Nævnet stadfæstede i juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to medfølgende børn fra Rusland. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske tjetjenere og sunnimuslimer fra [landsby], Rusland. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive tilbageholdt og slået ihjel af de russiske myndigheder, idet han hjalp sin bror, [C], der siden 2008 har været efterstræbt af de russiske myndigheder. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive anholdt af de russiske myndigheder og slået ihjel, idet hendes ægtefælle er eftersøgt. Til støtte herfor har den mandlige ansøger oplyst, at hans bror forsvandt i 2008, hvorefter ansøgerens far to til tre måneder senere blev indkaldt til en samtale hos myndighederne. Til samtalen blev det oplyst, at ansøgerens bror var beskyldt for at deltage i krig. Siden 2008 og frem til udrejsen af Rusland i 2018 blev ansøgernes bopæl en gang om måneden opsøgt af myndighederne. Myndighederne afhørte primært ansøgerens far, idet ansøgeren arbejdede som fårehyrde i bjergene. Videre har ansøgerne oplyst, at den mandlige ansøger blev opsøgt af sin bror i [efterået] 2017, der ønskede mad og tøj. De blev 15 dage senere opsøgt på deres bopæl af fem myndighedspersoner. Den mandlige ansøger blev hevet ud af sengen og placeret på en stol, hvor han blev afhørt vedrørende sin bror og udsat for vold, mens den kvindelige ansøger skulle bekræfte, hvorvidt de havde haft besøg af den mandlige ansøgers bror. Den kvindelige ansøger forsøgte at hjælpe sin ægtefælle, hvorefter hun blev kastet hårdt mod deres seng og som følge heraf mistede bevidstheden. De blev efterfølgende bragt til hospitalet, hvor den kvindelige ansøger som følge af volden havde aborteret. Endvidere har den mandlige ansøger oplyst, at de [i efteråret] 2018 på deres bopæl blev opsøgt af hans bror, der ønskede hjælp til at forlade byen. Ansøgeren kørte herefter sin bror til byen […]. Da han kørte tilbage til sin bopæl, bemærkede han, at myndighederne opholdt sig på deres bopæl, hvorfor han løb ind i en skov og ventede på sin mor. De udrejste illegalt af Rusland med hjælp fra den mandlige ansøgers mor. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om asylmotivet til grund, idet ansøgerne har forklaret divergerende på centrale punkter. Om den mandlige ansøgers brors aktiviteter har den mandlige ansøger således i asylskemaet oplyst, at broren var med i de tjetjenske bjerggrupperinger, i oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at det var en Dagestan religiøs oprørsgruppe, under asylsamtalen har han forklaret, at han ikke ved, hvem hans bror kæmpede for, og under mødet i Flygtningenævnet har han forklaret, at det var gruppen Jamat, som hans bror havde tilsluttet sig. Om den centrale episode i 2017, hvor parret blev opsøgt på bopælen, har den kvindelige ansøger under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at den mandlige ansøger blev placeret på en stol, og at hun ikke ved, om han fik håndjern på, men han kunne ikke vride sig fri. Under asylsamtalen har hun forklaret, at den mandlige ansøger blev bundet, da han sad på stolen. Under mødet i Flygtningenævnet har hun forklaret, at en af de 5 personer holdt den mandlige ansøgers hænder fast bag hans ryg. Endvidere har den mandlige ansøger under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han og ægtefællen efter denne episode blev kørt til hospitalet i hver sin ambulance, mens han under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at hans far kørte dem til hospitalet i sin bil. Disse divergenser svækker ansøgernes generelle troværdighed. Henset til divergenserne er det ikke relevant at indhente en torturundersøgelse, som advokaten har nedlagt påstand om, idet en sådan undersøgelse ikke kan antages at give anledning til en anden vurdering af sagen. Flygtningenævnet er opmærksomt på, at FN’s Komité mod Tortur i sine ”General Comments” punkt 40-41 anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel standard. Det fremgår af udlændingelovens § 54, stk. 1, at Flygtningenævnet drager omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner om tilvejebringelse af andre bevismidler. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort at de ved tilbagevende til Tjetjenien risikerer at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse eller behandling. Med advokatens indlæg er der fremsendt en indkaldelse af den mandlige ansøger til en afhøring [i begyndelsen af] 2020 hos anklagemyndigheden i Grozny. I indkaldelsen er det ikke angivet, hvad afhøringen angår. Det fremgår, at indkadelsen er udleveret [i begyndelsen af] 2020. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at indkaldelsen til afhøring angiveligt er sendt omkring 1½ år efter, at ansøgerne udrejste, og at den først er fremkommet umiddelbart før mødet i Flygtningenævnet. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at indkaldelsen angår ansøgerens asylmotiv. Fremlæggelsen af indkaldelsen giver derfor ikke Flygtningenævnet anledning til en anden vurdering af sagen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2020/16/CHPE
