Nævnet stadfæstede i december 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og tidligere yarsan troende, nu ateist fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har efter sin ankomst til Danmark været politisk aktiv og medlem af partiet, The Unity and Solidarity of Iranian People, siden [vinteren] 2016. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive tortureret eller henrettet af myndighederne, idet myndighederne har lukket hans forretning, fordi han afspillede CD´er med forbudt musik og opbevarede en forbudt hellig bog i butikken, ligesom han har været anholdt på grund af uddeling af løbesedler i forbindelse med arbejdernes internationale kampdag. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han havde en forretning i Kermanshah, hvorfra han solgte tørrede madvarer. I forretningen spillede han CD’er med yari-musik, som kunderne kunne lytte til. Endvidere havde han en hellig yari-bog, som han havde placeret i en skuffe. [I foråret] 2015 blev forretningen ransaget og lukket af efterretningstjenesten og det religiøse politi [A] på grund af CD’erne og bogen, idet myndighederne samtidig beslaglagde det religiøse materiale. [I foråret 2015] var ansøgeren hjemme hos sin ven [B], som ham, om han ville være med til at uddele løbesedler om arbejdernes internationale kampdag. Ansøgeren uddelte løbesedlerne dagen efter, [foråret 2015], fra omkring klokken 1:00 til 3:30. Ansøgeren fik omkring 100 sedler, som han skulle hænge op i bydelen [M]. Næste morgen, da ansøgeren var på vej over til sin fætter, blev han stoppet af tre personer i en bil. Han fik håndjern på og bind for øjnene, hvorefter han blev kørt væk. Efterfølgende blev han ført ned i en kælder, hvor han blev afhørt og udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren tilstod til sidst, at det var [B], der havde givet ham løbesedlerne. Efter ni dages tilbageholdelse blev han ført for retten, hvor han blev løsladt mod kaution. Kautionen bestod i skødet på familiens bolig. Ansøgeren opholdt sig herefter i omkring to uger på sin bopæl, hvorefter han rejste til sin farbror i landsbyen [D]. Ansøgeren blev i [D] indtil sin udrejse [i efteråret 2015]. Ansøgeren blev efterfølgende, omkring 50 til 60 dage før sin samtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret 2016], ringet op af sin bror, som fortalte, at [B] var blevet anholdt. Efter ankomsten til Danmark er ansøgeren blevet politisk aktiv for partiet, The Unity and Solidarity Party of Iranian People. Han blev medlem af partiet i [vinteren 2016] og er ansvarlig for via sin ven [C] at udføre regimekritiske aktiviteter i Iran, ligesom han har ansvar for en del af partiets økonomi og godkendelse af aktiviteter. Han har desuden deltaget i møder og blandt andet holdt taler, der er blevet filmet og er offentliggjort på Internettet. Han har videre udtalt sig regimekritisk på sin åbne Facebook-profil, ligesom han har udtalt sig kritisk om religion, idet han efter indrejsen i Danmark er blevet ateist. Indledningsvist bemærkes, at ansøgeren hverken i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen eller asylsamtalen i [efteråret 2017] har oplyst, at han havde problemer med at forstå tolken. Tværtimod har han efter oplysnings- og motivsamtalen bedt om at få den samme tolk til næste samtale. Ansøgeren har desuden vedstået indholdet af begge samtaler, hvorfor det ikke kan lægges til grund, at de senere divergenser og udbygninger kan henføres til tolkeproblemer. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund, idet forklaringen har været afglidende, divergerende og udbyggende på centrale punkter, og derfor i det hele fremstår som konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således forklaret divergerende med hensyn til, hvornår billederne af forretningens indre er optaget og omstændighederne i forbindelse hermed, ligesom han i samme forbindelse har forklaret divergerende med hensyn til, om det var alt i forretningen, der blev endevendt eller kun baglokalet. Videre har han forklaret divergerende med hensyn til, hvornår uddelingen af flyveblade forgik, og om han gemte flyvebladene på taget af sit eget hus eller et tag 2-3 huse væk. Også med hensyn til, om familien har modtaget skriftlige eller kun telefoniske henvendelser fra myndighederne, har ansøgeren forklaret divergerende. Det bemærkes i den forbindelse, at det forekommer påfaldende, at han først forklarede om skriftlige tilsigelser under nævnsmødet [i efteråret 2017], og ikke i forbindelse med de forudgående samtaler med Udlændingestyrelsen eller til hans tidligere advokat forud for det første nævnsmøde. Videre er det bemærkelsesværdigt, at det først var i forbindelse med den efterfølgende anmodning om genoptagelse, at de skriftlige tilsigelser blev fremlagt, idet flere af dokumenterne er udstedt forud for, at ansøgeren udrejste fra Iran. Nævnet har videre lagt afgørende vægt på, at det af ægthedsvurderingen af stævningsbrevet og tilsigelsen til retten i Kermanshah fremgår, at Udenrigsministeriets uafhængige kilde har vurderet, at ingen af de to dokumenter kan anses for at være autentiske. Det forekommer ikke sandsynligt, at