Nævnet stadfæstede i december 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: "Ansøgeren er etnisk kurder fra [By], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel, idet han har haft et seksuelt forhold til en mand ved navn [Navn1]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i marts 2015 vogtede dyr sammen med [Navn1] i et bjergområde nær byen. [Navn1] viste ansøgeren tre videoer med pornografisk indhold på sin telefon, hvorefter han provokerede ansøgeren til at have samleje med sig. Herefter havde ansøgeren og [Navn1] samleje for første gang. Omkring [sommeren] 2015 arbejde ansøgeren sammen med [Navn1] på deres familiers frugtplantager. I denne forbindelse havde de to samleje for anden gang. Den [sommer] 2015 opholdt ansøgeren sig endnu en gang i bjergområdet sammen med [Navn1], hvor de på ny havde samleje. Dette blev dog afbrudt af [Navn1] fætter, [Navn2], som kastede sten efter ansøgeren og slog [Navn1]. Det lykkedes ansøgeren at undslippe [Navn2], hvorefter ansøgeren tog ophold hos sin morbror. Morbroren kontaktede ansøgerens bror, som oplyste, at [Navn2] havde afsløret ansøgerens og [Navn1]'s forhold overfor [Navn1]'s familie. Ansøgerens bror oplyste videre, at politiet havde afhørt ansøgerens far, og at faren over for politiet havde erklæret, at han ville medvirke til at udlevere ansøgeren. Med sin morbrors hjælp forlod ansøgeren herefter Iran. Ansøgeren har forklaret, at han uanset de pågældende episoder opfatter sig selv som heteroseksuel. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han i Danmark er konverteret til kristendommen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren henvist til, at han har deltaget i undervisningsforløb og er døbt i [Kirke1]. Yderligere har ansøgeren henvist til, at han har deltaget i gudstjenester i [Kirke2] og synger i asylkoret på [Asylcenter]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om sit nye asylmotiv, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans konversion til kristendommen er reel. Nævnet finder således heller ikke, at det kan antages, at ansøgeren vil missionere eller i øvrigt foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet lægger vægt på at ansøgerens generelle troværdighed er svækket, idet ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv blev forkastet som utroværdigt ved nævnets afgørelse af [sommeren] 2016. Det er nævnets vurdering, at ansøgerens forklaring om sin konversion alene har haft til formål at skabe et nyt konstrueret asylgrundlag. Nævnet henviser til, at ansøgeren under tidligere samtaler med Udlændingestyrelsen og over for nævnet, forinden nævnets afgørelse om asyl, har oplyst at ansøgeren er yarestan. Ansøgeren har først efter afslaget på asyl oplyst om sin konversion og interessen for kristendommen. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgerens advokat har søgt om genoptagelse [vinteren] 2017, selvom ansøgeren har forklaret, at hans først følte sig kristen nogle uger efter afklaringsproces, der har ført til, at han er konverteret til kristendommen, selvom ansøgeren over for nævnet har kunnet redegøre om et grundlæggende kendskab til kristendommen. Nævnet lægger således også til grund, at ansøgeren deltagelse i gudstjenester og andre kristne aktiviteter, findes at være sket i et forsøg på at skabe et sur place asylmotiv uden en reel, ægte religiøs overbevisning hos ansøgeren. Ansøgeren har ikke kendskab til, at myndighederne i Iran er bekendt med hans påståede konversion, og det fremgår af baggrundsoplysningerne, at de iranske myndigheder har kendskab til, at iranere bruger konversion i forsøget på at opnå asyl. Nævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Iran/2020/97/msi
