Nævnet stadfæstede i november 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Rusland. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim af trosretning født i Akhtimetskij distriktet, Georgien fra Grosnyj, Rusland. Ansøgeren er russisk statsborger og etnisk tjetjener. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive slået ihjel af hendes ægtefælles familiemedlemmer og bekendte. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive slået ihjel af sin egen familie. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter de russiske myndigheder. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun i [foråret] 2018 blev tvangsgift med sin ægtefælle, som var vagtchef for en af [Persons] medarbejdere. Ansøgerens ægtefælle indtog ofte større mængder alkohol og var som følge heraf ofte beruset, hvorefter han udsatte ansøgeren for vold. I forbindelse med en studietur i Spanien i [starten] af 2019, mødte ansøgeren en mand fra Danmark, som hun havde samleje med, hvorefter hun blev gravid. I [efteråret] 2019 blev ansøgeren udsat for vold af sin ægtefælle. Ansøgeren ringede herefter til sin bror og bad om hjælp. Da ansøgerens bror ankom til ansøgerens bopæl, opstod der slagsmål mellem ansøgerens bror og hendes ægtefælle. Som følge af slagsmålet stak ansøgerens bror ægtefællen med en kniv i selvforsvar. Ansøgerens morbror hjalp herefter ansøgeren med at flygte samme nat til Ukraine. Ansøgerens ægtefælle afgik ved døden fire dage efter knivstikkeriet. Ansøgeren har til støtte herfor endvidere oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive slået ihjel af ægtefællens familiemedlemmer og bekendte. Hun frygter ligeledes myndighederne, idet de mistænker ansøgeren for at have været med i en terrororganisation. Ansøgeren har til støtte herfor endvidere oplyst, at hun ved tilbagevenden til Rusland frygter at blive slået ihjel af sin egen familie, idet ansøgeren har fået et barn uden for ægteskab. Ifølge de tjetjenske traditioner har ansøgeren bragt skam og skændsel over familien ved at føde et barn uden for ægteskab, hvorfor der er risiko for, at hendes familie slår hende ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet forklaringen fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det af ansøgerens ansøgning om visum til Spanien fremgår, at hun havde bopæl på en adresse i Moskva, og at hun skulle bo på et hotel i Barcelona. Dette er i modstrid med ansøgerens forklaring om, at hun havde bopæl i Grosnyj, og at hun boede på et hotel i Madrid. Det forekommer også usandsynligt, at ansøgeren skulle have fået udstedt et schengenvisum uden selv at have bidraget med andet, end at hun har afleveret sit pas til uddannelsesstedet, ligesom det forekommer usandsynligt, at hun først har afgivet fingeraftryk til brug for visummet samme dag som hun udrejste, det vil sige i [starten]af 2019, henset til at det fremgår af visumakterne, at der blev givet visumtilladelse i [slutningen] af 2018. Ansøgeren har svaret afglidende på spørgsmål om, hvilke studierelevante steder, hun og hendes studiekammerater skulle besøge i Madrid, og har en påfaldende ringe viden om Madrid henset til, at hun angiveligt opholdt sig i byen i omkring 3 uger. Disse oplysninger svækker ansøgerens generelle troværdighed. Ansøgerens forklaring om, at hun var underlagt social kontrol fra sin tjetjenske ægtefælles side støttes ikke af ansøgerens forklaring om, at hun havde mulighed for at følge et studie og i den forbindelse kunne tage på studierejse til Spanien, ligesom det stemmer dårligt overens med oplysningen om, at hun tog kørekort, som blev udstedt i [slutningen] af 2018. Ansøgeren har endvidere forklaret, at hendes ægtefælle i [foråret] 2019 blev bekendt med, at ansøgeren var gravid, og at han i den forbindelse truede hende på livet, hvis det viste sig, at han ikke var far til barnet. På den baggrund forekommer det usandsynligt, at ansøgeren ventede med at flygte ud af Tjetjenien til umiddelbart før, hun skulle føde barnet. Disse forhold får ansøgerens forklaring om, at hun har været gift med en mand i Tjetjenien, som hendes bror har dræbt, til at forekomme usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at hun og hendes medfølgende barn ved tilbagevenden til Rusland risikerer asylbegrundende forfølgelse eller behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Resultatet af DNA-testen, som skal vise om en i Danmark boende tjetjener er far til ansøgerens barn, er ikke relevant for den asylretlige vurdering. Der er derfor ikke anledning til at tage ansøgerens subsidiære påstand om udsættelse af sagen til følge. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2020/19/HMU
