stat202063

Nævnet stadfæstede i november 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsløs palæstinenser fra [by], Libanon. Hun er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Libanon frygter ikke at have et sted at bo, idet ansøgerens farbrødre gør krav på ansøgerens families hus i flygtningelejren [X]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgeren farbror, [F], og dennes to sønner i [måned] 2016 mødte op på ansøgerens families bopæl. [F] krævede, at ansøgerens familie fraflyttede bopælen. [F] slog ansøgerens far, hvorefter situationen udviklede sig til slåskamp mellem ansøgerens bror, [M], og [F] og dennes sønner. I de efterfølgende to-tre uger mødte [F] hver anden eller tredje dag op på bopælen, hvor han truede ansøgerens familie med at gøre dem fortræd, hvis ikke de forlod bopælen. De sidste to måneder forud for ansøgerens udrejse havde ansøgerens familie ingen problemer med [F] eller dennes familie. Ansøgeren har efter sin indrejse i Danmark ønsket at blive skilt fra sin herboende ægtefælle, [N]. [N’s] far, [MM], der også er ansøgerens farbror, er imod en skilsmisse og har på den baggrund også gjort krav på ansøgerens families bopæl i Libanon. [MM’s] har således to gange rejst til Libanon, hvor han sammen med [F] har opsøgt ansøgerens familie. Efter ansøgerens udrejse har [F] endvidere lagt sag an mod ansøgerens far for at få rettens ord for, at han har krav på huset. [F] har desuden truet ansøgerens søskende. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Libanon frygter sin far og brødre, der er meget religiøse. Ansøgeren frygter at blive udsat for æresdrab. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes far og to ældre brødre begrænsede hendes frihed, da hun boede i Libanon. De ville således tvinge ansøgeren til at bære religiøs beklædning, ligesom de slog hende, hvis hun gik ud om natten. Endvidere var det familiens holdning, at det var æreskrænkende, at ansøgerens herboende ægtefælle ikke tog sig af hende. De ønskede derfor, at ansøgeren blev skilt og derefter indgik ægteskab med en ældre mand, som de havde fundet til hende. Ansøgeren ønskede at give ægteskabet med [N] en chance, hvorfor hun rejste til Danmark. Efter at ansøgeren havde opholdt sig i omkring tre måneder i Danmark, blev det klart for hende, at der var store problemer i ægteskabet. [N] ønskede ikke at arbejde videre på, at ansøgeren skulle blive familiesammenført. Ansøgeren ønskede derfor at blive skilt fra ægtefællen. Ansøgerens familie ville ikke have, at ansøgeren befandt sig i Europa. Særligt ansøgerens storebror fremsatte trusler mod ansøgeren og sagde, at han ikke ville vide af hende. Ansøgeren besluttede derfor at søge asyl i Danmark. Ansøgerens lillebror, [T], har forsøgt at hjælpe ansøgeren med en formel skilsmisse, men ansøgerens ægtefælle vil ikke samarbejde om dette. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon. Som statsløs palæstinenser har ansøgeren ingen rettigheder og dermed ingen fremtid i Libanon. Ansøgeren har fremlagt dokumentation for, at hun er registreret ved UNRWA i Libanon. Ansøgeren har bekræftet, at hun og hendes familie er registreret hos UNRWA. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWA mandat-området, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet bemærker, at en statsløs palæstinenser fra UNRWA mandat-området, der som ansøgeren har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som søger om asyl, som udgangspunkt skal anses for udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i præmis 86 i dom af 25. juli 2018 (Alheto), hvori anføres, ”at den pågældende palæstinenser befinder sig i en personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA´s operationsområde.” Dette indebærer, at en statsløs palæstinenser fra mandat-området, der har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren som udgangspunkt er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt., henset til det ovenfor anførte om ansøgerens UNRWA-registrering. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren flere gange har været i Danmark for at besøge sin ægtefælle [N], og at hun senest rejste til Frankrig i 2016, efter at have fået visum dertil, og derfra rejste videre til Danmark. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren frivilligt udrejste af Libanon. Flygtningenævnet kan som Udlændingestyrelsen ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med sine farbrødre. Hertil kommer, at der ifølge ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet er indgået et forlig i sagen. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med sin far og sine brødre. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret afglidende, divergerende og udbyggende herom, og ansøgerens forklaring forekommer utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at hun gerne ville skilles fra sin ægtefælle [N], hvilket hendes familie var enig i, og at hendes ene bror har hjulpet hende hermed. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret udbyggende om, at hun har været spærret inde hos familien i Libanon, og at hun er truet på livet af sine brødre, hvilket er formidlet til hende af nogle andre. Ansøgeren har ikke forklaret herom til Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har konflikter i Libanon, der har gjort det nødvendigt for hende at forlade området, eller at hun som følge af en konflikt med sin farbrødre eller sin far og brødre er afskåret fra at vende tilbage. Flygtningenævnet vurderer, at ansøgeren ikke vil befinde sig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand ved en tilbagevenden til Libanon, og at det ikke vil være umuligt for UNRWA at sikre ansøgeren levevilkår, som er i overensstemmelse med den opgave UNRWA har ansvarlig for, jf. Flygtningekonventionens artikel 1D, 1. pkt., 2. pkt. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon – trods vanskelige – ikke i sig selv er af en sådan karakter, at disse forhold er asylbegrundende. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til Libanon vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. For så vidt angår ansøgerens mulighed for at genindrejse i Libanon bemærker Flygtningenævnet, at de libanesiske myndigheder til ansøgeren tidligere har udstedt et rejsedokument til hende. Hun fik seneste udstedt rejsedokument i forbindelse med sin rejse til Frankrig, hvortil hun fik visum. På baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger må det antages, at ansøgeren vil kunne få udstedt ny rejselegitimation af de libanesiske myndigheder. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det fremgår af Udlændingestyrelsens landerapport, Lebanon Readmission of Palestinian Refugees from Lebanon fra marts 2020, at de libanesiske myndigheder siden maj 2018 generelt har været tilbageholdende med at tillade palæstinensiske flygtninge fra Libanon at genindrejse i Libanon. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det også fremgår af samme rapport, at det faktisk har været muligt for flere europæiske lande at returnere palæstinensiske flygtninge til Libanon, som ønskede at vende tilbage til Libanon frivilligt. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at det fremgår af rapporten side 11, at det er muligt for palæstinensiske flygtninge at få udstedt rejsedokumenter og indrejsetilladelse i Libanon, hvis myndighederne ikke er involveret. Flygtningenævnet har dermed lagt vægt på, at der ikke er nogen konkrete oplysninger, der understøtter, at ansøgeren som statsløs palæstinenser fra Libanon ikke kan indrejse legalt og tage lovligt ophold i Libanon. Det bemærkes, at ansøgeren har fremlagt ID-kort for statsløse palæstinensere, udstedt af myndighederne i Libanon. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af Home Office: Country Policy and Information Note, Lebanon: Palestinians, Version 1.0, June 2018, s. 8, at statsløse palæstinensere med ID-kort kan få udstedt rejsedokument til brug for ind- og udrejse af Libanon. Flygtningenævnet har lagt afgørende vægt på, at ansøgeren tidligere har været i Danmark og er returneret til Libanon og i den forbindelse har fået udstedt et rejsedokument af de libanesiske myndigheder. Flygtningenævnet har på den baggrund vurderet, at det ikke kan antages at være praktisk umuligt for ansøgeren at genindrejse i Libanon og derved igen få adgang til hjælp fra UNRWA. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2020/63/Tps