Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to medfølgende børn fra Somalia. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etnisk somali og sunni muslimer fra [en landsby i], Somalia. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. [A1] har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at al-Shabaab vil slå hende ihjel, fordi hun er flygtet for at forhindre al-Shabaab i at rekruttere hendes sønner. Hun frygter ved en tilbagevenden til Somalia også, at al-Shabaab vil tvangsrekruttere hendes sønner eller slå dem ihjel. Hun har også henvist til, at hendes sønner vil blive slået ihjel som følge af en blodhævnskonflikt, som hendes ægtefælle har med en anden klan i Somalia. Hun frygter også de generelle forhold i Somalia, og at hun vil blive udsat for vold, voldtægt eller blive dræbt, fordi hun er enlig kvinde. Til støtte for sit asylmotiv har [A1] oplyst, at i 2013 blev hendes ægtefælle opsøgt af personer fra al-Shabaab, som ville rekruttere deres sønner. Hendes ægtefælle fik at vide, at han skulle tage deres sønner med til al-Shabaab, og hvis han ikke gjorde det, så ville de slå ham og deres sønner ihjel. Efter opsøgningen talte [A1] med sin ægtefælle om, at de blev nødt til at rejse ud af landet. Samme dag, som opsøgningen fandt sted, forlod hendes ægtefælle bopælen uden at fortælle, hvor han tog hen. [A1] forlod også samme aften landsbyen sammen med sine børn. [A1] har endvidere oplyst, at hendes ægtefælle og hans familiemedlemmer har problemer med nogle ukendte familier i Somalia, og at disse familier har udsat nogle af hendes ægtefælles familiemedlemmer for vold. I den forbindelse er der også blevet affyret skud, og hun har videre oplyst, at der er tale om en blodhævnskonflikt. [A1] har yderligere oplyst, at hendes ægtefælles ældste søn, [AH], døde i [efteråret] 2017, efter at være blevet skudt af al-Shabaab. [A2] har som asylmotiv henvist til, at hun frygter al-Shabaab. Hun har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at der i Somalia sker mange overgreb på piger. Hun har hørt, at al-Shabaab slår piger ihjel, voldtager og tvangsgifter dem. Flygtningenævnet kan ikke lægge [A1’s] forklaring om familiens konflikter med al-Shabaab og hendes ægtefælles klankonflikt til grund. Flygtningenævnet har for så vidt angår den angivelige konflikt med al-Shabaab herved lagt vægt på, at [A1] har forklaret divergerende om, hvorvidt hun personligt er blevet opsøgt af al-Shabaab, og om, hvorvidt hun og børnene tog ind til landsbyen for at lede efter hendes mand. Hendes forklaring om tolkeproblemer kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at [A1’s] forklaring om familiens flugt fra Somalia ikke fremstår overbevisende. Flygtningenævnet finder det i den forbindelse påfaldende, at familien ikke flygtede sammen, men at hendes ægtefælle alene og hun sammen med børnene flygtede med få timers mellemrum. Flygtningenævnet har i den forbindelse endvidere lagt vægt på, at [A1] under mødet i Flygtningenævnet udbyggende har forklaret, at hun og store dele af landsbyens beboere flygtede, fordi der blev skudt i nærheden. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at [A1] under mødet i Flygtningenævnet har forklaret afglidende og undvigende på flere spørgsmål. Flygtningenævnet har for så vidt angår den angivelige klankonflikt lagt vægt på, at [A1] ikke har kunnet forklare nærmere om denne, selvom det var en konflikt, der involverede hendes ægtefælle og afledt hendes og ægtefællens fælles søn og hendes stedsøn. Flygtningenævnet har endelig tillagt det en vis – om end mindre betydning – at Udlændingestyrelsen i forbindelse med [A1’s] ægtefælles asylsag ikke har kunnet lægge hans forklaring om de samme konflikter til grund. Flygtningenævnet finder det endelig påfaldende, at ingen af [A1’s] tre børn, der har afgivet forklaring under mødet i Flygtningenævnet har nogen erindring om Somalia. Flygtningenævnet kan på den baggrund ikke lægge til grund, at ansøgerne har konkrete konflikter med al-Shabaab og klankonflikter. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i Somalia, herunder i områder, der helt eller delvist er under al-Shabaabs kontrol, ikke i sig selv kan føre til, at der meddeles asyl. Flygtningenævnet bemærker herefter, at Flygtningenævnet ikke kan lægge til grund, at ansøgerne ikke har mandlig familie i Somalia. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at [A1] i forhold til sin forklaring i Udlændingestyrelsen under mødet i Flygtningenævnet har forklaret divergerende og udbyggende om hvilke brødre, hun har i Somalia, og hvad der er sket med dem. Hertil kommer, at [A1’s] to sønner, [AH] og [AB], hvis sager er under samtidig behandling i Flygtningenævnet, og som samtidig hermed er meddelt afslag på asyl, nu er henholdsvis 18 og 20 år og dermed også vil kunne udgøre mandligt netværk for ansøgerne ved en tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at det forhold, at [A1] ved en tilbagevenden til Somalia må betragtes som en enlig kvinde med mindreårige børn, ikke kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har i den forbindelse også tillagt det en vis vægt, at [A1’s] søster efter det oplyste har boet alene i landsbyen med sine børn, uden at det har medført problemer for hende eller børnene. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, ligesom der ikke er grundlag for at meddele dem opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. For så vidt angår [A2], der nu er 17 år, bemærker Flygtningenævnet, at det forhold, at hun frygter al-Shabaab, og at hun har hørt, at al-Shabaab slår piger ihjel, voldtager og tvangsgifter dem, ikke kan føre til et andet resultat for hende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2020/6/smla
