iran20208

Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk [klan] fra Dezful, Khuzestan, Iran. Ansøgeren har oplyst, at hun tidligere var muslim af religiøs overbevisning, men at hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive dræbt af sin stedfar, sine morbrødre og sin morfar, idet hun har indgået ægteskab med en anden person end den, hendes familie ønskede hun indgik ægteskab med. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun [i foråret] 2018 holdt en ulovlig fødselsdagsfest i en have uden for byen Dezful, hvor der blev serveret alkohol. En mullah og to politibetjente ankom til haven og ransagede stedet, og de fandt alkoholen. Mullahen og den ene politibetjent udsatte herefter ansøgeren for voldtægt, mens den anden politibetjent udsatte ansøgerens veninde for voldtægt. Ansøgeren besluttede sig herefter for ikke længere at praktisere islam. Ansøgeren har videre oplyst, at hun i hemmelighed indgik ægteskab med sin stedbror, Mohammad. Ansøgerens stedfar ville imidlertid bortgifte ansøgeren til en mullah, og stedfaren krævede i den forbindelse, at ansøgeren fik foretaget en lægeundersøgelse for at bevise, at hun var jomfru. Ansøgerens mor opfordrede hende til at flygte, og dagen før lægeaftalen flygtede ansøgeren derfor til Teheran med sin ægtefælle, og omkring tre uger efter udrejste hun af Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund, idet den fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren, der har 20 års skolegang og har været ph.d.-studerende, har forklaret usammenhængende og afglidende på centrale punkter, og at det beskrevne forløb efter festen fremstår som værende uden indre logik. Ansøgeren har således forklaret, at både hun og en veninde, som hun har kendt fra universitetet gennem flere år, skulle være blevet udsat for grove seksuelle overgreb samtidigt i huset i plantagen, men at ansøgeren ikke efterfølgende på noget tidspunkt har søgt oplysning om, hvordan veninden havde det efter overgrebet – heller ikke efter at ansøgeren havde fået det bedre og var rejst fra hjembyen. Nævnet bemærker herved, at dette ikke alene findes at kunne forklares med ansøgerens psykiske reaktion på de beskrevne begivenheder. Nævnet har tillige lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet give en overbevisende redegørelse for, hvad der var baggrunden for indgåelsen af ægteskabet med stedbroren [A] efter festen. Ansøgeren har henholdt sig til, at hun bare skulle have støtte og ro og accepterede hans forslag om ægteskab uden at gøre sig nærmere overvejelser om, hvad et sådant ægteskab ville indebære af konsekvenser i den stærkt religiøse familie på hendes mors side og fra stedfarens side. Hun har således trods gentagne spørgsmål herom ikke kunnet redegøre for, hvordan det pågældende ægteskab skulle kunne beskytte hende som forklaring på, at hun havde mistet sin mødom, når både ansøgeren, [A] og ansøgerens mor alligevel ikke turde oplyse om ægteskabet, da stedfaren foreholdt dem, at de var set på vielseskontoret, og efter benægtelsen af vielsen gjorde forberedelser til at få ansøgeren gift med en mullah. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det også savner mening, at stedfaren, der var guvernør og måtte have let ved at skaffe sig oplysning om et eventuelt ægteskab mellem ansøgeren om [A], straks gik i gang med at kontakte en mullah om giftermål uden at undersøge, om der rent faktisk var indgået ægteskab mellem ansøgeren og [A], da stedfaren herved risikerede at udsætte familien for ærestab. Hertil kommer, at ansøgeren ikke har kunnet redegøre nærmere for sin rejserute, herunder hvilke lande hun har været i, og hvor mange dage hun bevægede sig til fods. Nævnet finder ikke, at ansøgeren på plausibel måde har kunnet forklare sit manglende kendskab til nogen af de lande eller steder, hun passerede igennem, herunder navnlig de steder hvor hun måtte bevæge sig til fods. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremstår som påfaldende, at ansøgeren og hendes stedbror og ægtefælle kunne opholde sig i Teheran [i en periode på omkring tre uger i sommeren] 2018 uden at blive opsøgt af ansøgerens strengt religiøse familie – navnlig henset til, at ansøgerens daværende stedfar skulle have været tidligere guvernør i [by] og dermed havde haft mulighed for at finde frem til dem. Det fremstår endvidere bemærkelsesværdigt, at ansøgerens stedbror og ægtefælle ikke fulgte med ansøgeren ud af landet, og at han ifølge ansøgerens forklaring under samtalen [i efteråret] 2018 med Udlændingestyrelsen fortsat befandt sig i Teheran, hvor der ikke var sket ham noget på trods af, at han havde giftet sig med ansøgeren uden tilladelse og medvirket til, at det aftalte ægteskab mellem ansøgeren og mullah [B] ikke blev til noget. Nævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring om sit religiøse asylmotiv til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har oplyst noget om sin begyndende interesse for kristendommen under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2019, selv om hun på det tidspunkt var begyndt at komme i kirken. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren, der som tidligere fremhævet er veluddannet, ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre for sin indre afklaringsproces i forhold til at konvertere, selv om hun har demonstreret et godt kendskab til kristendommen, herunder om de kristne værdier, højtider og opbygningen af Bibelen mv. Ansøgeren har således som baggrund for sin konversion i det væsentlige henvist til, at hun blev modtaget godt i kirken og set som menneske på et tidspunkt, hvor hun var ensom og havde det meget dårligt, og at kristendommen har givet hende ro og lært hende at tilgive. Nævnet finder det i øvrigt påfaldende, at ansøgeren, der bor hos sin moster, som også er kristen, ikke på noget tidspunkt har været i kirke sammen med mosteren og ikke ved, hvilken kirke mosteren kommer i. Nævnet finder således, at ansøgerens konversion ikke fremstår som udtryk for en reel, indre overbevisning. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at hun er døbt [i slutningen af] 2019 og har fremlagt erklæringer om sine kristne aktiviteter. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i aktuel risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2020/8 cera