Nævnet meddelte i september 2020 opholdstilladelse [K-status] til en kvindelig statsborger samt et barn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser fra Teheran, Iran. Ansøgeren har oplyst at være konverteret til kristendommen. Ansøgeren har sympatiseret med bevægelse Mojahedin-e Khalq. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive tilbageholdt, fængslet, udsat for tortur eller henrettet af myndighederne i Iran, idet hun har sympatiseret med bevægelsen Mojahedin-e Khalq, og idet hun har haft en kæreste i Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv for hende og sit medfølgende barn endvidere henvist til, at de er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at hun henvendte sig til myndighederne i Iran første gang i 2014, dernæst i 2015, med henblik på at opnå skilsmisse med sin tidligere ægtefælle, og at ansøgeren underskrev de endelige skilsmissepapirer på den iranske repræsentation i Danmark i 2016/2017. I [efteråret] 2015 fik ansøgeren kontakt til en person ved navn [S], og de indledte et venskab, som efterfølgende udviklede sig til et forhold. Ansøgeren betroede sig til [S] og delte informationer om sin myndighedskritiske onkel i Norge med ham. [S] havde foretaget optagelse af deres samtaler i hemmelighed og truede senere ansøgeren med at aflevere disse optagelser til efterretningstjenesten. Ansøgeren fandt efterfølgende ud af, at [S] havde tilknytning til efterretningstjenesten. I [efteråret] 2015 udrejste ansøgeren sammen med sine to børn problemfrit på deres egne pas fra lufthavnen i Teheran. Ansøgerens mor har efterfølgende fortalt ansøgeren, at umiddelbart efter deres udrejse af Iran, er ansøgerens morbror blevet arresteret, og at myndighederne spurgte ham om ansøgeren. Efter sin udrejse fra Iran i 2015 har ansøgeren fattet interesse for bevægelsen Mojahedin-e Khalq, som ansøgerens morbror i Norge er aktiv i. I 2017 deltog ansøgeren og hendes børn i Mojahedin-e Khalq bevægelsens årlige konference i Paris. Ansøgeren og hendes børn er [en nærmere angiven dato i foråret] 2018 konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv med hensyn til hendes kontakt og affære med manden [S], der angiveligt viste sig at skulle være tilknyttet den iranske efterretningstjeneste, til grund, idet væsentlige dele af ansøgerens forklaring herom fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på de forhold Udlændingestyrelsen har anført i afgørelsen om dette asylmotiv, og at ansøgerens forklaring om, at hun reagerede på en reklame, der kom som en sms på hendes telefon fra en person, der angav at være psykiater, og at hun tog kontakt til denne, i det hun overvejede at skrive en Ph.d. inden for psykiatri, og forklaringen om, at de kort tid efter mødtes med i en park, hvor hun allerede ved første møde fortalte [S] om sine private forhold, herunder sin modstand mod islam og mod det iranske styre, og at han efter kort tid kom i hendes hjem og blev kæreste med hende, men at det viste sig, at han angiveligt var tilknyttet efterretningstjenesten, ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren i [efteråret] 2015 udrejste legalt af Iran uden problemer, efter at hun angiveligt flygtede på grund af frygt for, at [S] havde angivet hende til efterretningstjenesten, og at ansøgeren efter sin genindrejse i Danmark i [efteråret] 2015 har henvendt sig til den danske repræsentation i Danmark, hvor hun problemfrit henholdsvis har underskrevet skilsmissepapirer i 2016/2017 og fået fornyet sit pas i 2017. På denne baggrund tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv med hensyn til Saman Kobaian. Med hensyn til ansøgerens tilknytning til Mojahedin-e Khalg kan Flygtningenævnet lægge til grund, at ansøgeren har deltaget i nogle aktiviteter med andre sympatisører fra denne organisation, men Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at det iranske styre skulle være bekendt med hendes aktiviteter. Med hensyn til ansøgerens konversion til kristendommen bemærker Flygtningenævnet, at Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at ansøgerens konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet har lagt vægt på ansøgerens forklaring om, hvordan hun fik interesse for kristendommen, og om baggrunden for hendes konversion, der fremtræder troværdig, og om at hun er blevet døbt, og at hun herefter er fortsat sine kristne aktiviteter ved at gå i kirke og deltage i kristne fællesskaber samt ved at deltage kristne aktiviteter, hvor hun har været udvalgt til at have en særlig rolle med at fortælle om kristendommen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens børn i Flygtningenævnet har forklaret om, hvordan de praktiserer den kristne tro dagligt, herunder i hjemmet. Ansøgerens forklaring støttes af de dokumenter, der er fremlagt om ansøgerens kristne aktiviteter. Herefter og da ansøgeren har forklaret, at hun ved en eventuel tilbagevenden til Iran vil fortsætte med at udbrede sin kristne tro, finder Flygtningenævnet på denne baggrund, at der er holdepunkter for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse på grund af sin konversion til kristendommen. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren, og hendes mindreårige datter, [A], opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2020/63/LBV
