Nævnet stadfæstede i november 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Jordan. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og fra Irbid, Jordan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Jordan frygter at blive slået ihjel af imamerne i Irbid som følge af hans frafald fra islam. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han frafaldt islam, idet islam var i strid med logik og videnskab. Ansøgeren bekendtgjorde over for sine venner og bekendte, at han ikke længere var muslim. Efterfølgende blev ansøgeren omkring fire gange truet telefonisk over en måned. Ansøgeren vidste ikke, hvem der truede ham. Ansøgeren har ikke modtaget trusler i de sidste seks måneder under sit ophold i Jordan. Ansøgeren frygter imamerne, idet de er opmærksomme på, hvem der frafalder islam. Ansøgeren har derudover henvist til, at han frygter sine fætre, idet ansøgerens far har slået sin brors søn ihjel. Han har til støtte herfor oplyst, at hans far afsoner en livslang fængselsstraf, fordi han for omkring ti år siden slog sin brors søn ihjel. Ansøgeren frygter, at hans øvrige fætre vil gengælde drabet ved at slå ansøgeren ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge væsentlige dele af ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgerens far er blevet idømt en livstidsstraf i Jordan for at have dræbt sin nevø og forøvet legemsbeskadigelse mod sin bror for omkring 11 år siden, idet ansøgeren har forklaret konsistent herom. Ansøgeren har derimod ikke sandsynliggjort, at han som følge heraf risikerer at blive udsat for blodhævn fra sin dræbte fætters brødre. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har været udsat for nogen reaktioner fra sine fætres side på trods af, at ansøgeren i de følgende 10 år blev boende i byen Irbid, som er beliggende nær den by, hvor hans fætre bor. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren holdt op med at praktisere islam, mens han boede i Jordan, men ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse for at være frafaldet islam. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han i Jordan har været åben over for sin indstilling til religionen. Hans familie og omgangskreds har reageret ved tage afstand fra ham og udstøde ham af fælleskabet, men han er aldrig blevet udsat for fysiske overgreb. Ansøgerens forklaring om, at han flere gange er blevet truet telefonisk af ukendte personer kan ikke lægges til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår disse trusler har fundet sted. Ansøgeren har således under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at truslerne fandt sted 3½ til 4 år forud for samtalen, det vil sige omkring første halvår 2015, mens han under asylsamtalen har forklaret, at truslerne fandt sted omkring ½ år før han udrejste, det vil sige omkring andet halvår 2016. Denne divergens svækker ansøgerens generelle troværdighed, og forklaringen om truslerne fremstår derfor som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det at frafalde islam ifølge Flygtningenævnets baggrundsoplysninger ikke er en strafbar handling i Jordan. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Jordan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Jord/2020/4/HMU
