Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt hendes fem mindreårige børn fra Syrien. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim født i Daraa og har senest opholdt sig i Hajar al-Aswad, Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark i [sommer] 2016, og at hun [i efteråret] 2019 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i efteråret] 2020 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun frygter de syriske myndigheder, og at klagerens ægtefælle og familiemedlemmer har fået opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at de syriske myndigheder vil anholde og tilbageholde klageren, fordi klagerens familie er eftersøgt. Klagerens familie er eftersøgt, fordi der blev taget fotos og optaget video af klagerens bror, [A], mens han til en demonstration i 2011 væltede en statue af Hafez al-Assad og satte sin fod på statuen. [A] er efterfølgende flygtet til Jordan. Efter episoden opsøgte myndighederne familiens hjem for at få [A] udleveret. Myndighederne brændte dele af familiens bolig, familiens motorcykler og andre boliger. Myndighederne fremsatte endvidere trusler og udsatte klagerens forældre for vold. Myndighederne tog klagerens brødre og andre til fange. En af klagerens brødre blev slået ihjel. Klagerens brødre og søstre flygtede herefter til grænsen til Jordan. Efter myndighederne igen havde opsøgt familien, og spurgt efter [A], rejste klagerens forældre, nevøer og niecer også til grænsen til Jordan. Klagerens familie fortalte hende om konflikten, da hun mødte dem i 2012 ved grænsen til Jordan. Klageren frygter på den baggrund at blive forfulgt på grund af sit efternavn. Ydermere har klageren oplyst, at hun selv har oplevet problemer med myndighederne, da hun kørte i bus. Soldaterne talte grimt til klageren og krævede betaling for at lade bussen passere. Klageren betalte til chaufføren, som betalte til soldaterne. Endelig har klageren oplyst, at hun på sine mindreårige børns vegne frygter regimet grundet krigen i Syrien generelt, og da deres familie er eftersøgt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit individuelle asylmotiv til grund, idet klageren har forklaret udbyggende og utroværdigt, hvorfor forklaringen fremstår som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at klageren har en asylbegrundende konflikt med myndighederne i Syrien på grund af hendes bror [A’s] handlinger. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at klageren boede i Syrien i ca. halvandet år efter, at statuen blev væltet, og at hun i denne periode kunne bevæge sig rundt, herunder med bus, selv om hun skulle vise sit id-kort. Det bemærkes, at klageren har forklaret meget usikkert og afglidende om, hvordan hun skulle vise sit id-kort i forbindelse med bustransport. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren først for Flygtningenævnet har forklaret, at hendes brors handlinger havde konsekvenser for flere hundrede medlemmer af [B]-klanen, idet de angiveligt også måtte flygte fra landsbyen på grund af brorens handlinger, og forklaringen fremstår i øvrigt utroværdig. Klageren har også først for Flygtningenævnet forklaret, at en fætter blev taget med af militæret, da militæret vendte tilbage til landsbyen en uge efter tilbageholdelsen af hendes brødre og en nevø. Klageren har da heller ikke under samtalen med Flygtningenævnet [i sommeren] 2019 oplyst om fætterens skæbne, da hun forklarede om, hvad der var sket med hendes brødre og hendes nevø. Yderligere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at klageren for Flygtningenævnet udbyggende har forklaret, at en nabo, der var politibetjent, fik kendskab til klagerens kritiske holdning til det syriske styre, hvilket hun ikke tidligere har forklaret om, selv om dette var medvirkende årsag til, at hun flygtede hvorfor forklaringen er utroværdig. Herefter, og da Flygtningenævnet heller ikke finder, at klagerens døtre har bragt sig i et personligt modsætningsforhold til de syriske myndigheder, finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Klageren og hendes medfølgende børn opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2020/50EDO
