Nævnet stadfæstede i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Namibia. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk coloured og anglikansk kristen af religiøs overbevisning fra [by], Erongo Re-gion, Namibia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organi-sationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Namibia frygter at blive slået ihjel, idet han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2013 mødte en mand ved navn [A], som han indledte et sek-suelt forhold til, som varede i fem år. [I efteråret] 2018 tog ansøgeren og [A] efter en bytur hjem til ansøgeren, hvor fem af [A’s] venner opsøgte dem. De fem venner råbte af dem og udsatte dem for fysiske overgreb. To uger senere blev ansøgeren angrebet på sin arbejdsplads af to personer, som truede ham på livet, hvoraf han genkendte den ene fra det forrige overfald. Ansøgeren tog herefter et par dage til byen Swakopmund, hvorefter han vendte tilbage til sin hjemby. Han blev boende i sin egen lejlighed indtil [vinteren] 2018, hvor han flyttede hjem til sin mor i en anden by. [I vinteren] 2019 udrejste han af Namibia til Danmark. Efter ansøgerens forklaring lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren er homoseksuel og har levet som homoseksuel i Namibia i en årrække, og at han forud for sin udrejse oplevede problemer ad to omgange med personer, som han formodede havde relation til [A], og som overfaldt, slog og truede ham. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren, mens han opholdt sig i Namibia, ikke har haft problemer med myndighederne eller med befolkningen generelt som følge af sin seksualitet. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens konflikt med de fem personer, der efter ansøgerens formodning havde relation til [A] – uanset den udsprang af ansøgerens og [A’s] homoseksuelle forhold – har privatretlig karakter frem for karakter af en reaktion fra befolkningen på ansøgerens homoseksualitet. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at konflikten ikke har den fornødne intensitet til at kunne begrunde opholdstilladelse. Flygtningenævnet har herved også lagt vægt på, at ansøgeren efter overfaldene henholdsvis [i efter-året] 2018 og to uger senere fortsat arbejdede samme sted og opholdt sig på sin bopæl omkring en måned og derefter hos sin mor i [by], indtil han udrejste i [vinteren] 2019 uden, at ansøgeren i denne periode blev opsøgt af nogen eller i øvrigt oplevede nogen problemer. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder ”Country Report on Human Rights Practices 2018 – Namibia” fra US Departement of State af 13. marts 2019, hvoraf fremgår, at ”Although Roman-Dutch common law inherited at independence criminalizes sodomy, the ban was not enforced. The law defines sodomy as intentional sexual relations between men”, samt UK Home Office, “Country Policy and Information Note Namibia: Sexual orientation and gender identity and expression” fra November 2018, hvoraf fremgår, at ”There is evidence that the government tolerates the right of speech, expression, association and assembly of LGBTI people. LGBTI groups exist and are able to organize events such as “Pride” across different towns, with no evidence of restriction”, og “The available information does not establish that there is a general risk of persecution or serious harm to LGBTI persons from the authorities”. Det fremgår videre, at “There have been reports of non-state actors subjecting LGBTI persons to harassment and violence”, men “The available information does not suggest that the treatment is sufficiently serious by its nature and/or repetition such that there is a general risk to LGBTI persons in Namibia from societal actors”. Flygtningenævnet finder sammenfattende efter de foreliggende baggrundsoplysninger og en samlet vurdering af ansøgerens forhold, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Namibia vil være – eller have ønske om at leve på en sådan måde, at han vil bringe sig – i lokal-befolkningens eller myndighedernes søgelys på grund af sin seksuelle orientering, og at han på den baggrund risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at der er en reel risiko for, at han vil blive udsat for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for asyl i udlændingelovens § 7. Flygtninge-nævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” nami/2020/1/imbs
