Nævnet meddelte i august 2020 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt et barn fra Iran. Indrejst i 2018.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgerne er etniske kurdere og har oplyst at være ateister fra Mahabad, Iran. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men den mandlige ansøger har oplyst, at han har uddelt regimekritisk materiale. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive henrettet eller fængslet af de iranske myndigheder, idet han har uddelt islamkritisk materiale samt oversat bøger om kurdernes leveforhold. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at han gennem sin ungdom blev bevidst om, at han var ateist. I 2005 arbejdede ansøgeren i et firma, hvor han gav udtryk for sin islamkritiske holdning, ligesom han begyndte at uddele islamkritisk materiale i form af cd’er, hæfter og bøger til de andre i firmaet. En dag blev ansøgeren advaret om, at uddelingen var blevet opdaget af efterretningstjenesten, hvorefter ansøgeren tog til Mahabad. I 2007 modtog den mandlige ansøger i alt fire tilsigelser til retten i […]. Efter rådgivning fra sin advokat gav ansøgeren ikke møde, men afventede, at han i stedet ville blive indkaldt til retten i Mahabad. I 2008 blev ansøgeren indkaldt til samtale ved efterretningstjenesten, hvor han underskrev en erklæring om, at han fortrød, hvad han havde gjort, og at han ville afstå fra islamkritiske aktiviteter. Sagen blev sendt videre til retten, men ansøgeren blev ikke dømt, idet hans advokat betalte bestikkelsespenge. I den efterfølgende periode – fra 2011 til 2014 – var ansøgeren i stedet aktiv for kurdernes sag. Han oversatte i alt tre bøger fra engelsk til farsi vedrørende kurderes levevilkår, men han måtte stoppe sit arbejde, da han blev indkaldt til møde ved efterretningstjenesten, hvor han underskrev en erklæring om, at han ikke ville oversætte lignende bøger uden at have søgt myndighedernes tilladelse. Ansøgeren afstod fra de islamkritiske aktiviteter frem til [vinteren] 2017/[vinteren] 2018, men efter der opstod demonstrationer i Iran, ønskede ansøgeren at være en del af det. Ansøgeren begyndte herefter at uddele cd’er og bøger på det universitet, hvor han var i gang med en Ph.d. Derudover uddelte ansøgeren cd’er i folks postkasser. En nat, mens ansøgeren var på arbejde, blev han kontaktet af sin kollega, der fortalte, at myndighederne havde ransaget ansøgerens bopæl samt konfiskeret hans islamkritiske materiale. Myndighederne ledte efter ansøgeren, og han kunne ikke tage hjem. Ansøgeren udrejste herefter til Tyrkiet [i sommeren] 2018. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet af myndighederne på grund af den mandlige ansøgers kritik af islam og det iranske styre. Den kvindelige ansøger har til støtte herfor oplyst, at hun ligesom sin ægtefælle er ateist. Ansøgerens ægtefælle uddelte blandt andet cd’er og hæfter med islamkritisk indhold, men efter at være blevet afhørt af efterretningstjenesten og indkaldt til retten, stoppede han sine aktiviteter. Ansøgerens ægtefælle begyndte i stedet at oversætte bøger og artikler vedrørende kurderes levevilkår. Ansøgeren var bekymret over sin ægtefælles aktiviteter, men hun støttede ham i det. I 2017/2018 begyndte ansøgerens ægtefælle på ny at uddele cd’er og hæfter med islamkritisk materiale. Uddelingen var sammenfaldende med, at der var opstået protester over regimet i Iran. En aften, mens ansøgeren var alene med deres datter, blev hun opsøgt på bopælen af fire myndighedspersoner. Myndighedspersonerne spurgte efter ansøgerens ægtefælle, som var på arbejde. De insisterede på at tale med ham. Ansøgeren løj om, hvor hendes ægtefælle var. Efterretningstjenesten ransagede herefter bopælen, og de konfiskerede ægtefællens islamkritiske materiale samt hans computer. Ansøgeren rettede efterfølgende henvendelse til sin ægtefælles kollega og advarede om myndighedernes henvendelse. Ansøgeren udrejste herefter af Iran [i sommeren] 2018 sammen med deres datter. Flygtningenævnet kan lægge ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at den mandlige ansøger siden sin ungdom har været ateist, og at han ved flere lejligheder har distribueret materiale rettet mod det religiøse styre i Iran. Flygtningenævnet finder, at den mandlige ansøgers forklaring fremtræder konsistent, uden tegn på overdrivelser eller dramatiseringer, og at det af ham beskrevne hændelsesforløb virker selvoplevet. Det lægges således til grund, at den mandlige ansøger i 2008 efter pres fra efterretningstjenesten underskrev en erklæring om ikke at ville udøve nye islamkritiske aktiviteter, og at han i 2014 på ny fik en påtale af efterretningstjenesten. Endvidere lægges det til grund, at han i 2018, i forbindelse med verserende uroligheder i Iran på ny uddelte islamkritisk materiale, og at han, efter at hans bopæl var blevet ransaget på et tidspunkt, hvor han ikke var til stede, og der var fundet islamkritisk materiale, udrejste af Iran. Ud fra de foreliggende baggrundsoplysninger og det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet herefter, at den mandlige ansøger ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor den mandlige ansøger opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Den kvindelige ansøger og deres medfølgende barn meddeles som konsekvens heraf tillige opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2020/53/CABV