ansøgeren, der ikke tidligere havde været politisk aktiv, uden videre sagde ja til at uddele løbesedler på et tidspunkt, hvor hans forretning var blevet lukket, hvorfor han var kommet i myndighedernes søgelys. Det forekommer ikke sandsynligt, at han uddelte løbesedlerne i sit eget nærområde uden at forsøge at skjule sin identitet samtidig med, at han udviste forsigtighed ved at foretage handlingen om natten og gemme løbesedlerne på et tag. Det forekommer heller ikke sandsynligt, at ansøgeren oplyste [B’s] identitet til myndighederne allerede i [foråret 2015], men at der alligevel gik frem til medio 2016, før [B] blev anholdt. Det er i den forbindelse heller ikke sandsynligt, at ansøgeren ikke forsøgte at advare [B] enten før eller efter, at han selv udrejste. Endelig bemærkes, at ansøgeren hverken i sit asylskema eller i oplysnings- og motivsamtalen har nævnt [B], hvilket forekommer påfaldende set i lyset af den centrale rolle, [B] har spillet i ansøgerens sag. Ansøgeren har flere gange udbygget sin forklaring blandt andet med hensyn til, at hans løsladelse blev betinget af, at han skulle samarbejde med myndighederne ved at give dem oplysninger om andre regimekritiske aktivister og aktiviteter og med hensyn til, at hans forretning var en form for samlingssted for sådanne grupperinger, ligesom han via forretningen solgte madvarer til personer ude i bjergene, der kæmpede mod styret. Det forekommer videre mindre sandsynligt, at myndighederne skulle have ransaget og opsøgt ansøgerens familie i 2019 og dermed 4 år efter hans udrejse, set i lyset af, at der tilsyneladende ikke er sket noget, siden familien kort efter ansøgerens udrejse måtte forlade deres hjem og frem til 2019. Om ansøgerens sur-place motiv skal nævnet indledningsvist bemærke, at ansøgerens generelle troværdighed i relation til det oprindelige asylmotiv, påvirker troværdigheden af hans forklaring om medlemskabet af partiet The Unity and Solidarity Party of Iranian People samt forklaringen om, at han har frafaldet sin tidligere yarsan tro, og nu bekender sig til ateisme. Det er således bemærkelsesværdigt, at det ikke har været muligt at finde andet end sporadiske oplysninger om partiet, The Unity and Solidarity Party of Iranian People, på trods af ansøgerens forklaring om, at der er tale om et alment kendt oppositionsparti i Iran. Ansøgerens forklaring om partiets ideologi, opbygning og aktiviteter har været usammenhængende, ligesom han på trods af sin centrale rolle i partiet har udvist et meget begrænset kendskab til partiets forhold. Han har videre forklaret divergerende med hensyn til, om han både blev medlem og begyndte at udføre aktiviteter i 2016, eller om han blev medlem i 2016 og først 2017 at begynde at udføre aktiviteter, efter at han havde haft en 1årig prøveperiode. Ansøgeren har videre udbygget sin forklaring om, hvilke aktiviteter, han udførte for partiet, med forklaringen om, at det er ham, der står som administrator for partiets Facebookside. Det er videre påfaldende, at han på trods af medlemskabet i 2016 ikke forklarede noget herom i forbindelse med, at den oprindelige asylsag blev behandlet i 2016-2017. Det forekommer mindre sandsynligt, at ansøgeren selv skulle have accepteret at modtage beskeder via Messenger med truende indhold, og det beror alene på hans egen formodning, at personen, der har truet ham, samarbejder med de iranske myndigheder. På samme måde beror det også alene på formodninger, at det skulle være de iranske myndigheder, der står bag lukningen af ansøgerens Facebook-profil. Det er ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved sine aktiviteter på Facebook og andre sociale medier har bragt sig i de iranske myndigheders søgelys, idet nævnet har lagt til grund, at han er uprofileret og ikke har haft konflikter med hverken myndighederne eller privatpersoner i Iran. Det bemærkes videre, at det af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at asylansøgere, der konverterer for at opnå et asylmotiv eller udfører regimekritiske aktiviteter på sociale medier i den hensigt at opnå asyl, sandsynligvis ikke vil blive forfulgt af de iranske myndigheder som følge heraf ved en tilbagevenden til Iran. Endelig er det påfaldende, at det først er efter afslaget i 2017, at ansøgeren, der tidligere har været aktiv yarsan troende og har lagt lokaler til for, at hans venner kunne mødes om deres tro, i dag har valgt at frafalde sin tidligere tro og bekende sig til ateisme. Ansøgeren har således ikke givet en rimelig forklaring på, hvilke overvejelser der har ført ham til at blive ateist. Det er derfor hverken sandsynliggjort, at ansøgeren har frafaldet sin tro, eller at han derved risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Iran. Den omstændighed, at ansøgerens fætter i [efteråret 2020] skulle være blevet dræbt af de iranske myndigheder, kan ikke føre til et andet resultat, idet ansøgeren har forklaret, at fætteren blev standset, fordi han ikke havde nummerplade på sin bil, fordi han efterfølgende forsøgte at flygte fra politiet. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor udlændingestyrelsens afgørelse Iran/2020/91/NHA
