iran202059

Nævnet meddelte i september 2020 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og ateist fra Esfahan, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel at sin ægtefælles, [A’s], tidligere ægtefælle, [B] og dennes familie, fordi ansøgeren fik et barn med [A], mens [A] var gift med [B]. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at [B] og [A] vil tage [C] fra ansøgeren. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter, at [A’s] brødre, [D] og [E], vil gøre ansøgeren fortræd, da de ikke mener, at ansøgeren er god nok, og idet ansøgeren har ødelagt [A’s] liv. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive straffet og henrettet, fordi han er ateist. Ansøgeren har endelig henvist til, at han frygter myndighederne i Iran, fordi [B] har truet med at melde ansøgeren til myndighederne. Til støtte for sit asylmotiv, har ansøgeren oplyst, at han i 2006 fik et barn med sin ægtefælle, [A], mens hun var gift med en anden mand ved navn [B]. Barnets, [C’s], far er registreret som [B], fordi [A] var gift med [B], da barnet, [C], blev født. Efter fødslen af [C], chikanerede ansøgeren [A’s] familie ved at foretage gentagne opkald om natten, med det formål at gøre [B] opmærksom på, at [A] så en anden mand. Dette skabte splid mellem [A] og [B], og ansøgeren håbede, at de ville blive skilt som følge heraf. Ansøgeren fortalte telefonisk [B’s] søster, [F], som bliver også kaldt for [G], at ansøgeren er far til [C]. En uge efter dette telefonopkald flygtede [A] til sin mor i [H], og [B] ville skilles. I marts 2007 rejste ansøgeren til Esfahan, da han frygtede, at [A’s] familie ville komme efter ham. [B] ringede til ansøgeren og råbte af ansøgeren. Ansøgeren kunne ikke høre, hvad der blev sagt, men ansøgeren er sikker på, at han blev truet på livet. Ansøgerens udlejer ringede til ansøgeren og fortalte, at fire til fem personer var dukket op på en bopæl ansøgeren havde lejet i Omidiyeh og havde ledt efter ansøgeren. Ansøgeren er overbevist om, de ville slå ham ihjel. Under en måned senere ringede en person, der introducerede sig som [B’s] fætter, til ansøgeren og truede med at slå ansøgeren ihjel. Herefter tog ansøgeren ophold hos sin søster i Esfahan og flyttede derefter til Dorud i Lorestan-provinsen. [A] blev skilt fra [B] og blev herefter gift med ansøgeren [i sommeren] 2008. Under ansøgerens ophold i Danmark i [efteråret] 2016, sendte han et brev til [A’s] søskende, hvor der stod, at ansøgeren er far til [C]. [A’s] søster, [I], anmodede herefter [B’s] mor om tilladelse til at [C] kunne blive registreret som ansøgerens barn. Dagen efter tog [B] til [A’s] søster, og de havde et skænderi, hvor [B] truede [A] på livet og sagde, at han ville undersøge [C] og henvende sig til de iranske myndigheder. Ansøgeren mener, at denne trussel også er rettet mod ansøgeren. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret, at han modtog en telefonisk trussel fra [B], før han blev gift med [A]. Det er ca. 15 år siden, og han hørte ikke yderligere fra [B] de følgende 9 – 10 år, indtil ansøgeren udrejste af Iran i 2015, uagtet ansøgeren havde fortalt [B’s] søster, at det er ansøgeren, der er far til [C]. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ved sin udrejse af Iran ikke havde en konflikt, hverken med [B], med [A’s] familie eller med myndighederne. Uanset ansøgeren ikke, efter at [B] i [efteråret] 2016 blev bekendt med, at ansøgeren er far til [C], har modtaget trusler fra [B] eller [A’s] brødre, og uanset ansøgeren tre gange efter [efteråret] 2016 uden problemer er indrejst i Iran på eget pas, finder et flertal af Flygtningenævnet, at ansøgeren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flertallet har lagt vægt på baggrundsoplysningerne om konsekvenserne af udenomsægteskabelige forhold og på, at ansøgerens ægtefælle har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 under påberåbelse af samme asylmotiv. Ansøgeren har aldrig haft problemer i Iran som følge af, at han er ateist, hvorfor han ikke opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Et flertal af Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Iran/2020/59/EDO