden måde er forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder således ikke, at klageren har sandsynliggjort, at betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller udlændingelovens § 7, stk. 2 er opfyldt, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2020/53/FAM