Nævnet meddelte i december 2019 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni muslim fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [vinteren] 2017, og at hun [foråret] 2017 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har i [sommeren] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter myndighederne og de generelle forhold i Syrien. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hendes to sønner er i den militærpligtige alder og således har unddraget sig militærtjeneste. Hun har endvidere oplyst, at hendes ældste datter har forladt sin stilling i det offentlige uden tilladelse hertil. Klageren har ydermere oplyst, at baggrunden for, at hun ikke oplevede problemer under sit ophold i Syrien i 2014, var, at hendes sønner var under uddannelse og således fritaget fra militærtjeneste, hvorimod sønnerne ikke længere er under uddannelse og derved har unddraget sig militærtjeneste. I forhold til datteren har klageren oplyst, at da klageren og hendes datter var i Syrien i 2014, havde hendes datter endnu orlov fra sit arbejde i det offentlige og havde således ikke forladt stillingen uden tilladelse. Klageren har i forlængelse heraf oplyst, at hun og datteren måtte betale bestikkelse, da datteren skulle udrejse af Syrien i 2014. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder dog ikke, at klageren på baggrund af sine sønners manglende udførelse af militærtjeneste og datterens udeblivelse fra sit statslige job som underviser efter udløb af orlov i 2014 vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller overgreb fra de syriske myndigheders side omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke personligt har haft konflikter med myndighederne i Syrien, og at de nævnte forhold ikke kan anses for at have en sådan konkret betydning i forhold til klageren, at hun på dette grundlag har sandsynliggjort et behov for beskyttelse efter de nævnte bestemmelser, herunder som følge af en risiko for kønsrelateret forfølgelse. Nævnet har navnlig lagt vægt på, at klageren eller hendes familiemedlemmer ikke kan anses for særligt profilerede. Klageren opfylder derfor ikke selvstændigt betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om klageren kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af sin ægtefælles status som konventionsflygtning i medfør af § 7, stk. 1, jf. art 1D, 2. pkt. i Flygtningekonventionen. Ægtefæller af samme nationalitet, der indrejser samtidigt, meddeles efter praksis samme asylretlige status, uanset at den ene part ikke har et selvstændigt asylgrundlag. Af UNHCR’s Handbook, kapitel 6 om familiens enhed fremgår: “181. Beginning with the Universal Declaration of Human Rights, which states that “the family is the natural and fundamental group unit of society and is entitled to protection by society and the State”, most international instruments dealing with human rights contain similar provisions for the protection of the unit of a family. 182. The Final Act of the Conference that adopted the 1951 Convention:Recommends Governments to take the necessary measures for the protection of the refugee’s family, especially with a view to:(1) Ensuring that the unity of the refugee’s family is maintained particularly in cases where the head of the family has fulfilled the necessary conditions for admission to a particular country. (2) The protection of refugees who are minors, in particular unaccompanied children and girls, with special reference to guardianship and adoption.183. The 1951 Convention does not incorporate the principle of family unity in the definition of the term refugee. The above mentioned Recommendation in the Final Act of the Conference is, however, observed by the majority of States, whether or not parties to the 1951 Convention or to the 1967 Protocol.184. If the head of a family meets the criteria of the definition, his dependants are normally granted refugee status according to the principle of family unity. It is obvious, however, that formal refugee status should not be granted to a dependant if this is incompatible with his personal legal status. Thus, a dependant member of a refugee family may be a national of the country of asylum or of another country, and may enjoy that country’s protection. To grant him refugee status in such circumstances would not be called for.” Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren, der er syrisk statsborger, og hendes ægtefælle, der er statsløs palæstinenser fra Syrien, er indrejst sammen, og at de uanset, at de ikke er af samme nationalitet, i givet fald vil skulle rejse tilbage til samme hjemland. Under disse omstændigheder finder Flygtningenævnet – navnlig med henvisning til princippet om familiens enhed – at klageren og dennes ægtefælle bør sidestilles med ægtefæller af samme nationalitet. Klageren bør derfor meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, i konsekvens af ægtefællens opholdstilladelse efter samme bestemmelse. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren som konsekvens af ægtefællens status som konventionsflygtning i medfør af artikel 1D, 2. pkt. jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2019/56/gdan
