Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt børn fra Sudan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”[Den mandlige ansøger er etnisk araber og muslim fra Om Darman, Sudan. Den kvindelige ansøger er etnisk gorani og muslim fra Al Hajj Yusef, Sudan. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Sudan frygter, at de vil blive slået ihjel eller udsat for overgreb af den kvindelige ansøgers morbrødre, idet de er modstandere af ansøgernes ægteskab. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv oplyst, at de blev gift i slutningen af 2011 eller starten af 2012. Efter vielsen begyndte den mandlige ansøger at modtage trusler fra den kvindelige ansøgers morbrødre, [A] og [B], som ville have ansøgerne til at ophæve ægteskabet. Den mandlige ansøger modtog i starten trusler i forbindelse med, at han mødte morbrødrene tilfældigt på gaden. Fem til seks måneder efter at den kvindelige ansøger havde født en datter, blev den mandlige ansøger med en til to ugers mellemrum opsøgt to gange på sin bopæl. [A] og [B] oplyste, at de ikke ville acceptere ægteskabet, da ansøgerne ikke var fra samme klan. Morbrødrene opsøgte igen bopælen to til tre uger efter, hvor de var bevæbnede med knive, og i denne forbindelse blev den mandlige ansøger stukket i låret og i ansigtet. To dage efter episoden rejste ansøgerne fra deres bopæl, hvorefter de opholdt sig i andre byer i Sudan indtil deres udrejse i henholdsvis starten af 2015 og [vinteren] 2016. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at både hun og hendes datter vil blive omskåret, hvis de vender tilbage til Sudan. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Sudan frygter, at hun vil blive slået ihjel eller udsat for overgreb af sine morbrødre, der beskylder hende for at have bragt skam over familien, efter hun blev voldtaget og fik et barn uden for ægteskab. Den kvindelige ansøger har til støtte herfor oplyst, at hun i 2011, omkring to måneder forud for indgåelsen af sit ægteskab, blev voldtaget af en bekendt ved navn [C]. Voldtægten medførte, at ansøgeren blev gravid. Ansøgeren blev efterfølgende ugentligt udsat for vold af sine morbrødre, som beskyldte hende for at have bragt skam over familien. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiver til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende og udbyggende og indbyrdes divergerende, ligesom væsentlige dele af ansøgernes forklaringer fremstår som konstruerede til lejligheden. Ansøgerne har indbyrdes forklaret divergerende om, hvorvidt den kvindelige ansøger har boet hos [D]. Den mandlige ansøger har til asylsamtalen [sommeren] 2017 forklaret, at da han i 2010 tog ophold hos [D], opholdt den kvindelige ansøger sig allerede hos [D]. Den kvindelige ansøger har derimod forklaret til asylsamtalen [sommeren] 2017, at hun aldrig har boet hos [D], der var giftefoden og at hun boede hos sine morbrødre, indtil ansøgerne blev viet. Under mødet i Flygtningenævnet [sommeren] 2019 har hun forklaret, at hun boede hos [D], da hun blev gift med den mandlige ansøger. Ansøgerne har indbyrdes forklaret divergerende om, hvor de henholdsvis blev forlovet og viet. Den mandlige ansøger har til asylsamtalen forklaret, at vielsen blev afholdt hos [D]. Til mødet i Flygtningenævnet [sommeren] 2019 har han forklaret, at der var henholdsvis en forlovelse og en vielse, og at begge blev holdt hos [D]. Den kvindelige ansøger har derimod til asylsamtalen forklaret, at vielsen blev holdt hos [A] og [B], og til mødet i Flygtningenævnet [sommeren] 2019 har hun forklaret, at forlovelsen blev holdt hos [A] og [B], og at vielsen fandt sted hos [D]. Den mandlige ansøger har i forbindelse med sin asylansøgning i Sverige angivet at være født i 1999, hvorimod han til de danske myndigheder har oplyst, at han er født i 1992. Den mandlige ansøger har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han har været hos [A] og [B], idet han til asylsamtalen har forklaret, at han aldrig har været hos dem, hvorimod han til mødet i Flygtningenævnet [sommeren] 2019 har forklaret, at han har været hjemme hos [A] og [B]. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at den mandlige ansøger alene har et begrænset kendskab til den kvindelige ansøgers familie. Den mandlige ansøger har forklaret divergerende om, hvor han boede inden udrejsen af Sudan. Til asylsamtalen har han forklaret, at han boede i Suakin i tre til fire år inden udrejsen, hvorimod han til mødet [sommeren] 2019 i Flygtningenævnet har forklaret, at han alene boede 1½ år i Suakin inden udrejsen, idet han flyttede meget rundt. Den kvindelige ansøger har vedrørende sit asylmotiv til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hun ikke kunne leve uden sin ægtefælle. Til asylsamtalen [sommeren] 2017 har hun forklaret udbyggende om sit asylmotiv, idet hun har forklaret, at hun frygter at blive slået ihjel eller udsat for fysiske overgreb af [A] og [B], fordi hun blev gravid uden for ægteskab og har giftet sig med den mandlige ansøger. Den kvindelige ansøger har til asylsamtalen forklaret, at hun blev gift [sommeren] 2011 med den mandlige ansøger, hvorimod hun til mødet i Flygtningenævnet [sommeren] 2019 har forklaret, at de blev gift i slutningen af 2010 eller begyndelsen af 2011. Ansøgerne har forklaret udbyggende om deres asylmotiv, idet de under mødet i Flygtningenævnet [sommeren] 2019 har forklaret, at de frygter, at de ved en tilbagevenden til Sudan vil risikere, at [A] og [B] vil omskære den kvindelige ansøger og hendes datter, som hævn fordi den kvindelige ansøger har fået et barn uden for ægteskab. De har endvidere forklaret, at de frygter, at den kvindelige ansøger og hendes datter vil risikere at blive udsat for omskæring på grund af traditionen herfor i Sudan. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgerne ikke før under mødet i Flygtningenævnet [sommeren] 2019 har forklaret, at de frygter, at [A] og [B] vil omskære den kvindelige ansøger og hendes datter som hævn for, at hun har fået et barn uden for ægteskab. Ansøgerne har således under mødet i Flygtningenævnet [sommeren] 2020 forklaret divergerende om, hvornår ansøgerne talte om omskæring, herunder deres frygt for, at den kvindelige ansøger og hendes datter vil blive omskåret i Sudan. Den mandlige ansøger har forklaret, at de først talte herom i 2016 eller 2017, hvorimod den kvindelige ansøger har forklaret, at de talte meget herom allerede, da de var i Sudan og at det var en del af begrundelsen for flugten, som hun også talte med den mandlige ansøger om. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge ansøgernes forklaring om deres konflikt med [A] og [B] til grund, herunder deres forklaring om, at [A] og [B] som hævn vil udsætte den kvindelige ansøger og hendes datter for omskæring. Ansøgerne har under mødet i Flygtningenævnet [vinteren] 2020 forklaret divergerende om, hvorvidt den kvindelige ansøger før hun blev gravid var positiv indstillet over for omskæring. Den mandlige ansøger har forklaret, at den kvindelige ansøger, før hun blev gravid, var positiv indstillet over for omskæring, hvorimod den kvindelige ansøger har forklaret, at hun altid har været imod omskæring. Særligt vedrørende ansøgernes generelle frygt for, at den kvindelige ansøger og hendes datter vil være i risiko for omskæring ved en tilbagevenden til Sudan, lægger Flygtningenævnet vægt på, at det efter de foreliggende baggrundsoplysninger, er muligt for kvinder at udgå omskæring også af deres døtre. Det afhænger af morens personlighed, og hvorvidt hun er i stand til at modstå det psykologiske pres fra såvel familie og samfundet. Ansøgerne har til Udlændingestyrelsen og under mødet i Flygtningenævnet oplyst, at de er imod omskæring og at de vil modsætte sig et eventuelt forsøg på omskæring. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger kan de generelle forhold i landet ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Sudan risikere konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.]” Suda 2020/2/YARS
