soma2019251

Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali, tilhører Sheekhaal og Mohamad Cagane klanen og er muslim af trosretning fra Ufurow, Baay-regionen, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive henrettet af al-Shabaab, fordi han har opholdt sig i Europa. Ansøgeren frygter desuden at blive forfulgt af majoritetsklaner. Videre har ansøgeren henvist til de generelle forhold i Somalia. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter konsekvenserne af, at have afvist at lade sig rekruttere til al-Shabaab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende al-Shabaab anført, at han som 27-årig flyttede fra Ufurow til Mogadishu, hvor han blev udsat for adskillige røverier af al-Shaabab. Ansøgeren blev blandt andet frarøvet sine penge og sit æsel. Ansøgeren oplevede, at al-Shabaab begik røverier og overfald mod vilkårlige personer. På grund af borgerkrigen flyttede ansøgeren til Baidoa, hvor han boede indtil sin udrejse. For så vidt angår frygten for majoritetsklaner har ansøgeren anført, at han tilhører en minoritetsklan og dermed er i risiko for at blive fordrevet af majoritetsklanerne. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en aktuel og individuel konflikt med al-Shabaab eller med medlemmer af andre - store og magtfulde - klaner. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på ansøgerens forklaring om, at de røverier, som al-Shabaab udsatte ham for, fandt sted for flere år siden, og at han ikke havde en individuel konflikt med al-Shabaab, men at de forfulgte tilfældige personer. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han ikke er blevet opsøgt af al-Shabaab i den periode på 13 år, hvor han boede i Baidoa, som var hans seneste opholdssted i Somalia. Nævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring på nævnsmødet om, at al-Shabaab forsøgte at tvangsrekruttere ham, hvilket han afslog, og at det vil få konsekvenser for ham ved en tilbagevenden til Somalia, til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke tidligere har nævnt dette asylmotiv, og at der således er tale om en udbyggende forklaring. I øvrigt beror ansøgerens frygt for repressalier fra al-Shabaab ved en tilbagevenden til Somalia på hans egen formodning. For så vidt angår ansøgerens frygt for majoritetsklaner har nævnet lagt vægt på ansøgerens forklaring om, at konflikten i forhold til disse klaner udelukkende skyldtes, at ansøgeren var en del af en minoritetsklan, men at der ikke var tale om individuel forfølgelse af ham. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil have en individuel konflikt med al-Shabaab, eller at han på anden måde er profileret i forhold til al-Shabaab, således at han har behov for beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7. Heller ikke det af ansøgeren anførte om, at han ved en tilbagevenden til Somalia – efter at have opholdt sig i Danmark i en årrække – vil blive anset for spion eller den omstændighed, at han tilhører en klan med lav status, kan føre til en anden vurdering af sagen. Nævnet finder endvidere ikke, at de generelle forhold i ansøgerens hjemområde kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse. Det bemærkes i den forbindelse, at de nu foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene i klagerens hjemområde i Baidoa i Lower Shabelle i Somalia ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/251/CABV