Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger og en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Den mandlige ansøger er etnisk azeri fra Teheran, Iran, og den kvindelige ansøger er etnisk perser fra Teheran, Iran. Ansøgerne har oplyst, at de er konverteret til kristendom. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de frygter for at blive henrettet af de iranske myndigheder henset til, at de angiveligt er konverteret til kristendom. Til støtte herfor har den mandlige ansøger oplyst, at han i 2006 eller 2007 lærte en norsk præst ved navn at kende, idet præsten kendte ansøgerens søster og var med til hendes bryllup. Præsten var på besøg i Iran igen i 2007 eller 2008, hvor præsten blandet andet talte med ansøgeren og hans familie om kristendom, hvilket vakte den mandlige ansøgers interesse. Videre har den kvindelige ansøger oplyst, at hun i december 2018 og januar 2019 var indlagt på et hospital grundet smerter i maven, og at hun tidligere havde været indlagt flere gange på grund af de samme smerter. Den kvindelige ansøger havde mistet håbet og lysten til at leve efter nogle dages indlæggelse, men en dag kom ansøgerens kristne veninde, [A], på besøg, og hun holdt ansøgeren i hånden og bad for hende. Samme dag fortog smerterne sig, og ansøgeren blev udskrevet fra hospitalet nogle dage efter. Ansøgeren følte, at det var Helligånden og Jesus, som havde rørt hendes hjerte og krop, og hun var ikke i tvivl om, at det var Jesus, som havde helbredt hende på mirakuløs vis. Endvidere har begge ansøgere oplyst, at de efter miraklet deltog i to huskirkemøder hjemme hos den kvindelige ansøgers veninde, [A]. [A] læste op fra biblen, bad bønner og sang salmer, mens den mandlige ansøger tog billeder af det hele. Efterfølgende tog den mandelige ansøger ud og købte et eksemplar af Det Nye Testamente. [I foråret] 2019 tog ansøgerne i Elham Park om aftenen for at gå en tur og læse i Biblen. Da ansøgerne sad og læste i Bibelen på en bænk i parken, kom der en motorcykel med to personer på. Ansøgerne kunne se, at de to personer lignede folk fra Basij eller Sepah, idet de var klædt i civilt og mørkt tøj samt have en walkie-talkie på sig. En af personerne stod af motorcyklen og begyndte at stille ansøgerne spørgsmål om deres indbyrdes relation, og hvilken bog de sad og læste i. De to personer tilkaldte en bil, som efterfølgende transporterede ansøgerne til Basijbasen, hvor de blev afhørt sammen. Under tilbageholdelsen blev de begge udsat for trusler, og den mandlige ansøger blev udsat for vold. Den kvindelige ansøger blev om natten løsladt mod at underskrive en erklæring om, at hun ville møde op den efterfølgende dag. Den mandlige ansøger blev afhørt nogle yderligere timer, hvorefter han ligeledes blev løsladt mod at underskrive samme erklæring som sin ægtefælle. Ansøgerne udrejste samme dag illegalt af Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer vedrørende deres asylmotiv om konversion til kristendommen, eller deres forklaring om deres tilbageholdelse, til grund. Ansøgerne har herom forklaret divergerende, usammenhængende, mekanisk og tillært. Ansøgerne har således i deres asylansøgningsskemaer anført, at de igennem en årrække ikke havde accepteret religionen islam og i stedet besluttede at vælge kristendommen, som var en rolig og fredelig religion. Til oplysnings- og motivsamtalerne, ved asylsamtalerne og i deres forklaringer for Flygtningenævnet har de imidlertid begge forklaret, at de oplevede et mirakel i forbindelse med den kvindelige ansøgers sygdom, og at dette var baggrunden for deres ønske om konversion. Den mandlige ansøger har således til sin oplysnings- og motivsamtale beskrevet, at miraklet var en vigtig del af hans konverteringsproces. Den kvindelige ansøger har til sin asylsamtale forklaret, at der skete et livsændrende mirakel i form af, at hun blev helbredt af Jesus, da hun ellers troede at hun skulle dø. Den mandlige ansøger har endvidere i sit asylansøgningsskema anført, at han sammen med sin ægtefælle blev tilbageholdt 1 nat, men om morgenen løsladt mod at myndighederne på Basij kontoret kunne beholde deres ID dokumenter, og at de skulle underskrive en erklæring om at ville komme tilbage dagen efter. Ved oplysnings- og motivsamtalen og til asylsamtalen har den mandlige ansøger imidlertid også forklaret, at han under tilbageholdelsen blev udsat for fysiske overgreb, og mod betaling af 1 million tomaner til en person, som han kendte og som han tilfældigt mødte, da han under afhøringen skulle på toilettet, medvirkede det til, at de blev løsladt. Den kvindelige ansøger har i sit asylskema ikke omtalt, at hendes ægtefælle skulle have været udsat for fysiske overgreb eller trusler. Ved asylsamtalen har den kvindelige ansøger imidlertid forklaret, at hendes ægtefælle under tilbageholdelsen blev udsat for vold, og at dette havde gjort det største indtryk på hende. Dette fremstår utroværdigt, idet fysiske overgreb og trusler fra myndighederne må betragtes som en central del af et asylmotiv. Der er endvidere lagt vægt på, at den mandlige ansøger til støtte for sit asylmotiv har fremlagt et brev fra [navnet på en præst], som efter sit indhold fremstår i modstrid med den mandlige ansøgers forklaring til oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen. Af brevet fremgår det blandt andet, at hans forældre har besøgt Norge og anmodede om at få en bibel med tilbage til Iran, selvom de blev advaret mod risikoen forbundet hermed, men at hans far havde svaret, at han var villig til at dø for Jesus. Imidlertid har den mandlige ansøger til sin asylsamtale forklaret, at hans far er muslim og altid har været muslim. Ansøgernes forklaringer omkring deres konvertering, herunder for Flygtningenævnet har fremstået tillærte, identiske og mekaniske og uden at være i stand til at redegøre nærmere for deres indre overbevisning, eller hvad kristendommen betyder for dem. Det forhold, at ansøgerne har oplyst, at de har deltaget i gudstjenester efter de ankom til Danmark, men alene med en begrænset oversættelse til engelsk og farsi, og at de skal døbes om et par måneder og nu deltager i dåbsundervisning, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgernes forklaringer. Det forhold, at den mandlige ansøger efter det oplyste på nævnsmødet har en Facebook-profil med kristne budskaber kan ikke føre til et andet resultat, idet den mandlige ansøger herved kan anses for særligt profileret. Ansøgerne har herefter ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i konkret og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet er opmærksomt på, at FN’s Komité mod Tortur i sine ”General Comments” punkt 40-41 anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel standard. Det fremgår af udlændingelovens § 54, stk. 1, at Flygtningenævnet drager omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler. Flygtningenævnet finder på baggrund af det fremkomne ikke grundlag for iværksættelse af en sådan undersøgelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser.” Iran/2020/6/CHPE
